Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
9. december 2004


Vestligt styret front-pøbel
Jusj-tjent-ko råber demonstranterne i Kijev i en aggressiv tone, der lyder alt andet end demokratisk.
Drejebogen minder om optakten til ’revolutionen’ i Serbien, hvor en vestligt styret front-pøbel og nogle reaktionære studenter samt intellektuelle har deres del af skylden for at Serbien i dag er et af Europas fattigste lande.
Hvis Jusjtjenko kommer til magten, hvorfor skulle det gå anderledes i Ukraine end det gik med Serbien, og for den sags skyld med kontrarevolutionerne i Øst-blokken 1989-91, hvor en lille klike, flankeret af ideologiske intellektuelle, som bekendt blev rig, mens resten stadig mærker virkningerne af neoliberaliseringen?
Ifølge den vestlige presse kæmper frysende demonstranter for demokrati. Så er alt stort set sagt. Intet om hvilke sociale kræfter Jusjtjenko repræsenterer. Intet om Jusjtjenkos politiske programmer. Og ingen kritisk granskning af hvem der evt. mobiliserer og organiserer (de ellers apatiske) demonstranter
At demokrati-flosklerne er vestlige påskud afsløres jo også af, at Jusjtjenko nu pludselig vil vente med at tage stilling til demokratiske forslag om indskrænkninger af præsidentens magt til efter omvalget. Underforstået: Hvis Jusjtjenko vinder (hvad alle regner med, ellers er det jo svindel!) skal der ikke ske en reduktion af præsidentens magtbeføjelser. Tværtimod skal Jusjtjenkos magt bruges til at bringe Ukraine nærmere NATO og EU.
Bliver Vestens kandidat valgt, kan man allerede nu ane farlige sociale og udenrigspolitiske udviklinger.

Per Dørup Jensen
cand. scient. soc.

HCA for voksne
I forbindelse med Torben Brostrøms kommentar den 4. dec. kan jeg oplyse, at H.C. Andersen 2005 Fonden arbejder med udbredelsen af kendskabet til H.C. Andersen på to måder. Ved at lade nulevende kunstnere inden for alle genrer komme med deres højst personlige tolkninger af ham og hans forfatterskab. Og ved at udbrede Andersens eget forfatterskab – bl.a. gennem kvalitetsprægede oversættelser, som vel at mærke ikke sendes ud i al hemmelighed, men på velrenommerede forlag, hvis udgivelser har stor udbredelse. Således er nyoversættelser af Andersen på vej i Ungarn og Polen, hvor Andersen for første gang oversættes direkte fra dansk. I Rusland, hvor man har en elsket, men også sentimentaliserende oversættelse. I Kina, i Brasilien, i Frankrig, i den arabisktalende verden – ligesom engelsk-amerikanske Penguin sender et flot eventyrudvalg ud og placerer Andersen i deres klassikerbibliotek.
Skal vi gøre os håb om at genindsætte Andersen i også voksne læseres bevidsthed, er det netop akkurate oversættelser, der er alfa og omega.

Lars Seeberg
generalsekretær,
H.C. Andersen 2005 Fonden

Den mindst ringe mandeavis
Den 8. dec. påpeger en læser rimeligt nok, at Information på en tilfældig dag udkommer med artikler og indlæg, hvoraf 75 pct. er skrevet af mænd.
Helt så slem er den reelle kønsfordeling på dagbladet Information ikke, selv om vi er et godt stykke fra at være en kønsmæssigt ligeligt sammensat arbejdsplads. Blandt medarbejdere med personaleansvar er ’stillingen’ 7-4 i mændenes favør, og et blik på seneste interne telefonliste angiver en fordeling blandt dagbladsmedarbejderne på 57 pct. mod 43 pct. i mændenes favør. På trods af, at vi ikke har regler om kønsmæssig særbehandling ved ansættelser, er de seneste fire ansatte alle kvinder (en regnskabschef og tre journalister) – der var ganske enkelt tale om, at de pågældende var de bedste. Køn optager fortsat hyppigt sindene i interne debatter – og blandt læserne er kønsfordelingen tæt på 50/50.

Henrik Bo Nielsen
adm.direktør

Pind med slag i luften
Søren Pind siger den 4. december, at det er for dårligt, at man kan førtidspensionere 30-årige.
Jeg er ikke uenig, men lad os se på virkeligheden. Op mod 800.000 mennesker i alderen 18 til 65 år er uden for arbejdsmarkedet af mange forskellige grunde. Orlov, førtidspension, sygedagpenge, efterløn arbejdsløshedsforsikring, kontanthjælp med videre. Mange af f.eks efterlønsmodtagere har ikke kunnet få et arbejde efter at have været arbejdsløse og hvordan er dte med den sygdomsramte specialarbejder, der prøver at komme tilbage i arbejde.
Hvis vi antager, at halvdelen af de mennesker, der er uden for arbejdsmarkedet i dag, skal på arbejdsmarkedet igen, hvordan skal det så egentligske?
En del af dem er mere eller mindre syge og skal hjælpes, andre har ingen brugbare kompetencer og er lidt op i årene.
Lad os gøre forsøget:
Det vil betyde, at arbejdsstyrken skal udvides med en syvendedel af den mindst effektive slags.
I Københavns kommune vil det måske betyde at der skal ansættes 6-7.000 flere. I store virksomheder som Novo vil det betyde over 1.000 flere ansatte. Et almindeligt stort sygehus skal have 500 flere ansatte.
Mon det er realistisk? Er det ikke snarere sådan, at effektivitets-dyrkelse i samfundet er skyld i de mange uden for arbejdsmarkedet? Man betaler ganske simpelt hen de mange hundrede tusinder for at holde sig væk, så de ikke går i vejen for produktionen.
Der er med andre ord tale om en stokkemetode for at udelukke mennesker.
Men hvis Søren Pind kan ændre mentaliteten, så det ikke gør noget, at mennesker er en smule ineffektive, synes jeg det er fint.
Held og lykke med det og tag pænt mod de 6.000, der venter på at få job i Københavns kommune.

Peter Lawrence Brooker
viceborgmester, Gladsaxe, SF

Noget for noget
Der findes folk, der tør sige,
at de svage skal hjælpe de rige.
Det er ganske godt gået,
at det kaldes – ’noget for noget’.

Peer Høgsberg, Randbøl

Krybespil
Hjemløse drømmer om
Betlehjem og Nasseret

Ellen Leinwand

Stop i det mindste hykleriet
Så blev mediepresset igen for stærkt, og integrationsministeren måtte dispensere fra den brutale praksis med at hjemsende børneflygtninge.
Til tider kan man næsten få ondt af Bertel Haarder, der løbende skal præstere nye stramninger for at tilfredsstille Dansk Folkeparti. Ikke underligt at hans fremtræden i medierne ofte har været både skråsikker og skinger når han har skullet forsvare sig mod kritik. Hans metode har været at begrunde tiltagene med en humanistisk holdning, om end metoden efterhånden virker mere og mere tyndslidt. 24-års reglen, som FN nu kræver ændret, begrundes med omsorg for unge muslimske piger. Den lave integrationsydelse til flygtninge er blevet lanceret som »det venlige klap« der skal stimulere lysten til at søge arbejde.
Sammensmeltningen af Bertel Haarders to porteføljer, integration og ulandshjælp, har givet nye muligheder. Nu kan man straffe lande der ikke vil hjemtage flygtninge med at fratage dem støtte til udvikling. Men det vil ikke ske, hævder ministeren optimistisk, da alene truslen vil ændre holdningen hos landene. Kunne ministeren også overtage forsvarsministerens kasket, ville mulighederne være optimale.
Sidste nye tiltag, ideen om ikke at ville modtage gamle og svage kvoteflygtninge, begrundes – hyklerisk – med at disse mennesker ville få en glædesløs tilværelse i Danmark. Man kan betvivle om opholdet i nærområdets opsamlingslejre vil betyde at deres glæde bliver større.

Poul Kruse
Hinnerup

Kommuner skal yde international bistand
Kommunerne har potentialer til at yde en indsats i det internationale bistandsarbejde. Der skal ikke opbygges en professionel bistandsorganisation – grundlaget for indsatsen skal være samarbejde og joint venture-projekter med NGOer med erfaringer og professionalisme inden for international bistand.
Kommunen har teknisk og materielt udstyr, der er udtjent i en dansk sammenhæng, for eksempel IT-udstyr, brandsluknings- og redningsmateriel, handicap-hjælpemidler eller undervisningsmidler. Meget kan genanvendes under andre himmelstrøg.
Mange af kommunens medarbejdere har kompetencer inden for bistandsopgaver. Andre vil kunne få glæde af medarbejdernes viden om og erfaringer fra arbejdet med traumatiserede flygtninge, med børnehavepædagogikken, udvikling af demokrati og brugerindflydelse på lokalt niveau eller sagsbehandling, administrative procedurer og journalisering.

Per Bregengaard
uddannelses- og ungdomsborgmester (Enhl.)

Europabevægelsen og Gade glemmer FN
Europabevægelsens Erik Boel og Steen Gade har indgået en alliance med målet at bekæmpe den danske forsvarsundtagelse i EU (indlæg den 2. dec.). De to herrer viser deres totale mangel på visioner om FN. Danmarks nej til EU-militæret betyder, at vi i stedet kan sætte fokus på hvordan vi vil støtte og hjælpe FN. Det er der brug for. Desuden er der brug for en aktiv kampagne mod EU-landenes våbenhandel.
Men hvor var protesterne fra Europabevægelsen og Steen Gade, da EU fjernede våbenembargoen over for Libyen?

Karina Rohr Sørensen
Folkebevægelsen mod EU

Offer for spin
Rasmus Lindboe vil gerne have fod på alt, hvad der foregår internt i partierne. Med den lette anstrøg af new journalism og reportagen fra en SF-julefrokost den 3. december kan vi være vis på at der er tale om ’dybdeborende’ journalistisk.
Men spørgsmålet er, om det er Lindboe, som har lavet historien, eller det er en kilde der har opsøgt ham med rygtet om at et nyt parti vil komme, hvis det ender med et nej. Mon ikke det er sådan. Dels er han al for upræcis i sine beskrivelser, bl.a. udnævner han Arly Eskildsen til partisekretær.
Dels har han glemt at spørge en række af de påståede nøglepersoner, for eksempel undertegnede der efter sigende har »indtaget en anstrengt venlig EU-holdning. Søvndal siger ja, men helt uden begejstring ... Internt tales om, at Søvndal kun siger ja, fordi han som betaling har fået lovning på at efterfølge Holger K ... som formand«.
Hvis man mener, at alt dette skulle være rigtig, havde det været naturligt at interviewe mig for at afprøve mine EU-holdninger.
Hvis Rasmus Lindboe også havde lavet sin egen research i stedet for at sprede rygter, ville han på min hjemmeside se at jeg har haft en del indlæg i pressen de sidste tre uger, hvor jeg kæmper for et ja.

Villy Søvndal
MF for SF

Våbenlobbyens forfatning
I sit svar til mig (3. dec.) skriver Jens-Kristian Lütken fra Europæisk Ungdom, at den nye EU-grundlov er »en fredens forfatning«, der ikke vil føre til øget oprustning på trods af, at et flertal af konventets medlemmer ønskede øgede bevillinger til militæret for derigennem at øge den militære kapacitet og for at styrke den europæiske forsvarsindustri. En militærindustri, der havde direkte sæde i konventets ekspertgruppe.
Men nej, ifølge Lütken er EU skam et rent filantropisk projekt, der skal sikre freden og som eksempel nævnes det, at EU netop har overtaget NATOs rolle i Bosnien.
Men hvorfor opbygge et parallelt militært system i EU, når man sagtens kunne have løst opgaven under FN, som man har gjort det på Cypern og andre steder i verden, hvis ikke det netop er for at kunne bruge EU-militæret i egne stormagtstogter rundt omkring i verden?

Jakob Lindblom
stud.scient.pol. BA

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her