Læsetid: 2 min.

Hjælp de fattige

Debat
27. januar 2005

Ulande
Valgkampen viser, hvor forkælede vi danskere er blevet. Et af hovedtemaerne er dankortgebyret på 50 øre! Samtidig lever halvdelen af klodens befolkning under fattigdomsgrænsen, dvs. for under to dollars om dagen! Det bør valgkampen også handle om – fordi Danmark kan gøre en forskel her.
Regeringens nedskæringer i u-landshjælpen, herunder især i FN-bistanden, er det helt forkerte signal at sende til de fattigste befolkningsgrupper i de fattigste lande. Samtidig omdirigerer regeringen store dele af den tiloversblevne bistand til formål, som tjener rent danske interesser. Knap to mia. kroner af bistanden går nu til formål, der ligger fjernt fra fattigdomsbekæmpelse.
Det kan vi – som et af verdens allerrigeste lande – simpelt hen ikke være bekendt. Efter et regeringsskifte vil Socialdemokraterne umiddelbart forhøje u-landshjælpen med 1,5 mia. kroner, og derefter gradvist øge den til 1 procent af nationalindkomsten.
Det er beklageligt, at satsningen på bekæmpelse af fattigdom slet ikke er medtaget i regeringens oplæg for det medlemskab af FN’s sikkerhedsråd, som Danmark opnåede ved årsskiftet.
FN-målene bør være pejlemærkerne for den danske u-landshjælp – det vil blandt andet sige udryddelse af ekstrem fattigdom, ligestilling, bæredygtig udvikling og bekæmpelse af aids. Disse mål er helt fundamentale i vor kamp for at opnå retfærdig og rimelige levevilkår i u-landene. Svigter vi her, vil resultatet blive en strategisk katastrofe med folkevandringer, hungersnød, sygdomsepedimier og konflikter til følge.
Fattigdom er dette århundredes største stabilitetstrussel. Moderne sikkerhed handler lige så meget om adgangen til ressourcer og retten til udvikling som om krudt og kugler. I hele verden døde færre af international terrorisme i 2001, hvor 11. september fandt sted, end der gør på en enkelt dag af aids i Afrika. Tager vi u-landenes problemer alvorligt, vil det også blive nemmere at få disse lande, som jo er det store flertal af verdens lande, til at tage vore bekymringer over terrorisme og masseødelæggelsesvåben alvorlig.

Opret u-landskorps
En kommende regering bør også mere direkte øge det folkelige engagement i u-landspolitikken. Hvorfor ikke etablere et u-landskorps, hvor vi tilskynder unge mennesker til at udføre et års hjælpearbejde i et u-land? Tilskyndelsen kan for eksempel ligge i, at et sådant ophold giver gode points, når det gælder optagelse på en videregående uddannelse, erstatter værnepligt osv.
Det vil forankre u-landspolitikken folkeligt. Organiseret på den rigtige måde vil det være et værdifuldt håndslag til u-landene. Endelig vil det give unge mennesker et bredere erfaringsgrundlag, blandt andet om forholdene i verdens fattigste lande.
Men bistand alene gør det ikke. Det er endnu vigtigere, at de fattige lande får mulighed for at eksportere sig til vækst og beskæftigelse. EU bør derfor afvikle sin protektionisme. Hvis ikke det sker, er de smukke – og rigtige – principper bag u-landspolitikken rent hykleri.
Det samme gælder EU’s landbrugspolitik. Det er påfaldende, at netop Danmarks såkaldt ’liberale’ parti, Venstre, ikke har vist politisk vilje til at sætte handling bag de fine ord om at liberalisere landbrugspolitikken, men dækker sig ind bag de lande, der ikke ønsker at gå hurtigere frem.
Besparelserne på u-landshjælpen, flugter sammen med nedskæringer i miljøbistand, øststøtte og udenrigsministerium kun alt for fint med den klare linie i regeringens udenrigspolitik: et mere indadvendt, provinsielt og selvoptaget Danmark.
Regeringen er på konstant jagt efter det mindste skonummer – det er den mindste fællesnævner, der sætter ambitionsniveauet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her