Læsetid: 6 min.

LÆSERBREVE

Debat
10. december 2004


Ban ikke vejen for religiøs totalitarisme
Professor Ole Wæver samt Ejvind Larsen (Frie Ord den 26. nov.) argumenterer for større tolerance og indflydelse for religiøse meninger i politik. Lydhørhed for det religiøse hører demokratiet til, da mange vælgere jo er religiøse. Vi må ikke ende med en slags ’humanistisk, sækularistisk totalitarisme’.
Det lyder jo meget godt, men der er gode grunde til at adskille religion og lovgivende politik. Grundlæggende for de tre monoteistiske religioner er jo forestillingen om, at der findes en Gud, som er øverste vejleder, lovgiver og dommer for mennesker. Denne Guds ord og påbud er imidlertid forfattet af mennesker i en gammel stamme- og ørkenkultur og umulige at anvende direkte i dag.
Religiøse følelser og mytologier er en privat sag. I politik og lovgivning må vi tage ansvaret på os for gennemførelse af humane, tidssvarende og fornuftbetonede menneskerettigheder. Hvis mytologierne og de irrationelle impulser får dominerende politisk indflydelse, banes vejen for primitive, emotionelle grassatløb som nazismen og talebanstyret.
De religiøse tekster rummer menneskekærlige ting, men også frygtelige projiceringer af menneskelig aggressivitet, sadistiske straffe, trusler og gudefantasiens totalitarisme. Det kræver et sekulært, kritisk demokrati at sortere i bunken, hvis religion skal inspirere lovgivningen. Også for at sikre trosfrihed – der jo ikke findes i religioner.

Mogens Jacobsen
psykiater

Religiøs og ateistisk blasfemi
Religioner og religiøse argumenter betyder stadigt mere i den politiske debat, så hvis det bliver forbudt at kritisere et synspunkt, fordi det er transcendent begrundet, er demokratiet truet.
Hvis vi skal beholde blasfemiparagraffen, bør vi også have en paragraf, der gør det strafbart at forhåne folk og deres overbevisninger af religiøse grunde. Hvis det skal være ulovligt at gøre grin med, fordømme eller forhåne et synspunkt, fordi det opfattes som ’helligt’ af nogen, bør det også være ulovligt at forhåne de principper, som andre anser for ’indiskutable’, selv om de ikke er religiøst begrundede. Religiøse synspunkter skal ikke have en særstatus i debatten og bør ikke være hævet over debat. Det bør ikke være mere forbudt at håne eller latterliggøre ateistiske synspunkter end religiøse synspunkter. Så vidt jeg ved, har ateister aldrig hugget hovedet af kristne eller muslimer, fordi de påstod at jorden var flad, så det er mere relevant at beskytte ateister mod religiøs vold end omvendt. Ateister plejer at argumentere.
Så vi kan udvide blasfemiparagraffen, så det også bliver ulovligt af religiøse grunde at udtale sig negativt generaliserende og fordømmende om personer, grupper eller synspunkter. Men en vigtig del af demokratiet er netop, at vi siger, hvad vi mener. Det, man bliver mest vred over, er det, man udtaler sig mest fordømmende om, så hvis vi ’for den gode tones skyld’ lægger bånd på debatten, har vi smidt barnet ud med badevandet: Nogle gange er der faktisk en grund til, at folk mister fatningen. Andre gange afslører vrede folk sig selv, og så ved man, hvor man har dem.

Jakob Schmidt-Rasmussen, Kbh.

Jesus, sex og islam
Sven Ove Pedersen påstår i Information den 2. dec., at Jens Jørgen Thorsens Jesus-film blev forbudt i Danmark, fordi den var blasfemisk.
Det er forkert. Ikke alene blev filmen vist i danske biografer, men den blev også lavet med dansk filmstøtte. Naturligvis. Ingen religioner i et demokratisk samfund er så hellige, at de ikke kan udsætttes for kritik og latterliggørelse – uanset om det er kristendom, islam eller scientology.
Derfor det vigtigt at stå fast på, at den kunstneriske frihed ikke må indskrænkes på grund af fundamentaliske muslimers reaktionære og sexistiske ideologi.

Jan Livermore, Melby

Socialdemokratisk Folkeparti
Den 2. december kaldte SF’s folketingsmedlem Morten Homann i TV-Avisen de franske socialister »de franske socialdemokrater«. Det skyldtes næppe uvidenhed. Men hvorfor så? Homann er modstander af den traktat, som et flertal af de franske socialister sagde ja til. Det passede ham ikke. Men derfra og så til at kalde dem for »socialdemokrater«?
Frankrigs forhold til Europa er mere sammensat end det danske. Hvor vi herhjemme fejrer fødselsdage med flag overalt, så kunne man i Frankrig aldrig drømme om det, her er flaget republikkens. Vi værner om demokratiet på et anderledes folkeligt grundlag. I Frankrig er folks forhold til staten latent revolutionært. Franskmænds iboende skepsis over for staten føres selvfølgelig over på den nye ’stat’, EU. Man har centralisme nok. Tusindvis af monumenter over hele Frankrig minder befolkningen om de tab, de led under to verdenskrige. De minder også om en efterfølgende krævende forsoningsproces. I denne forsoning var socialisterne i front, og de arbejdede aktivt på at skabe det, der i dag er grundlaget for EU.

Helle Denckert de Visme
Birkerød

Flæskesteg med mærke
Omkring en halv million danskere protesterede mod de lange transporttider for levende dyr over grænserne. Derfor prøvede danske politikere at få dem nedsat i EU, men Danmark blev stemt ned.
Det er nu forbrugernes eget valg – hvis de ellers får muligheden herhjemme. Stil krav til politikerne om, at kødvarer skal mærkes med oplysning om opvækstland og slagteri. Så kan de protesterende og andre sætte handling bag ordene.

Kai Dalsgaard
Grønne Demokrater

Skal alt gå op i etnicitet?
I nogle skoler er der over 80 procent tosprogede børn. At det er problematisk tvivler de færreste på, når man læser og hører debatten i medierne. Det er åbenbart en selvfølgelighed, at koncentration af tosprogede børn i bestemte skoler er et problem.
Men hvorfor er det egentlig et problem? Er det ikke naturligt, at folk der har samme etnicitet, taler samme sprog og har samme religion finder sammen, bor i samme område og sender deres børn i samme skole? Jo, men det er et problem, når tosprogede børn ikke kommer i kontakt med danske børn, hvilket forhindrer integrationen, svares der.
Som far til to tosprogede børn, føler jeg et stort ansvar for at sige, at man som tosproget ikke kan undgå at føle sig presset, nedgjort, forskelsbehandlet og stigmatiseret – hvilket ikke fremmer integrationen. En stor generation unge mennesker bliver skubbet ud i en marginal position i samfundet.
Hvis det er sprogproblemer, det drejer sig om, hvorfor taler man om ’de tosprogede børn’? Det er vel ikke alle tosprogede, der har sprogproblemer? Hvorfor skal man flyttes eller placeres i en bestemt skole bare, fordi man hedder noget bestemt, eller fordi man har et bestemt udseende. Kunne det ikke tænkes, at et dansk barn, som har boet i udlandet og er flyttet tilbage til Danmark, vil have problemer med dansk? Vil dette barn blive optaget på en skole, hvor der i forvejen er mange, der ikke kan ordentligt dansk? Barnet er jo etnisk dansk, og derfor vil han eller hun ud fra den dominerende tankegang ikke have problemer med at blive optaget, hvor det skal være. Der er ikke logik i denne måde at gøre tingene på. Det er ikke andet end diskrimination. Jeg vil foreslå, at man begynder at præcisere, hvilke problemer der er på skolerne med koncentration af etniske minoriteter – og sætter ind over for de børn, der har problemer, og hjælper dem uanset deres etnicitet, race eller religion.

Paul Aywaz
folkeskolelærer og psykologistuderende

Nævn tortureret
Der skal åbenbart krasse midler til at få Flygtningenævnet til at ændre afgørelser. I hvert fald hvis man skal tro Informations forside den 7. december, hvor der står: »Efter at være blevet udvist af Danmark og tortureret i sit hjemland, vender Flygtningenævnet nu på en tallerken...«

Karenmarie Exsteen, Nexø

Havfrue den lille ælling
Tand for and og øje for e – ret til folk og folk i ret – held i sprøjten og sprøjt i heldet – tak for kaffe og kaffe for tak – hav det godt og godt det hav – hils vennerne og vennerne hils – handel og marked og marked og handel – Grethe og Hans og Hans & Grethe – havfrue den lille ælling bliv!

Abdula Lucky Harmony - VentilAction

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her