Læsetid: 3 min.

Fred i vor tid

De to valg – på søndag og den 8. februar – og eliten i Davos
Debat
28. januar 2005

FRIE ORD
Mindre end to uger før det danske folketingsvalg den 8. februar og dagen efter 60 års mindedagen for Auschwitz – to dage før det skæbnesvangre valg i det danskbesatte Irak, og mens verdenseliten i Davos diskuterer den seneste rapport om, at dens og dermed også vores, planternes, dyrenes og efterkommernes verden har mindre end 10 år til at afværge katastrofale klimaforandringer – bør mindes, hvordan optakten til Auschwitz-katastrofen i sin tid blev imødegået: »Alle i Danmark fulgte med uro denne udvikling,« skriver Tage Kaarsted i sit bidrag til Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, Bind 13, Krise og krig, 1925-1950. »Men man reagerede forskelligt. De fleste skubbede problemet fra sig i håb om, at uvejret ville gå os forbi som i 1914 eller resignerede i en følelse af afmagt.«
Hvordan reagerede de nøgterne, der dengang hverken ville skubbe udfordringerne fra sig eller resignere?
De reagerede vel, som Preben Wilhjelm reagerer i dagens interview. Trodsede og trodser eftergivenhedspolitikken, ’appeasement-politikken’, som siden fandt sit hovedsymbol i den britiske premierminister Neville Chamberlains løfte efter kapitulationen over for Hitler i München i september 1938: »Fred i vor tid,«. Mindre end et år efter brød Anden Verdenskrig ud.
Naturligvis burde folketingsvalget den 8. februar ikke handle om meget andet end vores direkte deltagelse i den folkeretligt forbryderiske krig mod og i Irak og vores særdeles betragtelige bidrag til den nu hurtigt voksende trussel om uigenkaldelige og måske endda selvforstærkende klimaforandringer. Men de fleste skubber jo problemerne fra sig i håb om, at uvejret(!) vil gå os forbi, som Henrik Dahl og utallige andre intellektuelle lover, eller resignerer i en følelse af afmagt. Det giver mange politikere, organisationsledere, medier og endnu flere intellektuelle så efter for, men det afviser typer som Wilhjelm og de over 100.000 aktivister på Verdens Sociale Forum i Porto Alegre i Brasilien også i disse dage.
Eftergivenhedspolitikken har trods alt ikke sejret totalt. Midt i lalleoptimismen findes små sprækker af nøgternhed. Det er håbet.

Måske lidt nøgternt
På sin egen måde er ambassadør J. Ørstrøm Møller en meget nøgtern mand. Her er med hans egne ord resumeet af og et par pluk fra hans bidrag til Teknologirådets og Folketingets energikonference forleden:
»Det internationale energimarked herunder navnlig oliemarked vil undergå væsentlige strukturændringer i de kommende tiår. Efterspørgslen skifter fra USA til Kina og Indien. Interesse for at mindske afhængighed af olie og dermed den politiske afhængighed af Mellemøsten. En stribe udviklingslande er i knibe mellem de nyindustrialiserede lande og de olieeksporterende lande. Kina og Indien fører en aktiv politik for at sikre sig energi navnlig i form af olie og gas. Interessekonflikt med USA kan skimtes. Spillet om olie dermed stadig et af udenrigs- og sikkerhedspolitikkens brændpunkter. Risiko for en terroraktion rettet mod olieudvinding eller oliens transportveje. – Antages at Kina økonomi stiger med gennemsnitligt hen imod ni procent i det kommende tiår og Indiens med måske syv procent (begge vækstrater forekommer realistiske, som billedet tegner sig) varer det ikke længe, før Kinas økonomi er den største og Indiens den tredjestørste (i verden); det kan skimtes ude i horisonten, hvornår Indien overhaler USA med det resultat, at Kina og Indien ligger som nummer et og to. – Kina og Indien vil med sikkerhed ikke være tilfredse med deres tyngde i de gældende beslutningsprocesser, hvilket forklarer diskussionerne om sammensætningen af G8 (gruppen af de største industrilande som styrer den globale økonomi) og ej heller FN’s Sikkerhedsråd. De etablerede stormagter først og fremmest USA og hermed forbundne virksomheder støder sammen med de hurtigt voksende økonomier som Kina og Indien samt disse landes virksomheder. Det virkeligt nye er, at de etablerede stormagters manøvrer i Mellemøsten plus Iran igennem de seneste år er blevet suppleret med kinesisk indtræden.«
Sådan ser fredsudsigterne ud – i vor tid. På grund af vores afhængighed af olien. Som også bidrager stærkt til truslen om en nært forestående klimakatastrofe.
Ørstrøm Møller er for forsigtig, for ikke at sige diplomatisk, til at drage nogen enkel og direkte forbindelse mellem sine iagttagelser og krigen mod og i et af verdens allerrigeste olielande, Irak. Men han er også nøgtern nok til ikke at benægte enhver forbindelse
Hvor håbgivende er det da ikke, at Berlingske Tidende i går kunne lade Gallup meddele, at hele 63 procent af danskerne vil trække de danske soldater hjem fra Irak, enten ved en fastsat slutdato eller øjeblikkeligt. Selv blandt regeringspartiernes vælgere erklærer tæt på halvdelen, at de vil have en afklaring på varigheden af de danske soldaters udstationering i Irak.
Måske bliver folketingsvalget alligevel lidt nøgternt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her