Læsetid: 2 min.

Grundtvig og Kold eller Tørnæs’ kontrol?

Debat
14. januar 2005

Skole
Den pædagogiske verden med undervisningsminister Ulla Tørnæs i spidsen er ved at gå i selvsving på grund af resultaterne fra PISA-undersøgelsen, som laver sammenlignende testning af skoleelevers færdigheder i forskellige lande:
»Hjælp! Danmark dumper! Vi må have mere testning!«

God og dårlig testning
Der er ikke noget i vejen med testning som sådan – heller ikke i den daglige pædagogiske praksis. Som skolepsykolog gennem mange år har jeg haft stor gavn af tests, når jeg skulle hjælpe elever med lærings- og/eller trivselsproblemer i skolen
Problemerne kommer, når ministeren tror, mere testning vil give en bedre skole. Det svarer til, at en læge siger:
»Vores patienter er ikke raske nok, altså må vi have flere temperaturmålinger«. Sådanne målinger gør ikke patienter raske – der skal omsorg og behandling til. Ligesom der skal undervisning til for at skoleelever kan blive dygtigere.
Hvis man gennem tests etablerer landsdækkende normer for, hvad man helst skal kunne på bestemte tidspunkter i skolegangen, så etablerer man samtidig en masse ’minusvarianter’, som på grund af naturens eller kulturens luner ikke har en jordisk chance for at klare normerne. Det vil undergrave elevernes selvtillid og motivation, og være gift for ’den rummelige skole’.
Børn er vidt forskellige, selv om de har samme alder, og det skal de have lov til at være. Selvfølgelig skal de og deres lærere vide, hvor de står, og hvordan de bedst kommer videre, gerne med hjælp fra nogle af de mange diagnosticerende tests, som bruges allerede.
Klods Hans-undervisningsministeren bruger i sit kontrolprojekt den almindelige misforståelse, at testresultater er en højere form for sandhed. Temperaturmålinger og den slags fortæller ikke hele historien om et menneskes helbred. Testresultater er usikre, og de fortæller ikke hele historien om et menneskes udbytte af skolegangen. Tests kan ikke måle hjælpsomhed, kreativitet, alsidig personlig udvikling og andre af de mål, som folkeskolen ifølge sin formålsformulering er forpligtet på.

Liv, lyst og frihed
Lad mig minde om H.C. Andersens historie om Klods-Hans: Den unge mand, som ikke havde klaret nogen tests, men som ved sit livsmod og sin uimponerede kreativitet klarede livets udfordringer. Og om Grundtvig og Kold med deres prioritering af liv, lyst og frihed i uddannelsessystemet.
Ud med H.C. Andersen, Grundtvig og Kold? Skal vi droppe den særligt danske kultur og tradition, der i andre sammenhænge hæges så kraftigt om og de pædagogiske værdier, som kolleger fra hele verden beundrer. I så fald skal vi også have lavet om på den danske skoles formålsparagraf. Man kan ikke lovmæssigt forpligte lærerne på en prioritering af ’alsidig personlige udvikling’ og samtidig slå dem oven i hovedet med, at de ikke prioriterer testresultater højest.
Danmark står i en økonomisk situation, der – som statsministeren selv har påpeget – minder meget om den vanskelige situation på Grundtvigs og Kolds tid. Han ønsker sig et Danmark, der er idérigt og iværksættelses-orienteret. Det får han ikke ved at teste og kontrollere.
Vi har brug for Klods Hans’er, ikke test-ekvilibrister.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her