Læsetid: 8 min.

OPINION

16. december 2004


Forældre og elever bør have skolepengene tilbage
Man har ikke villet inddrage negative erfaringer med den type folkeskole, der blev søsat, efter at Den lille Røde for Skoleelever blev bibel for mange lærere og politikere – herunder flere, der i dag har topstillinger i skolesystemet.
16 procent potentielle analfabeter er en katastrofe. Men udviklingen har kunnet forudses. Efter min hukommelse et citat fra ca. 1965 af en dengang central skolemand: »Folkeskolen skal ikke tage hensyn til, hvad der kommer efter skolen. Skolen skal udelukkende varetage en udvikling af det enkelte barns medfødte kreative muligheder. Derfor bør børnehave pædagoger erstatte folkeskolelæreren i de første to skoleår«.
Poul Milberg Petersen
Bagsværd

Enhedslisten og WTO
SF støtter vandprivatiseringer i ulandene, hævder Enhedslistens Per Clausen (7. dec.). Baggrunden er et forslag i Folketinget, hvor EL foreslår, at »EU's krav til WTO-medlemslande om liberalisering af deres vandsektor trækkes tilbage«. Debatten om det forslag har Clausen set refereret på ELs hjemmeside, og det går han åbenbart ud fra, at han kan fæste lid til. Men det kan han ikke.
SF støttede faktisk intentionerne i forslaget. Vi mener, at hvert enkelt land selv må bestemme, hvordan det ønsker at organisere sin vandsektor. Og selv bestemme, hvordan organiseringen mellem offentlig og privat skal være i det pågældende land. Og SF gjorde under debatten opmærksom på, at der bør forskes mere i, hvordan rige lande i kraft af ulandsbistand, gældseftergivelse og ulige samarbejdsbetingelser i mange tilfælde lægger et illegitimt pres på ulande for at fremme private og kommercielle interesser. Faktisk opfordrede SF til, at udvalgsarbejdet om ELs forslag blev brugt til at udrede og modarbejde sådanne tendenser. Men vi gjorde også opmærksom på, at når landene selv bør kunne bestemme organiseringen af deres samfundsstruktur, så må det jo også indebære retten til at beslutte, at f. eks. vandområdet tilføres privat kapital. Det bør netop være landenes frie valg. SF ønsker lov og ret på det internationale handelsområde, også når det angår tjenesteydelser. Vi støtter derfor stærke institutioner og bindende regler. For alternativet er jo de stærke landes uind-skrænkede magt uden regler af nogen slags.
På den ene side støtter EL, at der i WTO indgås aftaler om, at EU og andre rige lande afskaffer eksportstøtte til deres landbrug. På den anden side anser man WTO for at være det store dyr i åbenbaringen. Det hænger ikke sammen.
Jørn Jespersen
WTO-ordfører, SF

Fornemmelse for socialdemokrati
Hvad går der dog af de danske journalister? Først falder de på stribe på halen for en populistisk, opportunistisk showman iført selvsiddende skjorteærmer og hår, fordi han formår at tale i 80 (firs!) minutter uden manuskript og uden at sige et ord ud over påstanden om at han ikke er ayatollah, men statsminister. Man kunne jo let have taget fejl. Og nu fremturer Rasmus Lindboe (11.-12. dec.) med et langt interview, som i virkeligheden er et valgoplæg for den noble Thulesen Dahl. Nu må ministerposten da være sikret. Lindboe lader ham slippe af sted med at sige at samfundet skal videreudvkles, så folk får følelsen af, at de reelt bestemmer noget, hvilket på godt dansk betyder at de ikke bestemmer en skid, de føler det bare. Den slags kaldes demagogi. Et andet sted får han uimodsagt lov til at sige:Verden er, som den nu er og udvikler sig, som den gør, for udviklingen sker automatisk. Hvilken visionær tænkning! Mod slutningen siger oraklet: De ændringer, som skal sørge for, at samfundet økonomisk hænger sammen, vil ske nærmest af sig selv.
Hvad pokker skal vi så med politikere i det hele taget? Lindboe må have en fremtid for sig som informationsmedarbejder i Dansk Folkeparti.
G.Sandemann Rasmussen
Viby J

Indfør julepyntskanon
Min gamle mor foreslog forleden, at der indføres en julepyntskanon. Man kan jo ikke gå ud af folkeskolen uden at kunne flette et julehjerte eller kende duften af brune kager og friskfældet gran, indvendte hun. Som folkeskolelærer stemte jeg i: Der kunne arbejdes med sfærisk geometri i forbindelse med den klassiske, logistisk set udfordrende julestjerne. Min livskloge mor fabulerede videre: Kræmmerhus med krøllet hank er ikke enhver beskåret at have kendskab til nu til dags. Nu så virkelig jeg lyset: Den praktisk-musiske dimension klarer vi nemt, når vi danser om træet (der er sortsbestemt i det nye prøvefag biologi), der står på en juletræsfod sammentømret i sløjd. Den eneste forhindring, vi skal have ryddet af vejen, er de kulturradikale (sataner), som sikkert vil hyle højt i (rytmisk) klagekor, hvilket de jo har for vane, hver gang man forsøger at banke lidt klassisk kultur ind i hovedet på befolkningen. De fatter ikke, hvilke vidtgående konsekvenser det har, at selve sæderne er i forfald. PH-parnasset tror, det er for sjov, når politikerne endelig viser resolut og konsekvent handlekraft, og mobiliserer forsvarsværn mod islamisterne, ateisterne, de asa-troende og hvad de ellers kalder sig. Julepyntskanonen skal være et bolværk mod multikulturinvasionen og DR’s ungdomsprogrammer i særdeleshed.
Jo, jo. Jo mere af det gode gamle vi gør lovpligtigt at lærerne skal undervise vores børn i folkeskolen i, jo mere sikrer vi os. Den lektie har vi da lært af Sovjetunionens skolesystem, for slet ikke at tale om kulturrevolutionen i Kina under sutskoregimet! Derfor: Gør nissevenner obligatoriske i skolen.
Aslak Gottlieb
folkeskolelærer

Gammel viden
Hvor overrasket og indigneret kan man tillade sig at blive?
Vi har længe vist at 17 pct. af en ungdomsårgang forlader folkeskolen uden at kunne læse tilstrækkeligt godt. Vi har siden juni 2000 vidst at 400.000 voksne danskere mellem 16-65 år har så utilstrækkelige færdigheder til at kunne læse og stave, at de må siges at være ordblinde. Vi har siden juni 2000 vidst at 600.000-800.000 voksne danskere mellem 16-65 år trænger til at få »opfrisket deres færdigheder« (udtryk fra FVU-kampagne 2004) til læse-stave-regne. (Begge tal fra en sammenlignende OECD-undersøgelse). Og vi ved at børn, der under deres opvækst får læst historier af deres forældre, bliver bedre læsere end de børn der ikke får læst historier under deres opvækst. Og alligevel giver flere politikere i de seneste dage udtryk for overraskelse over de mange unge der ikke er gode nok til at læse når de forlader folkeskolen og skyder alene skylden på folkeskolelærerne.
Jannik Augsburg
Helsingør

Det lysner i øst
I starten af 1900-tallet var det socialistiske ideologer, som lovede at befri befolkningerne i Østeuropa fra tyranniets svøbe. I slutningen af 1980’erne var det rockgruppen Scorpions sang Wind of change der gav genlyd over grænserne i takt med at muren mellem frihed og ‘de rødes’ tyranni blev revet ned.
I dag er det ‘Den orange revolution’ i Ukraine, som gyder håb i regionen. Målet er uændret – frihed til at vælge, og udtrykke sig kritisk overfor magthaverne.
Den orange revolution har ikke kun tvunget Ukraines ledere til at sige farvel til årtiers dominans, hvor korruption og undertrykkelse var en del af hverdagen. Den har også givet fornyet håb til de undertrykte befolkninger i nabolandene.
Today Ukraine, tomorrow Belarus! står der på et af de bannere, der vejrer over oppositionens teltlejre i Kiev og som signalerer, at endnu et opgør venter forude.
Nu sidder man blot med et håb om at ‘revolutionen’ ikke viser sig at være endnu en omgang tom luft, der blot har til sigte at bane vejen for nye diktatorer, men at den endelig når sit mål med at skabe frihed og lighed.
Jan H. Backe
Herlev

Konen i muddergrøften og forfatningen
Trine Mach og Jakob Nørhøjs indlæg den 9. dec. minder mest af alt om eventyret om konen i muddergrøften. Konen i muddergrøften er svær at stille tilfreds, og hver gang tryllefisken giver hende et flot hus ønsker hun sig noget endnu flottere, og sådan fortsætter det, indtil hun til sidst ender tilbage i den muddergrøft, hun kom fra. På samme måde med Trine Mach og Junibevægelsen. Hver gang en ny EU-traktat sikrer lidt bedre miljø, lidt mere demokrati og lidt bedre beskyttelse af menneskerettighede rne, så vendes tommelfingeren nedad. For det kunne jo være bedre. Og hvem vil tage sig til takke med det gode, når man har glemt, hvordan Europas muddergrøft – Somme, Auschwitz og Sbrenica – ser ud? Nørhøj og Mach hævder, at det efter et nej til forfatningstraktaten vil være venstrefløjen, der vil sætte dagsordenen. Men hvis der virkeligt er så mange progressive i Europa, hvordan kan det så være, at stort set alle Junibevægelsens samarbejdspartnere i Europa-parlamentet er højrenationale partier, som Lega Nord og den Polske Familieliga? Forfatningstraktaten er et kompromis. Den er ikke perfekt, men den er bedre end Nice-traktaten. Derfor bør vi ikke lade det bedste blive det godes fjende, for så risikerer vi at ende i muddergrøften .
Erik Boel
Europabevægelsens formand

Pædagoger savnes
Lærere udfører et stort, prisværdigt arbejde med at skabe spændende undervisningsmiljøer, hvor børn kan komme til at lære noget. Men de har brug for hjælp, fra velkvalificerede pædagoger, der kan begrunde, tilrettelægge og gennemføre pædagogiske processer, der giver børn mulighed for udvikling af personlige og sociale kompetencer, som danner grundlag for at kunne deltage i fællesskaber, hvor der er ret til og mulighed for læring. Altså: pædagogerne ind i folkeskolen. Ja, der burde være både en pædagog og en lærer som team om hver eneste klasse i hver eneste skole i landet. Og endnu bedre: skab forudsætningerne for dette samarbejde gennem formaliseret fælles uddannelse for både lærere og pædagoger og en fælles praksis hvor hovedparten af tiden tilbringes sammen med børnene, men hvor der er forberedelsestid for alle. Tid til samarbejde, udvikling af pædagogikken og til dokumentation og evaluering af, hvordan børn i dag lærer.
Lad os se nogle investeringer i uddannelsen af de lærere og pædagoger, der i dag har ansvaret for den tid børnene er i skole og institution. Hvis børn i dag ikke ved noget – eller ved nok, så er det vores ansvar at sørge for, at de kan komme til at vide det, de har brug for, og under ordentlige forhold så alle kan deltage.
Torben Næsby
lektor

Omsorg
Lille hjerte, lille hjerte
mærk hvordan jeg vugger dig i ribben
forsigtigt over vejen
som var du gjort af vand
Rolf Steensig

Hold da kæft
Birthe Rønn Hornbæk kæmper for ytringsfriheden: På skærmen ses hun afbryde sin modpart, så hun taber tråden og bliver ytringsfri.
Ivan Gullev, Frb.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu