Læsetid: 9 min.

LÆSERBREVE

27. december 2004


Regeringen fifler ikke med tallene
I Information den 21. dec. beskyldes regeringen for at »fifle« med tallene for miljøindsatsen i udviklingsbistanden. Regeringen gennemførte ved dens tiltræden en beskæring af miljøbistanden med 500 mio. kroner som en del af den samlede besparelse på udviklingsbistanden på 1,5 mia. Den besparelse havde regeringen stillet i udsigt inden valget, og den blev som lovet gennemført efter valget. De frigjorte midler blev brugt til at løfte indsatsen på de danske sygehuse. Så langt er de fremførte oplysninger i artiklen korrekte. Der er tale om en engangsbesparelse og ikke en nedskæring på miljøbistanden på 500 mio. kroner hvert år. Det fremgår klart af regeringsgrundlaget og den redegørelse for regeringens gennemgang af Danmarks udviklings- og miljøsamarbejde med udviklingslandene, der blev udarbejdet i januar 2002.
Siden denne engangsbesparelse har regeringen imidlertid hvert år opreguleret den samlede udviklingsbistand – og også den del, der ydes som miljøbistand – i takt med pris- og lønudviklingen. I den plan for de udviklingspolitiske prioriteter 2005-09, som blev offentliggjort i august 2004, indgår herudover en omprioritering af indsatsen de kommende fem år, som indebærer en samlet forhøjelse af miljøbistanden med ca. 800 mio. kroner.
Det har regeringen nøje redegjort for krone for krone i fuld offentlighed. Det kalder jeg ikke at fifle med tallene.

Bertel Haarder
integrations- og udviklingsminister

Retssikkerhed i terrorkampen
Information skal have tak for sin leder 20. dec. om at kampen mod terror ikke må føres på bekostning af menneskerettigheder og retsprincipper. Det er et synspunkt som FN og andre menneskerettighedsforkæmpere forfægter kraftigt, men desværre ikke altid med held.
Lederen var skrevet med baggrund i en domstolsafgørelse i England, men der er også grund til at kaste lys på den danske anti-terrorlovgivning, som nu har mere end to år på bagen. Han den forhindret terror eller har den blot været en retspolitisk glidebane? For to år siden blev formanden for den danske Al Aqsa forening sigtet for at dens midler var blevet brugt til at finansiere terrorhandlinger – og foreningens midler blev indefrosset. Politiet endnu ikke rejst tiltale og selv om den sigtede ikke er spærret inde uden dom, føler han det sandsynligvis sådan. Borgere har faktisk krav på ikke at vente i urimelig tid på at få en sag afklaret.
Jeg ved ikke om dette er den eneste anti-terrorsag i Danmark, hvor princippet om uskyld før bevis for det modsatte er havnet i syltekrukken. Men jeg ser et stærkt behov for at få stillet en masse spørgsmål herom, så på med vanten, Information!

Ole Olsen
medlem af FN-forbundets bestyrelse

Fælles skæbne
Danmark og Irak er fælles om at være i krig
Danmark og Irak forventes at være fælles om at gå til valg i januar
Danmark og Irak er fælles om rettidig omhu hvad angår terrorberedskab
Danmark og Irak håber at forventningens glæde bliver den største.

Ivan Gullev, Frb.

Skolelære
Pis a' når testeholdet kommer

Ellen Leinwand

Uhmm, bakterier og vandmænd
Fiskerne vandt en stor sejr i Bruxelles, og får nu lov til at tømme Nordsøen for torsk lidt hurtigere, end der ellers var lagt op til. Hvor mange år mon der går, inden vi har fisket Nordsøen de ca. 540 mio. år tilbage til prækambrium, hvor livet i havet opstod. Et liv bestående af bakterier og vandmænd.

Thyge Jensen, Ribe

Det gode imperium
EU som stormagt frister mange i disse Bush-tider. Nu er EU, selv for nogle progressive, et fredens projekt og en nødvendig modvægt til USA. Den fejltagelse er set før.
USA blev i sin kamp mod den engelske imperialisme grundlagt som en stat, der havde demokrati og antiimperialisme som en del af sit grundlag.
I 1898 landede amerikanske tropper på Philipinerne, og de spanske kolonistyrker blev drevet ud, og USA blev en brutal besættelsesmagt. I starten støttede liberale dele af USA invasionen, idet man anså USA som en mere progressiv stormagt end det gamle imperialistiske England. Der skulle en halv million dræbte civile, massakre, tortur til, før man indså virkeligheden.
Også i dag udkæmpes en kamp mellem et imperium på vej ned og andre på vej op, blandt andet EU. Selvfølgelig forsøger EU-borgerskabet at overbevise sig selv og andre om, at netop EU vil være en særligt civiliseret stormagt. Det gør imperiebyggere jo altid.
Det er vel derfor først og fremmest SF og andet pæne folk, der skylder en forklaring på, hvorfor EU som kommende verdensstormagt skulle adskille sig fra andre. Det svar vil være godt at have, når EU-tropper om ikke så mange år står i fjerne lande for at sikre demokrati og menneskerettigheder, der, som vi har set, står særligt udsatte i olierige regioner og strategiske lande.
Og når en jævn strøm af ligposer med danske og europæiske soldater flyves hjem.

Michael Schølardt
Kbh. SV

Al-Qaeda hjælper godhedsfuldt Danmark
Et al-Qaeda relateret miljøfirma, Hjælp til Selvhjælp A/S, der blandt andet indsamler kemikalier til genbrug, har tilbudt Danmark at fjerne de meget giftige kemikaliedepoter, der ligge henholdsvis ved Cheminova og i Kærgård Klitplantage.
Oprydningen vil tilmed ske uden omkostninger for den danske stat! Firmaets direktør, jordaneren Mussab al-Zarqawi, siger, at han er godt tilfreds med kvaliteten af giftstofferne, som han mener overvejende skal eksporteres til USA.
Tilbuddet har vakt vild begejstring hos politikerne. En glad og synlig lettet miljøminister udtalte i den forbindelse, at man nu slipper for at bruge flere kræfter på at undskylde de nu mere end 50 år gamle forureninger af Vesterhavet. »Vi bruger i forvejen påfaldende meget tid på at pynte på budgetter og rapporter, så det er dejligt at kunne slippe af med nogle af de mest besværlige sager.«
Statsministeren, der i dagens anledning var i åbentstående skjorte, udtalte med henvisning til ’Krigen mod terror’, at man bør overveje at bruge de derved opnåede miljøbesparelse til terrorsikring af kemikalievirksomhederne.
Pia Kjærsgaard var tilfreds med udviklingen, om end Hjælp til Selvhjælp A/S er et ’snusket’ muslimsk firma. Til gengæld glædede hun sig meget over, at en hel skov var blevet opkaldt efter hende.
I den anledning sender hun en varm hilsen til det danske folk, dronningen og ikke mindst til politiets afdeling for personbeskyttelse!

Bjørn S. Holmskjold
Ørbæk

Døde Jesus?
»Var Jesus muslim?« spørger Kasper Matthiesen i sin kronik den 22. december.
Det spørgsmål kan man jo diskutere. Men et andet spørgsmål kan man tilsyneladende ikke diskutere, nemlig om Jesus døde.
Ifølge koranen døde han ikke. »Og de dræbte ham ikke, ej heller korsfæstede de ham, men sådan blev det forevist dem,« står der i sura 4,157. Gud hævede ham op til sig, hedder det i næste vers.
Dette er direkte imod det, man almindeligvis kalder en historisk kendsgerning: at Jesus blev henrettet ved korsfæstelse. Og det forarger mig lidt, at koranen seks hundrede år efter Jesu død kommer med en påstand, grebet ud af luften, om, at den slet ikke har fundet sted. Det forarger mig ikke som kristen, men som historiker.
Hvordan kan man komme til at diskutere historiske kendsgerninger, hvis koranen skal tages som kilde på lige fod med samtidige kilder?

Ricardt Riis
Horsens

Når konjunktur og struktur ikke kan skilles
Tak til forskningsleder Poul Schou fra Velfærdskommissionen for den 20. december at bekræfte, at DREAM-modellen kun går på ét ben, idet efterspørgslen ikke er inddraget i modellens analyser.
DREAM-modellen er et ægte barn af den økonomiske teori, der blev udviklet i 1970’erne med inspiration fra blandt andet Milton Friedman og under indtryk af datidens høje inflation.
Han hævdede, at konjunktur- og strukturanalyse kunne adskilles, at den såkaldte ’naturlige og strukturelle arbejdsløshed’ var en veldefineret størrelse uafhængig af efterspørgslen.
Dette synspunkt anses i dag både teoretisk, men navnlig empirisk at være forældet. Alene i Danmark har vi jo i perioden fra 1990 til i dag set arbejdsløsheden variere mellem 12 procent og 5 procent, alt mens den årlige lønstigningstakt har ligget stabilt på 3-4 procent.
At det er skift i efterspørgslen, der har været drivkraften bag denne udvikling, er der ikke megen uenighed om blandt økonomer.
At der også i denne periode er sket betydelige ændringer i arbejdsmarkedspolitikken, er der heller ikke uenighed om.
I det hele taget er der ikke megen uenighed om, at konjunktur og struktur ikke kan skilles ad, når den økonomiske udvikling skal forklares endsige forudsiges.
Denne erkendelse burde også DREAM-modellen afspejle, hvilket jeg påpegede i min kronik den 11. december.

Jesper Jespersen
professor

Ejendomsretten til de rige
Holger K. Nielsen, Aage Fransen og Anne Baastrup har fjernet enhver illusion om at SF er socialistisk. I SF’s forslag til ny grundlov står der:
»Intellektuel ejendomsret er beskyttet på samme måde som anden ejendomsret... Den intellektuelle ejendomsret omfatter ud over ophavsret, såsom de bøger, forfatterne skriver, og de plader, musikerne indspiller, også patentrettigheder samt andre, beslægtede rettigheder.«
Må jeg minde om at kritikken af ejendomsretten til produktionsmidler er socialismens centrale princip. Kunstnere bør kunne leve af deres arbejde, men der sker nogen særlig socialistisk fordeling af goderne. Værre er det, at SF’s ledende politikere øjensynlig overhovedet ikke har fattet, at den internationale mediekapital og IT-kapital er i fuld gang med at sikre deres rettigheder på bekostning af forbrugerne og lønarbejderne.
Denne sikring skal foregå automatisk ved hjælp af computerprogrammer (Digital Rights Management systemer). EU har gjort det ulovligt at omgå sådanne systemer, og Danmark har gjort det til lov. Derved er almindelige menneskers rettigheder til at kopiere musik, film, osv. til privat brug blevet solgt til storkapitalen (jeg taler ikke om fildeling). Programmerne er, som Lawrence Lessig siger, blevet lov. Herved har storkapitalen fået udøvende og lovgivende magt som kan bruges til at begrænse ytringsfriheden.
Endvidere har patentsystemet på afgørende områder udviklet sig til ikke at gavne samfundet, men at gavne storkapitalen på bekostning af samfundet.
Sagen om aidsmedicin i Sydafrika for slet ikke at tale om de danske medicinpriser og medicinalindustriens ekstraordinært store profitter viser det. Tyveriet af rettighederne til at bruge den genetiske kode i ulandenes nytteplanter viser hvordan biopatenter først og fremmest tilgodeser storkapitalen.
Software-patenter er en katastrofe for småvirksomheders software-udvikling samt fri software, hvorimod de tilgodeser for eksempel Microsofts interesse i at styrke kontrollen med store dele af verdens software.
Øjensynlig er enhver kritik af storkapitalen forsvundet fra SF. De Radikale og DF er mere kritiske. Er ’socialistisk’ ikke falsk varebetegnelse?

Flemming Bjerke
Hvalsø

Humanitært forsvar
Nej, Malthe Thorø Clausen (læserindlæg 21. dec.), jeg har ikke sagt at Europabevægelsen og SF sover. Tværtimod forsøger de at tromle nok en suverænitetsafgivelse til EU igennem med urigtige argumenter, såsom at det danske folk ikke kan deltage i fredsbevarende opgaver, så længe vi opretholder undtagelserne på forsvarsområdet. Det er en modificeret sandhed, for som medlem af FN kan vi deltage i alle de fredsbevarende operationer, vi måtte ønske, det er op til Folketinget at forhøje kontingenter og beslutte deltagelse. Det er herfra jeg savner handling. Vi skal selvfølgelig bidrage med fredsbevarende styrker. Hvor som helst FN beder om det – og Folketinget beslutter det – skal der ydes en indsats. Takket være det militære forbehold behøver vi ikke bidrage til øgede militære udgifter i EU, og vi kan holde os ude fra at deltage i operationer vi ikke bør deltage i. Siger vi ja til EU-grundloven, og forbeholdet er væk, kan vi blive stemt ned ved flertalsafgørelser.
Vores sikkerhedspolitik er i løbet af få år slået ind på en anderledes og meget farlig vej. Vi har tilsyneladende opgivet håbet om den bløde sikkerhedspolitik og troen på et humanitært forsvar til fordel for hårdtslående fredsskabende indsatser.

Ruth Dalsgaard
forsvarsordfører for De Grønne

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu