Læsetid: 2 min.

Vi har dårlige erfaringer med amtet – det er intet forbillede for kommunerne

24. januar 2005

Strukturreform
Miljøminister Connie Hedegaard skriver den 18. januar, at hun »tror« kommunerne kan møde de udfordringer, som det vil være at forvalte vores natur og miljø.
Hedegaard mener, naturen vil være beskyttet i de nye kommuner, fordi vi har et »fintmasket net af beskyttelsesbestemmelser«. Som logisk konsekvens af dette prisværdigt idealisti-ske, men naive syn på den danske naturforvaltnings muligheder for at beskytte naturen, pointerer Hedegaard, at kommunerne skal leve op til reglerne »på niveau med, hvad amterne gør i dag«.
Det er dog ikke spor betryggende, for her i Ribe Amt har vi så dårlige erfaringer med amtet, at der ikke er nogen grund til at begræde dets nedlæggelse! Som en konsekvens af EU-direktiverne på naturområdet. som kræver målopfyldelse, vil det måske være muligt at sikre naturen på de 8,4 pct. af landarealet der er Natura2000. Resten af Danmark vil gradvist tømmes for naturindhold.
Selv formanden for Dansk Landbrug, Peter Gemælke, har kritiseret, at amternes forvaltning af gældende miljøbestemmelser indbyrdes er meget forskellige (måske for at opnå laveste fællesnævner). Myndighedsudøvelsen er nemlig genstand for politisk indflydelse, og vil også blive det i de nye kommuner. Hos et borgerligt flertal i Ribe Amt er uviljen mod naturbeskyttelse og trangen til at være erhvervsvenlig, især mod landbruget, stærk. Store kræfter sættes ind på at sikre hurtig sagsbehandling, når landbrug skal udvide. Til gengæld er aktivt tilsyn med overtrædelser sædvanligvis fodslæbende. Amtsrådet lovliggør ofte indgreb, der aldrig var blevet tilladt, hvis der på forhånd var søgt om tilladelse. Ændringer af administrativ praksis på kant med loven sker kun efter at blandt andet Danmarks Naturfredningsforening har fået medhold i en række klagesager. Midler til naturgenopretning er skåret bort.

Det koster at klage
Grønne organisationers ret til at klage til Naturklagenævnet, som er blevet pålagt gebyrer af Hedegaards forgænger, er ingen garanti for at omgøre afgørelser, der skader naturen i modstrid med ånden i bestemmelserne, da Naturklagenævnet som regel kun tager stilling til retslige klager og ikke anfægter amtets ’faglige’ vurderinger (som tidligere var tilgængelige, men som Ribe Amt nu forholder offentligheden indsigt i)! Danmarks Naturfredningforenings erfaringer med kommunernes forvaltning af zoneloven, hvor en lang række byggerier i det åbne er blevet tilladt i strid med hidtidig praksis i amterne, er endnu en dårlig erfaring.
Forvaltningen af store naturværdier kan vel næppe blive ringere i en ny struktur, men heller bedre, så længe samme politiske værdier fortsat dominerer de nye kommuner. Andre interesser vægtes højere i kommunerne end miljø- og naturinteresser.
Derfor skal naturen og miljøet administreres efter armslængdeprincippet. Få store regioner og staten kunne være et bedre bud på en placering af ansvaret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu