Kronik

Menneskerettigheder er universelle

Debat
6. december 2004

Nej til forfatning
»Vi samarbeider med en rekke EU-land når det gjelder menneskerettighetsspørsmål, men vi har av og til et noe større spillerom, en noe større mulighet for å ta individuelle initiativ, og det vet vi også at våre EU-kolleger pleier å sette pris på. Ikke minst de nordiske land bruker dette i FN-sammenheng, de ser oss som en interessant spydspis«. Norges udenrigsminister Knut Vollebæk i Stortinget den 19. november 1997.
Citatet fra Knut Vollebæk viser, at nordiske EU-lande bruger Norge til at fremføre synspunkter om menneskerettigheder i FN. Årsagen er at de nordiske EU-lande ikke længere kan tale frit i FN, og at EU ofte vælger en meget uprofileret linje. Det gælder f.eks. over for Kina, hvor flere af de basale menneskerettigheder har det svært. Men tilsyneladende vejer økonomiske og andre særinteresser ofte tungere for EU. Det gør det også internt i EU, hvor en journalist (Hans-Martin Tillack fra Stern) kan opleve ransagning af hjem og kontor, tilbageholdelse i 10 timer og nægtet ret til at tale med advokat, hustru eller arbejdsgiver. Derudover beslaglagde belgisk politi alt hans arbejdsmateriale. Tillacks »forbrydelse« bestod i at have skrevet en række kritiske artikler om svindel med økonomiske midler i EU. EU-kommissionens ledelse stod bag den hårde linje (Inf. 22. nov.), og det er næppe et tegn på, at det går godt med borgernes rettigheder i EU.
Hvis forslaget til EU-forfatning (EU-grundlov) vedtages, så får EU kompetence over menneskerettighederne internt i EU, da det såkaldte EU-charter skrives ind i EU-grundloven. Det lyder måske godt, men det vil på ingen måde give os nye eller bedre rettigheder. Det er slået fast af bl.a. professor i EU-ret Hjalte Rasmussen (Berlingske Tidende 22. sept.). Til gengæld bliver det usikkert om EU vil tillade at den europæiske menneskerettighedsdomstol får det sidste ord i sager om menneskerettigheder. Normal praksis fra den såkaldte EF-domstol er at den er øverste retsinstans. Det er også usikkert i hvilken grad EU vil give plads til FN’s menneskerettighedskomitéer.

Sikring af retssikkerhed
Menneskerettighedsdomstolen under Europarådet giver os mere retssikkerhed end EU. Vi har en international og uafhængig retsinstans, som vi kan vende os til. En retsinstans, som ikke er en økonomisk blok a la EU eller et fremtidigt EU, der begynder at få mange af statens kendetegn. Udover den europæiske menneskerettighedsdomstol kan vi i dag også vende os til forskellige menneskerettighedskomitéer under FN. Og at menneskerettigheder udvikles og styrkes gennem FN er en fordel for mennesker over hele jorden. En ekstra beskyttelse, som EU aldrig vil kunne erstatte – for mennesker over hele jorden bør kunne få indflydelse på menneskerettighedernes udvikling.
Der gøres ikke nok for menneskerettighederne i dag. Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg mangler penge i den grad, at hele systemet med klageadgang for hver enkelt borger truer med at bryde sammen. Vi har desuden brug for at alle lande frit kan kæmpe for menneskerettighederne i FN – også EU-landene – og vi har brug for at styrke arbejdet over hele verden. Menneskerettigheder er universelle og bør være det – derfor nej til EU’s forfatning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her