Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

24. december 2004


Har du glemt du har vinger?
Hvornår har du sidst fået luft under vingerne? Måske prøvede du elastiskspring. Men det gik mest nedad. Livet er som et elastikspring, det går mest nedad, hvis vi glemmer vingerne. Sjælens vinger kan løfte os langt højere end vi aner. Julens evangelium fortæller os, at Gud kom ned, for at vi kan flyve op. År 1600 ankom hvalfangerskibe til en lille ø i det indiske ø. De fandt store fede fugle med små forkrøblede vinger, som var let fangst. Allerede 1680 var den sidste dronte slagtet. I dag ved vi knap hvord an de så ud, men vi husker dem fordi de havde glemt at bruge deres vinger. End ikke den mindste gren kunne de hoppe op på.
Har du det på samme vis? Dagligdagene ens og let kedelige, fordi du glemte at flyve lidt højere op. Alt blev set nedefra. Men til jul flyver stadig flere. På tid år er kirkegangen på landsbasis vokset fra 16 til 21 procent. Vi har alene i vor kirke 8 gudstjenester den dag. Mange går skuffede hjem. For dem blev den ene årlige flyvetur en fiasko. Men hvad med de andre dage? Jeg kan garantere, at der er mange gode muligheder: Familiegudstjenester for familier med børn mange steder, meditationsgudstjenester med levende lys og uden prædiken. Tider med barneskrål og tider med total stilhed. Også du kan finde den vind, der griber dine vinger så du kan mærke du er en ørn og ikke en forsvarsløs dronte, der lader sig slagte, fordi du glemt at flyve.
God Jul: En frelser er født os. Han er født for dig! Hans navn er Underfuld rådgiver. Lyt i det stille, så vil måske også dine vinger vokse?

Rolf Slot-Henriksen
sognepræst i Bredballe

Det religiøse ’helvede’ på jord?
Helvede tager afsæt i de religiøse forestillinger om hvad, der kommer efter det nuværende liv. Men et fremtidigt helvede efter døden er ikke det eneste, der findes, der findes også muligheden for, at vi skaber et helvede blandt de levende. Helvede på jord skal findes på det usynlige plan, som had og frygt. Det vil give sig til kende ved vold og undertrykkelse blandt mennesker. Dette had og denne mangel på medmenneskelige kærlighed, vil tænde helvedes flammer og på den sidste dag opsluge mennesket.
Den religiøse (over)tro varsler en dyster fremtid for menneskeheden. Men heldigvis er det kun overtro – eller hvad? Den udvikling vi har set overalt i verden senest i Holland og til dels i Danmark, er sølet til i had og mangel på forståelse. Det er særligt ’glødende religiøse’ og ’fanatiske populister’, der misbruger den frie debat i religionens hellige navn. De udnytter debatten for at skabe at skabe sig et navn. De opildner til had og skaber afstande mellem mennesker. Religionen bliver misbrugt til at skabe et ’dem og os samfund’.
Som ekstremt moderat kristen tror jeg dog ikke på helvedes komme. Der kommer ikke noget helvede på jord, så længe vi baserer vores liv på forståelse og dialog. Vi skal respekterer retten til det frie liv – og frem for alt respekterer hinanden forskellige som vi er. Vi må alle acceptere, at mennesket ikke eksisterer på religions nåde – men at religionen eksisterer på vores nåde. Tro er en gave, der ikke må misbruges.

Jens Jonatan Steen
København SV

Arv og ar
Man skal altid sige velkommen til kritisk nytænkning. Sådan følte jeg det, da jeg læste artiklen ’Farvel til myten om den negative sociale arv’ (17. dec.), hvor tre socialforskere gør rede for en uheldig og misvisende kategorisering af en meget tungt belastet – og belastende – gruppe i samfund, den man før i tiden kaldte ’sociale tabere’. Metaforen ’den sociale arv’ antyder både en samfundsmæssig og en genetisk kontinuitet, et kraftigt, næsten uoverkommeligt, slægtskab.
Forfatterne til den nye bog Social opdrift – social arv foreslår en ny metafor, en som kan udtrykke den erfaring, man kan få, når man »propper et stykke træ ned i vand og søger det op«. Der er klar forskel mellem de to billeder. Hvor ’arven’ er udpræget deterministisk, er ’opdrift’ mere legende og spontant.
Nytænkning er ofte en konsekvens af metaforisk fantasi (imagination), der giver mulighed for at bryde med konventionelle forklaringer. Morten Ejrnæs, Gorm Gabrielsen og Per Nørrung kan derfor afsløre en gammel ’myte’ og opdage en ny videnskabelig model. I kritisk samfundsvidenskab i USA har blandt andet Richard Sennett arbejdet med ’socialklassernes skjulte sår’. På dansk kunne man sammenfatte to ens lydende metaforer: ’arv’ og ’ar’. Man kan godt blive såret og senere få et ar. Dette ar kan skjules og i nogle situationer vises frem med stolthed. Man bruger sit ar til at manifestere sin udholdenhed og evne til ’opdrift’.
I en amerikansk antropologs studie af sin egen gynnasieklasse (1958, Newark, New Jersey) har Sherry Ortner vist, at mange af hendes klassekammarater brød med, hvad man i Danmark typisk kalder ’den sociale arv’. Men for Ortner var det en fejlagtig dom at se den sociale baggrund eller arv som et fastlagt spor for en persons fremtid.
Sherry Ortner og Richard Sennett ville sikkert kunne påskønne ’opdrift’-metaforen hos Ejnæs med flere. ’Arret’ som billede ligger midtvejs mellem ’arven’ og ’opdriften’. De tre metaforer og kritikken af dem giver os nye muligheder for at udforske vort eget samfund og det sproglige værktøj, vi har til rådighed.

Jonathan Schwartz
antropolog

Det vil tage Tyrkiet mindst 10 år
Efter EU-topmødet er der grund til optimisme om Tyrkiets fremtidige medlemskab af EU efter en del tvivl om den politiske vilje i de eksisterende EU-lande. I Danmark har det vist sig, at bekymringen for valgtal hos de store partier let kan overstige viljen til at bidrage til internationale løsninger.
SF ønsker Tyrkiet med i EU. For hvad vil tjene Europas sikkerhed mest? At Tyrkiet politisk orienterer sig mod Mellemøsten, hvor mange stater er anti-vestlige og præget af fanatiske politisk-religiøse strømninger. Eller at Tyrkiet politisk orienterer sig mod et Europa præget af demokrati, verdslighed, forsøg på social stabilitet og pragmatisme ? Det er det sidste, der er i Europas interesse. Men den orientering i tyrkisk politik skabes kun, hvis Tyrkiet kan se, at europæisk integration er mulig.
EU-lande skal leve op til kriterier om markedsøkonomi, ordentlig forvaltning, demokrati og respekt for menneskerettigheder. Det vil tage Tyrkiet mindst 10 år. Kravene om demokrati og menneskerettigheder er for SF ufravigelige. Dernæst vil Tyrkiet næppe få et fuldt medlemskab fra første dag. De nye østlande har syv års overgangsordninger for arbejdskraftens fri bevægelighed. Tyrkiet vil få det endnu længere. Så et fuldt medlemskab vil tage 20 år.
Men linjen skal være klar: Tyrkiet kommer med i EU, hvis demokrati og menneskerettigheder efterleves. Derfor skal EU støtte de progressive politiske kræfter i Tyrkiet og signalere tydeligt, at et demokratisk Tyrkiets medlemskab af EU er både ønskeligt og muligt.

Ole Riisgaard
folketingskandidat for SF

Unuanceret leder om tyrkisk EU-medlemskab
Informations leder den 18. dec. er endnu et indslag i avisens ukritiske holdning til Tyrkiets optagelse i EU. Tyrkiet fremstilles som et uskyldigt offer for EU’s langsommelige optagelsesproces af »drakonianske« krav.
At kalde EU’s optagelsesbetingelser for drakonianske er det samme som at sige, at mange af de grundlæggende love som EU beror på, såsom demokratifremme, ligestilling og respekt for menneskerettigheder, er overflødigt bureaukrati.
Der er heldigvis et flertal i Europa, som ikke deler Informations holdning. Hvis Tyrkiet skal være en del af EU, skal det opfylde alle de grundlæggende politiske og økonomiske betingelser, som EU beror på. Det betyder også, at Tyrkiet er i stand til at tilnærme sig den komplicerede lovgivning som stadfæster EU’s værdier. Hvis Tyrkiets indlemmelse i EU er langsommelig og besværlig skyldes det blandt andet, at Tyrkiet har en broget fortid med vedvarende krænkelser af menneskerettigheder, undertrykkelse af minoritetsgrupper og manglende ytringsfrihed.
Et andet uoverkommeligt EU-krav, som tilfalder Tyrkiet, er ifølge Information anerkendelsen af Cypern. Det manglede da også bare. Det er fuldkomment uacceptabelt, at Tyrkiet står så stejlt i denne sag, tredive år efter dets invasion og besættelse af Cypern, i strid med internationale konventioner.
Der er ingen tvivl om, at Europa på langt sigt vil få gavn af tyrkisk medlemskab. Der er heller ikke nogen tvivl om, at EU har en forpligtelse til at støtte Tyrkiet i den politiske og økonomiske udviklingsproces. Men det skal være et demokratisk og tolerant Tyrkiet, som bliver medlem af EU. Man bliver ikke med et slag demokratisk ved at underskrive tortur- eller andre menneskerettighedskonventioner. Det skal der gennemgribende reformer til af større omfang.

Nicole Andersson
cand. polit, MA

Forskellen på terror og frihedskamp
Mange mener, at den eneste forskel på terror og frihedskamp, er, om man holder med oprørerne eller ej. Men forskellen er, om man kæmper for et frit demokratisk eller et udemokratisk system. De oprørere, der kæmper for at få Saddam Hussein tilbage, er ikke frihedskæmpere, selv om man opfatter amerikanerne som en besættelsesmagt, for Saddam Husseins styre havde ingen demokratisk legitimitet. Det var et diktatur.
Demokrati og ytringsfrihed er ikke sikret en gang for alle, derfor bør vi få en paragraf i Grundloven, der gør irregulær frihedskamp rettet mod et diktatorisk eller totalitært regime, med henblik på at opnå et demokratisk system, lovlig, uanset hvad en marionetregering eller en besættelsesmagt måtte beslutte. Men beskyttelsen må ikke omfatte handlinger begået for at berige sig selv eller andre, personlig hævn, eller lignende.

Jakob Schmidt-Rasmussen København

Ateistens gud
Ateisten vil påstå, at den kompleksitet, der har skabt mennesket og alt andet, er ikke-intelligent. Ateisten vil benægte eksistensen af intelligens andre steder i universet. Menneskets intelligens må derfor være ’universets herre’, og da Bush er den ypperste blandt mennesker (hvem tør benægte det?) må Bush være ateistens gud.

G. Petersen, Hornslet

Oraklet, himself!
SF går nu til statsministeren for at klage over regeringens omfattende vildledning af Folketinget.
Det kan man da kalde at gå til eksperten. Men nok lidt naivt; der er jo aldrig noget at komme efter.

Ib Jensen, Søborg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu