Læsetid: 2 min.

Når konjunkturer kun er krusninger

Debat
20. december 2004

Økonomi
Jesper Jespersen (JJ) kritiserer den 11. dec. nogle påståede forhold i den makroøkonomiske model DREAM (Danish Rational Economic Agents Model). DREAM anvendes bl.a. af Velfærdskommissionen og af de økonomiske vismænd til at beregne konsekvenserne for Danmarks økonomi af ændringer i befolkningen.
Et hovedargument for JJ er, at DREAM ignorerer bestemte former for arbejdsløshed, og at modellen derfor ikke er velegnet til at sige noget om de langsigtede problemstillinger, som er analysernes formål. Det første er for så vidt rigtig nok, det andet ikke.
Det er i dag almindeligt anerkendt, at man bør skelne mellem konjunkturbetinget og strukturel ledighed. Den strukturelle ledighed kan man omtrent tænke på som den gennemsnitlige ledighed over en årrække. Konjunkturfænomener kan midlertidigt få den faktiske ledighed i et givet år til at blive enten højere eller lavere end det strukturelle niveau. Moderne makroøkonomer arbejder med forskellige forklaringer for, hvad der så bestemmer dette niveau, men nogle typiske træk er arbejdsmarkedernes funktionsform, graden af konkurrence samt den ydelse som de arbejdsløse alternativt kan få. Da DREAM er en langsigtet model, skal ledigheden i den netop fortolkes som et udtryk for en strukturel ledighed.

Det handler om struktur
Det er i øvrigt ikke korrekt, at »i DREAM-modellens såkaldte grundforløb er arbejdsløsheden fikseret på niveauet i 2001 på 140.000 personer«. Den strukturelle ledighedsprocent ændres i DREAM’s fremskrivninger i takt med, at de relevante forhold som bestemmer den, ændres. Den påvirkes således – ud over af dagpengeniveauet – af ændringer i lønnen, indkomstskatten, indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner og demografiske ændringer af arbejdsstyrkens sammensætning. Men konjunkturbetonede ændringer ignoreres ganske rigtigt, fordi disse effekter har en tendens til at udligne hinanden på langt sigt. I spørgsmål, der drejer sig om flere årtier, som er de relevante i denne sammenhæng, er rent midlertidige konjunkturfænomener relativt uvæsentlige.
JJ berører også, hvor langt frem i tiden økonomiske fremskrivninger bør foretages. Det er klart, at der altid er usikkerhed forbundet med at vurdere forhold i fremtiden, og usikkerheden stiger, jo længere frem i tiden man går. Det er imidlertid ikke noget argument for at ignorere alt, hvad der kan ske efter 2021. Vi har allerede en del forudsætninger for at vide noget om i hvert fald en del af de udviklingstræk, der vil spille en rolle også efter de næste 20 år, for eksempel arbejdsstyrkens sammensætning og ændringer i pensionsudbetalinger mm. Selv om man skal tolke sådanne fremskrivninger med forsigtighed, bør en fremsynet økonomisk strategi tage disse muligheder med i betragtning.
En nærliggende parallel er hensynet til miljøproblemer der ofte først viser sig på lang sigt. Selv om der er stor usikkerhed med hensyn til virkningerne af eksempelvis drivhuseffekten, og der kan gå meget lang tid inden virkningerne heraf viser sig, vil det ikke være rationelt simpelt hen at ignorere sådanne mulige fremtidige problemer i vores planlægning i dag.
Det vil JJ formodentlig være enig i?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her