Uddannelse
OECDs PISA-undersøgelse har atter afsløret dansk uformåen inden for de tre centrale skolefag dansk, matematik og naturfag. Synderne er naturligvis eleverne og lærerne eller er det universiteterne?
Det er rigtigt, at eleverne kan for lidt. Og det er rigtigt, at undervisningen i 8. og 9. klasse er langt under international standard. Men det er, fordi vi i Danmark giver lærerne to halve læreruddannelser, en til børn og en til unge, på en præsteskole, et seminarium, hvor underviserne ikke er forskeruddannet. Og som fortsætter folkeskolens og gymnasiets uvane med at skjule uvidenhed under en lille bestå-karakter, som når eleverne kun skal regne hver femte opgave for at bestå folkeskolens afgangsprøve.
Kun ved internationale undersøgelser afsløres vor uvidenhed. Derfor burde disse føre til, at Danmark skifter over til den internationale standard, efter hvilken en lærer får fire års uddannelse til at undervise enten børn eller unge. Samt at denne uddannelse varetages af forskeruddannet personale på et universitet.
Men ikke på de universiteter vi har i dag. De dumpede nemlig også, i forårets OECD-undersøgelse af de danske universiteter. En dumpning, som ministeriet desværre forsøgte at skjule ved på sin hjemmeside at skrive udenlandsk ros til dansk universitetsreform. Ministeriet evner åbenbart ikke at læse angelsaksiske rapporter, hvor kritikken ligger i graden af ros.
Som når OECD skriver at vores evne til at producere Nobelprisvindere er enestående. Imidlertid er den globale økonomi blevet mere konkurrencepræget. Udviklingen af en vidensøkonomi stiller nye krav til universiteterne. Stilstand er ikke godt nok, og mht. læreruddannelse viser erfaringen, at det er fordelagtigt at uddanne lærere i omgivelser med mere end blot et enkelt fakultet.
Eller når vi roses for at have verdens dyreste uddannelsessystem, og samtidig har en meget konsekvent halveringstradition, hvor halvdelen af en elevflok kommer på gymnasiet, hvoraf halvdelen kommer på universitet, hvoraf halvdelen består eksamen, hvoraf halvdelen får et job, fordi den anden halvdel har taget en humanistisk uddannelse, som ikke fører til andet job end en universitetsansættelse. Det vil sige, at hver gang 16 elever begynder i 1. klasse, vil kun en stå med en brugbar universitetseksamen 20 år senere. Hvordan skal vi så i fremtidens vidensøkonomi kunne konkurrere med lande, hvor 50 pct. af en årgang har en universitetseksamen som 23-årig?
Saml blindgyderne
OECD peger på en såre simpel løsning: Danmark har næsten 100 forskellige universitære uddannelser med hver deres opfattelse af, hvordan der skal undervises i de forskellige fag, hvilket gør det nærmest umuligt at skifte til eller fortsætte på andre uddannelser. Disse danske blindgydeuddannelser bør samles til et universitet, som styres af et ministerium for tertiær uddannelse. Dette Danske Universitet skal så have mange afdelinger, som har en ensartet modulopbygning, der muliggør overgang mellem afdelinger og studier, hvis man f.eks. bliver arbejdsløs efter endt uddannelse. Undervisning skal gives høj prioritet, og skal varetages af forskeruddannet personale og virke tiltrækkende på de unge. Og den skal føre frem til et erhvervsarbejde efter afsluttet bachelorgrad og ikke til en forskeruddannelse efter afsluttet mastergrad.
