Læsetid: 2 min.

Socialforskere misinformerer

Debat
29. december 2004

SOCIAL ARV
Begrebet om social arv er en yderst skadelig illusion, kan man læse i Information den 17. og 23. december. Årsagen er, at begrebet påvirker forventningerne hos for eksempel pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, sagsbehandlere og gør dem handlingslammede. Stigmatiseringen af udsatte grupper skaber selvopfyldende profeti.
Rosenthal & Rubin offentliggjorde i 1978 en sammenfatning af de første 345 undersøgelser af effekten af forventninger. Man undersøger her om person A’s forventninger til B’s adfærd kan have en sådan indflydelse, at B’s adfærd ændres i retning af det forventede. En del af undersøgelserne drejede sig om lærerens forventninger og elevernes præstationer.
Men i gennemsnit var det kun en tredjedel af undersøgelserne, der kunne udvise signifikante forskelle. I to tredjedele af undersøgelserne kunne man ikke finde nogen effekt.
Og selvom man i nogle undersøgelser finder en bekræftelse af hypotesen, diskuterer man stadig størrelsesordenen af forventningseffekten. Effekten synes at være størst i de tilfælde, hvor læreren ikke allerede har etableret egne erfaringer med elevernes kunnen.
Rosenthal (1987) mente selv, at det er vanskeligt at udmønte disse eksperimenter til politiske forslag. Men konkluderede: Dengang vores børn gik i skole, var der jo ingen af os, der ville bryde sig om, at vores børn i skolen blev mødt med forventninger om, at de ikke ville kunne lære noget.
Eller sagt med andre ord: PISA problemet lader sig nok ikke løse med Ejrnæs og co’s anvisninger om, at det vigtigste er at ændre forventningerne hos lærerne, så lærer børnene hurtigere at læse og regne.
Men nu har de tre forfattere til bogen Social opdrift jo selv undersøgt om pædagoger, lærere, sundhedsplejersker og sagsbehandlere ændrer adfærd, som følge af en overdreven forestilling om social arv. Hvad viser denne undersøgelse så? Bliver pædagoger sagsbehandlere m. fl. mere handlingslammede af begrebet social arv?
Nej, det sker ikke. De interviewede sociale ’frontmedarbejdere’ fik beskrevet en børnesag. Halvdelen af de interviewede havde fået en oplysning om moderens belastede barndom, der skulle indikere, at der var tale om social arv. Men når medarbejderne efterfølgende udspørges om, hvordan der bør sættes ind, er deres svar fuldstændigt upåvirket af denne oplysning.
Ejrnæs og co. har nu gennem mere end et år i flere foredrag, interview i aviser fortalt om udpluk af deres endnu ikke offentliggjorte undersøgelsesresultater. Uden at nævne, at deres egne resultater viser, at det »fejlagtige begreb social arv« ikke har nogen indflydelse på handletendensen hos de undersøgte personer.
Og da de giver interview til Information, undlader de igen at fortælle dette til journalisten. Det kan jo godt undre. I Information gør de tre forfattere det ellers meget klart, at de ikke har meget til overs for andre forskere, der ’fortæller halve sandheder’.
Tilbage står, at de systematisk har misinformeret om den del af deres forskningsresultater, som går imod den fremførte hypotese om, at social arv skulle være et skadeligt begreb, der får sagsbehandleren mfl. til at handle forkert. Og det var netop hele formålet med deres undersøgelse at afdække dette spørgsmål.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her