Læsetid: 5 min.

Sort succes i USA

Hun er topadvokat i Washington og kåret til businessperson of the year, men hun har ikke glemt, at hun nedstammer fra negerslaver
8. december 2004

Internationalt
Det store big band sluttede det flotte Glen Miller-nummer, musikerne sænkede instrumenterne, mens de bøjede hovedet. Præsten gik på talerstolen og så ud over forsamlingen.
Han var sort, og hans stemme blød og velmoduleret, da han indtrængende bad for de tilstedeværendes økonomiske fremgang, men også for at de måtte erkende deres egen grådighed og være gavmilde over for andre og mindre privilegerede. Amen.
Det var den store årlige gallamiddag i DC Chamber of Commerce på Marriott Wardman Park Hotel. En bekendt havde inviteret mig med velvidende, at jeg nok ville finde det sjovt og eksotisk.
Det mest forbavsende ud fra mine medbragte fordomme var, at der i det kæmpestore ballroom var mindst lige så mange sorte som hvide forretningsfolk, og da aftenens priser blev uddelt, gik de fleste til folk af ’afrikansk-amerikansk oprindelse’, som det nu hedder, når det skal være helt politisk korrekt.

Mange penge
Det gælder også modtageren af prisen som ’Businessperson of the Year’, Karen M. Hardwick, en af Washingtons topadvokater, der samtidig har stået i spidsen for byens succesrige udviklingsselskab.
I sin takketale sagde hun, at det handler om at have forventninger til andre, tro på at alle kan noget. Og hun fortalte historien om en lærer, som altid begyndte med at give sine elever den højeste karakter, endnu før opgaven var løst – alle endte de med at leve op til hans forventninger og fortjene karakteren.
Har Karen Hardwick selv fået den høje karakter på forhånd, eller har hun møjsommeligt kæmpet sig op imod alle odds? Jeg sad og tænkte på, hvordan den sorte middel- og overklasse befinder sig i dagens USA, hvor så mange af deres racefæller har det skidt, hvor fattigdommen er større end nogen sinde og fik i forbindelse med lykønskningen en aftale om at besøge den succesrige businesskvinde på hendes kontor i downtown Washington.
Som ivrig læser af John Grishams romaner har man en klar forestilling om, hvordan de store advokatfirmaer ser ud indvendig. Og Hogan & Hartson LLP levede op til mine forventninger. Den indvendige marmorlobby ligner noget fra en lufthavn, og reception og konferencelokale emmer af den historie og stil, som kun kan købes for penge. Mange penge.
Karen Hardwick, der forleden havde den mest nedringede balkjole på, jeg kan mindes, var denne i dag diskret klædt i en lille mørk spadseredragt, og på den lilla bluse hang et sølvkors besat med sten.

Socialt eksperiment
Først spurgte jeg, hvor hun kom fra. Havde hun som barn løbet rundt i byens slumkvarterer? Hun lo, og jeg kunne se, at hun kunne se, at jeg havde alle mine fordomme med i bagagen.
Nej, hendes forældre var begge godt uddannede og fik pæne store stillinger inden for det offentlige.
»Forventningerne hos mine forældre var tårnhøje. Jeg var godt klar over, at jeg var sort, men byen Columbia i Maryland, hvor jeg voksede op, var en slags socialt eksperiment, hvor man netop forsøgte at bygge bro mellem racerne. Selvfølgelig var der episoder, som jeg stadig husker. Men det var ikke noget systematisk, som for alvor skadede mig og gjorde mig bitter. I dag er det sjovt nok i udlandet, jeg mærker fordomme. Jeg er jo ikke så sort i huden, så det gør noget, og jeg kan opleve folk, der blot regner med, at jeg solbrændt. Underforstået: Ellers ville hun jo ikke være topadvokat.«
Vi kom til at tale om Philip Roths fremragende roman Den menneskelige plet, som netop handler om en mand, som ikke vil være ved sin identitet som sort og ender med totalt at svigte sin familie.
Bestemmelserne har fra slavetiden været sådan, at der skulle blot en dråbe sort blod til før man blev betegnet som colored. Ægteskaber mellem sort og hvid var forbudt i flere stater langt op i nutiden.
Hun vendte hele tiden tilbage til netop slavetiden og den uafrystelige arv, som stammer derfra, både på det mentale og økonomiske plan. Det var som en besværgelse. At hun med sin øjeblikkelige succes her i marmorpaladset havde forpligtet sig selv til ikke at glemme, hvad gik forud for andre sorte, og hvor skidt alt for mange stadig har det.
»Det er min bundlinje. Det er det, som jeg hele tiden holder fast ved. At der stadig findes en grundlæggende diskrimination, en forskel i vilkår, fordi så mange sorte er fattige, ikke får en ordentlig skolegang, bliver dårligt ernæret og ikke har råd til læge- og hospitalsbehandling. Med mindre de er gode til sport.«

Glemme fordomme
Hun var derfor 100 procent for det omstridte begreb affirmative action, som giver sorte en positiv forskelsbehandling med hensyn til uddannelse og en række stillinger.
Uden den mekanisme bliver kløften aldrig fjernet. Når hun selv blev partner i dette firma, skyldes det en mandlig sort advokat, der først brød barrieren og siden lagde vægt på at hjælpe andre ind. At hun som sort kvinde skal være
bedre for at blive behandlet lige, var et vilkår, hun for længst havde indstillet sig på.
»For mændene er det en fordel, når de skal finde en partner, at de har taget en topeksamen fra Harvard.«
»For kvinderne er det et handicap. Mændene bryder sig måske ikke om stærke kvinder. Men skulle du på din vej finde en passende ægtefælle, så sig endelig til. Jeg vil gerne have familie.«
Hun fulgte mig ud og viste de imponerende lokaler frem. Så sagde hun:
»Det, jeg sagde forleden om forventninger, er hele min filosofi i dag. Hver gang du møder et andet menneske, skal du bevidst beslutte at kigge på muligheder og glemme alt om dine fordomme. Det gælder også mit land. Terrorangrebet den 11. september burde lære os at vi skal opbygge gode forhold til alle andre. På tværs af alle religiøse, kulturelle og racemæssige barrierer. Forstå, hvorfor andre kan hade os så meget. Vi skal ikke forsøge at gøre alle ens, og vi skal optræde med forsigtighed hos andre, for at de vil byde os velkommen. Hvis vi ikke kommer i gang med at skabe en fred, som bygger på respekt for forskellighed, vil denne klode gå under.«
Det var samme dag, hendes landsmænd genvalgte George W. Bush.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu