Læsetid: 6 min.

OPINION

Debat
17. december 2004


Langtidsledigheden kun steget med 13 procent
Claus Andersen kritiserer mig i et læserindlæg den 4.-5. december for at have fået beskæftigelsesindsatsen til at gå op i røg. Næsten 50 procent flere langtidsledige siden regeringen trådte til, hedder det i indlægget. Overdrivelse er som bekendt en billig måde at skabe opmærksomhed omkring en uinteressant historie på. Den sande, men også lidt mere kedelige historie er, at den reelle langtidsledighed er steget med 13 pct. siden 2002. Når ledigheden er steget de seneste to år, skyldes det ikke regeringens politik, men derimod at den vestlige verden har oplevet en lang periode med økonomisk afmatning. Vi kan så glæde os over, at Danmark har klaret krisen bedre end de fleste andre. Vi har den laveste arbejdsløshed i EU, bortset fra Luxembourg, Irland, Østrig og Cypern. Og når det gælder andelen af befolkningen, der er i arbejde, er vi fortsat bedst. Siden årsskiftet er 17.000 mennesker kommet i beskæftigelse og mere end 10.000 har forladt ledighedskøen. Samtidig melder de regionale arbejdsmarkedsråd om stigende beskæftigelse og faldende ledighed til næste år. Det kommer også akademikerne til gode. Helt nye tal fra Akademikernes Centralorganisation viser, at ledigheden for nyuddannede akademikere er faldet markant det sidste år. Det glæder man sig over i AC. Det samme burde skribenten, der i stedet håner regeringen for at flytte ledige akademikere ud af statistikkerne og over i virkningsløse tilskudsjob. Hvis skribenten var en mere grundig avislæser, ville han vide, at AC for nylig selv lancerede tal i Berlingske Tidende, der viser, at løntilskudjob får akademikere i job. Over 60 pct. af de ledige akademikere, der er i privat jobtræning, er i job et halvt år efter.
Claus Hjort Frederiksen
beskæftigelsesminister

Tyrkiet er ikke europæisk
Tyrkiets fortalere mangler stadig at begrunde: Hvorfor Tyrkiet skal optages i EU, og hvorvidt Tyrkiet geografisk er en europæisk stat? Fortalerne bruger primært sikkerheds-politiske argumenter. Modstandere fokuserer derimod på det økonomiske og ’indenrigspolitiske’ i EU-staterne. Med den udformning EU pt. har, hvor EU ganske mangler netop de sikkerhedspolitiske attributter, kan det kun undre, at de politikere der tidligere har været imod enhver opbygning af sikkerhedspolitisk kompetence i EU-regi, nu pludselig mener at EU’s fremmeste formål er af sikkerhedspolitisk art! Angående det andet punkt: Europa stopper rent geografisk ved Bosperus-strædet. Samtidig er det vigtigt at tage hensyn til befolkningerne i EU-landene, hvor modviljen imod optagelsen er stor. Ved at vælge »den tyrkiske vej« undergraver man befolkningernes tillid til EU yderligere, og derved gøres EU en bjørnetjeneste.Konklusionen er altså utvetydigt, at Chiracs plan B med en associeringsaftale er det eneste reelle bud på det fremtidige forhold mellem Tyrkiet og EU.
Niels Thomas Krarup
Århus C

Siger venstrefløjen stadig nej til Tyrkiet?
I årevis var kritik af Tyrkiet en hovedbeskæftigelse hos venstrefløjens aktivister. Med rette. Brud på menneskerettigheder, militærets alt for store indflydelse osv. Så sent som under Folketingets debat den 19. maj i år tornede Søren Søndergaard fra Folketingets talerstol: »Vil EU virkelig acceptere, at der indledes optagelsesforhandlinger med Tyrkiet, når Leyla Zana fortsat sidder i fængsel«.
Nu må spørgsmålet til Søren Søndergaard være: Vil du anbefale, at EU indleder optagelsesforhandlinger med Tyrkiet? Leyla Zana er løsladt. En proces er sat i gang, som har ændret Tyrkiet fundamentalt. Tyrkiet har taget fat på alle de områder, som venstrefløjen tidligere kritiserede. Leyla Zana bønfalder EU om at holde sit ord. Men nu er den samme venstrefløj tavs! Det er skæmmende, hvem der i dag råber højest om Tyrkiet: Det gør de, som ophidset arbejder på at skabe os en ny fjende i islam. De, der forsøger at overbevise os om det uforenelige mellem islam og os andre. ’Tyrkiet, islam, kvindeundertrykkelse og anti-moderne værdier’ over for ’Europa, menneskerettigheder, rationalitet og demokrati’. Den ypperste repræsentant for denne gruppe er den gamle venstrefløjsaktivist, Ralf Pittelkow, der har indledt en hetz imod Tyrkiet. Tankevækkende at en mand med så ekstreme holdninger fra den yderste venstrefløj nu kan have så ubehagelige synspunkter på den modsatte fløj.
Der er alverdens gode argumenter for at optage Tyrkiet. Paradoksalt nok er det Dansk Industri (DI), der har gjort, hvad venstrefløjen burde have gjort. DI har aflivet fordommene og har set på fakta: Hvad kommer Tyrkiets medlemskab til at betyder om 15-20 år? Konklusion: For EU vil det være en enorm gevinst – økonomisk, sikkerhedspolitisk og en gevinst for det fremtidige arbejdsmarked.
Yildiz Akdogan
folketingskandidat (S)

Religiøs dumhed
Henrik Nordbrandt siger det præcist den 14. dec. om den tiltagende religiøsitet: »En dumhed bliver jo ikke mindre dum af at være gammel«. Landets begavede intellektuelle bør tage til genmæle mod den nye konsensus – at vi danske alle er kristne. Gu’ er vi da ej! Jeg er ikke kristen, og jeg er ikke religiøs, men det forhindrer mig nu ikke i at nyde livet og afvise dumhed, formynderi, præsteskaber og alle andre undertrykkende systemer. Uanset om de kalder sig moderne buddhister, militante muslimer eller amerikanske højrekristne. Religionerne er ødelæggende for den menneskelige sameksistens. Begynd med at skrotte den danske statskirke.
Simon Hansen
Humlebæk

Danmark udenfor i FN
Jakob Lindblom mener den 9. december, at EU ikke bør løse forsvarsopgaver, da vi jo har FN. Han glemmer imidlertid, at FN fra tid til anden beder EU om militær assistance til fredsbevarende opgaver. Der er ingen modsætningen mellem EU og FN. I stedet for at forholde sig til det faktum, opfinder Lindblom et skrækscenarium om »stormagtstogter rundt omkring i verden«. Lindblom har desværre glemt at læse forfatningstraktaten, inden han begyndte at fantasere om stormagtsdrømme, da forfatningstraktaten klargøre at EU skal »fremme freden« (art. 3) og »i overensstemmelse med principperne i FN-pagten« (art. 40).
Lindblom behøver dog ikke at bekymre sig om, hvorvidt danske soldater skulle komme til at yde et bidrag i fredens tjeneste. Det danske forsvarsforbehold gør, at Danmark ikke kan deltage i operationer, som FN har anmodet EU om at udføre. Det kunne være fredsbevarende operationer i Afrika, som EU har haft succes med i DR Congo. Det er farlige operationer, som kræver mere end blot en hjelm som udrustning, derfor er det væsentligt at forbedre EU’s militære kapacitet, for at sådanne opgaver kan løses på betryggende vis.
Jens-Kristian Lütken
landsformand for
Europæisk Ungdom

Kan Rembrandt bruges?
Det hævdes gang på gang, at folkeskoleelevernes lave niveau i naturfag skyldes elevernes manglende motivation. De kan ikke se, hvad naturfag skal bruges til, hævdes det. Man må derfor gøre undervisningen mere praktisk orienteret.
Bullshit. Det er andre steder, der mangler motivation. Folkeskolen er efterhånden helt overtaget af den humanistiske tradition. Humanister har altid haft berøringsangst over for naturfag. Det er snarere lærerne, forældrene og de faglige konsulenter, der mangler motivation: De skjuler den manglende interesse og formåen i udsagn om, at eleverne skal kunne se den praktiske anvendelse i enhver matematisk ligning. I undervisningen bliver der derfor brugt alt for lang til på at opfinde mere eller mindre kunstige praktiske problemstillinger. Man klipper og klistrer for at illustrere geometri. Eleven har derfor ikke tilstrækkelig tid til at få rutine i de grundlæggende discipliner. Selv om jeg er uddannet inden for naturvidenskaben, har jeg altid sørget for at holde mig orienteret på de humanistiske områder. Det er jo en del af den almene dannelse at kende for eksempel Kafka, Proust, Chabrol og Shostakovich.
Men hvor mange humanister føler sig egentlig forpligtet til at holde sig orienteret inden for naturvidenskaben? Det hører i samme grad til almen dannelse at kunne forklare hovedprincipperne i relativitetsteorien og tyngdeloven eller at kunne forstå og løse en basal differentialligning. Derfor kære lærere og uddannelsesforskere: Lad være med at snakke udenom og kom til sagen. Lær at elske naturfagene for deres egen skyld og se den skønhed og almene dannelse, der følger med. Så ville I være i stand til at motivere eleverne og al den praktiske forståelse ville komme helt af sig selv. Vi andre spørger jo heller ikke hvad den puniske krig eller Rembrandt kan bruges til, vel?
Finn Andersen
Nykøbing Falster

PISA mig
Hvornår får vi resultatet af vor indsats i Fallujah? Hvor mange terrorister fik vi ram på? Ikke ’hvad synes du selv’; hvad siger optællingen? Big Brothers koalition af medløbende gør os til politiske analfabeter. Orwell lader hilse! Som der stod på skiltet på en kiosk i Foghs 70’er Århus: »Bondage, homo, dyr, fetich – vi er meget frisindet!«.
Carsten Heyn-Johnsen

Rap i andedammen (integration ved juletid)
in Danish and means duck; duck in Danish and means; means duck in Danish and; Danish and means duck in; and means duck in Danish; and Swedish and Norwegian; and
PS: Skal det være and eller flæskesteg?
Alan Hammerlund

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her