Læsetid: 15 min.

LÆSERBREVE

Debat
17. januar 2005


Meningsløs cost-benefit
Mads Lyngby Petersen fra Institut For Miljøvurdering besvarer den 11. jan. dele af min kritik af hans cost-benefit analyse (CBA), hvor han beregner, at det ikke betaler sig at skåne Vestskoven, hvis den sekssporede motorvej tværs gennem skoven forsinkes.
Han påpeger, at naturens kendte arter har en eksistensværdi i en CBA. Men dette er jo netop problemet, da alle arter, som folk ikke bryder sig om eller ikke kender, men som er essentielle for økosystemerne, derved er værdiløse i en CBA. Samtidig overser CBA-tankegangen, at Vestskoven også er anlagt som et tiltrængt åndehul for naturen.
Dernæst fremhæver han, at naturen er til for mennesket, da det vil være meningsløst, hvis naturen er til for sin egen skyld. Hos Det Økologiske Råd mener vi ikke naturen er til for nogens skyld. Den er som mennesket en værdifuld og uerstattelig del af denne planet.
Han synes, vi skal foretage en eksplicit og gennemskuelig vurdering af naturen for at undgå, at naturen opfattes som værdiløs. Men ikke alene er det meningsløst at prissætte naturen, men en CBA af naturen kan give lige det resultat, forfatteren ønsker ved velvalgte forudsætninger og metoder. Den danske natur skal derfor grundlovssikres, så den beskyttes mod snæversynede økonomer.
Mads Lyngby Petersen mener, at naturen allerede er værdisat, fordi den indgår i politiske prioriteringer. Heldigvis er dette ukorrekt, da politisk prioriteringer ikke udelukkende sker på grundlag af økonomiske kriterier, men i høj grad ud fra etiske kriterier, hvilket befolkningen og naturen skal være glade for.

Kåre Press-Kristensen civilingeniør, HD-studerende,
Det Økologiske Råd

To-årig styrer verdensøkonomien
Den 11. januar kommenterer Mads Lyngby Petersen fra Iinstitut for Miljøvurdering Kåre Press-Kristensens læserbrev med titlen ’Vestskoven kan ikke pantsættes’. I det anfører KPK helt korrekt, at naturen er hævet op over enhver snæver cost-benefit-analyse. Mads Lyngby Petersen skriver: »En cost-benefit-analyse vil imidlertid altid have mennesket som udgangspunkt og ikke naturen. Hvis naturen omvendt er til for sin egen skyld, vil det medføre store vanskeligheder eller ligefrem være meningsløst.« Nemlig at lave cost-benefit-analyse.
Og det er vel lige det, det er, nemlig meningsløst. Naturen har hersket her på kloden i årmillioner, før mennesket dukkede op, og den vil sandsynligvis herske, den dag mennesket ikke er mere. Naturen er et hierarkisk system, umådelig kompliceret, og mennesket har sin lille plads i systemet. Men det er da arrogant og vanvittigt at tro, at vi kan lave økonomiske prognoser i et system, der er så kompliceret, og som vi har så lidt kendskab til. Det svarer jo nærmest til at sætte en to-årig til at styre verdensøkonomien!
Der stod for nylig at læse i Information, at de kloge hoveder havde fundet ud af at lærkesangen over de grønne marker endelig var blevet værdisat til 200 kroner pr. indbygger. Taler det ikke for sig selv?

Jens Juel Jensen
Randers

Naiv tillid til psykopater
Apropos læserbreve fra Agnes Brabæk og Henning Prins den 11. jan.:
Brabæk skriver, at voldsmandens hustru »har været naiv nok til at møde ham med kærlighed og... tillid.« Prins skriver, at når kvinden fortumlet opdager, at hun er blevet udnyttet af psykopaten, får hun måske omsider sans for den skandinaviske blufærdighed.
Min kommentar til begge er: Lige netop! Psykopaten lyver så overbevisende, at mange kvinder falder for ham. Men bag facaden er han en uforbederlig skurk (psykopati er en hjernedefekt der ikke kan repareres). Der er kun én ting at gøre – forlad ham hurtigst muligt.
Hans modsætning – den blufærdige type – appellerer ikke. Heller ikke selv om han går ind for ligestilling, elsker børn, arbejder for freden, miljøet osv. Kvindernes besynderlige smag med hensynh til mænd gør, at de nærer dyb skepsis over for en sådan pæn mand, men meget let fatter tillid til psykopaten. Især siden ’kvindefrigørelsen’ har rigtigt mange kvinder valgt partner stik imod deres egen interesse.
Mine mange hårde læserbreve har alle kredset om dette forkerte valg som motiv. Kærlighed er den vigtigste belønning kvinder kan skænke, og den skænker de fortrinsvis til voldsmændene og psykopaterne, mens de pæne mænd mødes med den holdning, at alle mænd er svin, og kvinder er deres ofre.

Kåre Fog
Veksø

Demokrater og slaver
Tid er vigtig. Det vidste antikkens demokrater, der for at føre et driverliv havde slaver til alt arbejdet. Fører man dette forhold op til nutiden, er de sande demokrater dem, der har tiden til deres rådighed, det vil sige pensionister, kontanthjælpsmodtagere osv. Slaverne er alle dem, der har arbejde. De sørger godt for sig selv, har høj løn, har ferier, kommer på kurser og efteruddannelse.
Demokraterne skammer sig. De går ikke rundt på gader og stræder for at hygge sig. De bibelske udsagn gælder stadig: I dit ansigts sved skal du tjene dit brød, og lediggang er roden til alt ondt. Slavernes helbred er generelt bedre end demokraternes.

Elisabeth Bech
København Ø

Tro på det
Religionen har fanden skabt eller rettere: Religionen har mennesket skabt, mens fanden fik sig et godt grin i et hjørne.

Gert Valentin

Bendt Bendtsen til samtale
Bendt Bendtsen har været indkaldt til samtale hos Finansrådets ordførende direktør, Peter Straarup. Beskeden til Bendt Bendtsen var klar: ’Bendt, nu må du altså forsøge at finde på et eller andet. Skyd skylden på nogle andre, pengene skal vi have’. Det gør sikkert ondt i admiral Bendts hæle endnu, men missionen er udført.

Ove Abildgaard, Århus V

Nordea scorer dobbelt gebyr
I anledning af det nys indførte gebyr på brug af Dankort taler blandt andre Gert Hansen i læserbrev den 10. januar for at give bankerne modstand ved at gå over til kontanter.
Men bankerne er kommet os i forkøbet: Fra og med hævning nummer tre pr. måned pålægges er gebyr på fire kroner pr. hævning.
En frisk oplevelse fra Nordea!

Mette Olsen
København

Tvangsfjernede retsløse
Omsider kom bogen imod ’den negative sociale arv’, Social opdrift!
Forfatterne skriver: »Det er uhyggeligt, at klienterne ikke engang får mulighed for at protestere mod den socialfaglige diagnose, som de har fået, eller stille spørgsmål til, hvad begrebet social arv i det hele taget betyder«.
Netop! Mange familier kan end ikke genkende egne sagsagter. Det er umuligt at få renset sit gode navn og rygte – end ikke af juridisk vej.
Nej, for der findes ingen retslig instans, som hjælper forældre til anbragte børn! Sognepræst Peter Fergo i sin nye bog, Psykologien som forvaltningens redskab i fjernelser: »Forældre er værre stillet end rovmordere og voldtægtsforbrydere i tvangsfjernelsessager... der tilstedes dem ikke samme mulighed for at føre beviser... de fældes på pseudovidenskab«.
At Danmark har ondt i familiepolitikken ses derved, at vi stadig bevarer førerpladsen med hensyn til tvangsfjernelser. Adskillige familier forsøger uden held at blive renset fra inkompetente sagsbehandleres fantasifulde pen.
Hvor findes den dommer, der kan gå ind i disse sager? Hidtil har det ikke kunnet lade sig gøre.
Børn og unge ’betaler en høj pris’, med ringe selvværd, tidlig kriminalitet, selvmord og endda prostitution. Lyt til de tidligere anbragte. De, der har været flyttet rundt på lidet udviklende institutioner.

Kirsten Skovbo
billedkunstner

At skåne en gade
Det er ærgerligt, at byplanprofessor Jens Kvorning i en ellers udmærket artikel om trafik og byplan (13. jan.) spreder fordomme og uvidenhed om operatrafikken.
Når Prinsessegade er lukket for gennemkørende biltrafik, er det ikke en hovsa-løsning af hensyn til operaen. Det er en mere end otte år gammel politisk beslutning, som siden er bekræftet mindst syv gange, og som findes i alle lokal- og trafikplaner for området. Formålet er miljø- og trafiksikkerhed for de 1.600 børn og unge, som hver dag skal krydse gaden, der rummer fem skoler, idrætsklub, ældreboliger og seks børneinstitutioner plus Christiania.
Beslutningen lå fast, lang tid før opera-gaven blev givet, og både givere, arkitekter og planlæggere vidste det, så giv ikke os skylden! Det er rigtigt, at biler og taxier skal køre den 3-4 minutter længere tur ad Kløvermarksvej. Til gengæld vil Prinsessegade give Operaen og Holmen den kollektive trafikdækning som andre har glemt, bl.a. med særlige HUR opera-busser. I dag er der kun tre minutters fra metroen til operaen med bus; skulle de 1.000 biler også køre ad Prinsessegade, ville busdriften blive umuliggjort af kilometerlange bilkøer før og efter hver forestilling! Paradoksalt nok vil busslusen i Prinsessegade altså give bedre adgang til Holmen – og Operaen!

Morten Lind
Lokalrådets trafikgruppe, København K

Asien-trøjer skal holde et år
I et læserbrev den 11. jan. kommenterer Frederik Plum Hauschultz lanceringen af Red Barnet Ungdoms »ASIA« t-shirt. Efter hans mening er det i disse tider paradoksalt at lancere t-shirten med en intention om at huske på Asien, alt imens mediefladen over en bred kam mest af alt minder om et maratonforsøg på en kollektiv andagt over netop Asien.
Han har ret. Men intentionen er heller ikke at minde om katastrofen nu. Intentionen er at minde om katastrofen i fremtiden. Samtidig vil vi forsøge at samle penge ind til hjælp, både nu og i fremtiden.
De menneskelige skæbners tab – hvoraf især børnenes er store, og samfundets reetablering – kan næppe overvurderes. Derfor har Red Barnet Ungdom forsøgt at fastholde mindet ved at lave en t-shirt, der forhåbentlig også er at se på gaden om et år.

Martin Primdahl
næstformand, Red Barnet Ungdom

Gør økologi til en folkesag
Det går ikke så godt med salget af økologiske varer. En stor del af økomælken sælges som pesticidmælk.
Det går ikke. Danmarks og EU’s landbrugspolitik baseres på en stadigt mere intensiv industriel produktion med giftrester i grundvand og fødevarer, enorme svinebestande og ringe dyrevelfærd. Det eneste reelle svar er økologi.
Når det kniber med afsætningen, skyldes det givetvis, at de økologiske varer er meget dyre.
Samtidig henslæber de ofte en kummerlig tilværelse i butikkernes bedst skjulte kroge – hvis de altså overhovedet sælges, og ikke lige er udsolgt. Der stilles urimelige krav til den økologiske forbrugers idealisme: Der kræves mere tid i butikkerne, belønningen er slatne grønstager og højere priser.
Folketinget bør lovgive: Om momsfritagelse af økologiske varer, så økologi bliver et reelt valg også for de mange økonomisk pressede familier.
Og om en social omlægning af de grønne afgifter, så alle sikres et gratis eller meget billigt basisforbrug af el, vand, varme.
Overforbrug kan til gengæld gøres dyrt. Så økologi kan blive for alle.

Helge Bo Jensen
folketingskandidat for Enhedslisten

Meningsmålinger
Det er i grunden ejendommeligt, at danskerne, som i meningsmålinger før det amerikanske valg i november gav udtryk for en massiv modvilje mod præsident Bush, nu i januar 2005 tilsyneladende støtter præsidentens danske skødehund, den forsinkede frihedskæmper, vores statsminister.

Finn Holten Hansen, København N

Ja, man kan godt være for tolerant
Med artiklen den 7. januar af A. C. Grayling (The Independent) er Information ved at være på omgangshøjde med klar borgerlig bevidsthed. Efter marxistisk relativisme med postkolonial skyldfølelse og postmoderne kulturrelativisme, ser man nu, at de borgerlige frihedsrettigheder er det nødvendige udgangspunkt for at forholde sig til den udvikling alle bør kunne se i Vesteuropa: før-moderne kulturer angriber, radikaliseret af erfaringer med moderniteten, grundlaget for retsstatens frihedsrettigheder.
Grayling anfører to skridt over for de totalitære kulturerelementers aggressive angreb på moderniteten. Først en historisk og kulturhistorisk besindelse på de kampe, friheden har bag sig, så den energiske og bevidste kamp for sekularismen, med inddragelse af straffeloven. Men kampen bliver på ord – den venstreliberale kan ikke få sig til at tænke på, at mere drastiske skridt kan vise sig nødvendige, at noget kan grassere uden for den sunde fornufts omfang.
Vi kommer – også i Danmark – til at vælge: Enten bliver etnicitet et mentalt rygstød for at udvise etniske andre, ’fjender’. De selvudnævnte politiske talerør for den korsfæstede, DF’s præster angiver retningen. Eller vi tager udgangspunkt i retsstaten, de borgerlige frihedsrettigheders magtmæssige grundlag, men bliver konfronterende. I en realistisk verden, med den horisont som tegner sig, vil et skridt på den vej blive afvisning af indvandrere og flygtninge som ikke ved egen religion kan tilsværge grundloven troskab.
Denne retsstatslige hårde vej vil støde på moralsk modstand, baseret på abstrakt kærlighed. Det er derfor nok på sin plads at minde om de individuelle rettigheders filosofiske udgangspunkt i John Locke. Han skelnede mellem naturtilstandens evige menneskelige fællesskab som konfliktfyldt og voldeligt og så den konkrete samfundstilstand, hvor min borgerlige ret afhænger af min åbne indrømmelse af din konkrete ret til liv, frihed og ejendom. Vi begge er beskyttet af den formelle lov, dommeren og den retsligt baserede udøvelse af det samfundsmæssige magtmonopol, som afløser det naturlige; gensidigt hinandens potentielt værste fjende. Den konkrete samfundstilstand er en kontraktlig aftale, og bruddet på aftalen kan meget vel – og moralsk følgerigtigt – være udstødelsen til det menneskelige fællesskabs naturtilstand. Menneskeretten er en naturlig ret, borgerretten en kontraktlig.
At den borgerlige frihed foreløbigt er et vestligt privilegium, vil de neokonservatives forfærdende fiasko i Irak måske også gøre klarere her. Det er det privilegium indvandrere og flygtninge med før-moderne kulturel baggrund heldigt tager del i.

Søren Jensen
Åbenrå

Hidtil upåtalt særbehandling i EU
Flere af Informations skribenter har udlagt USA’s udenrigspolitik under Bush sådan, at der skulle være tale om en kamp mellem det gode og det onde, med USA i det godes tjeneste.
Men det er en kritik, der lige så vel kan rettes mod EU og de politikere, journalister mv., der ser EU som et fredens projekt, mens USA hævdes at stå for krigens projekt. Men EU-lande er ikke så gode, som de lader som.
EU har haft en våbenembargo mod Kina, siden de kommunistiske magthavere brutalt nedkæmpede demonstranter på Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989.
Alligevel har Frankrig og Tyskland solgt våben til Kina for flere hundrede mio. euro, og de ser gerne embargoen hævet. Våbnene kan bruges mod Taiwan og mod etniske mindretal i Tibet og Xinjiang. USA er imod, at EU ophæver sin våbenembargo.
Information kan også kritiseres for at gøre EU bedre end det er. Bladet er så unison i sin pro-EU-linje, at den ikke tillader skrammer i billedet af EU som indbegrebet af det gode, selv om virkeligheden taler for det.
EU’s Stabilitetspagt fra 1992 bestemmer, at medlemslandenes underskud på statsbudgettet ikke må overstige 3 pct. af bruttonationalproduktet. Overholder et medlemsland ikke reglen, skal det pålægges en bøde. Man kan af finanspolitiske årsager og med Keynes i baglommen mene, at reglen om maks. 3 pct. af BNP er forkert, men det er nu det EU-landene blev enige om i sin tid. Frankrig og Tyskland har i nogle år ikke overholdt Stabilitetspagten og har derfor været hjemfalden til straf. Alligevel besluttede EU-kommissionen før jul, at Frankrig og Tyskland skulle slippe for straf. Dermed har Frankrig og Tyskland, EU’s to stormagter, fået positiv særbehandling.
Hvordan dækkede Information den famøse sag? Undlod at omtale den. Ikke engang en lille notits kunne det blive til. Det er åbenbart et redaktionelt skøn, at læserne ikke kan tåle at blive informeret om den.
Information har i snart mange år kørt en begejstret pro-EU-linie. Men min avis er ikke troværdig, når den ikke tager problematiske forhold ved EU op til kritisk behandling, men fejer det under affaldspanden.
USA har også underskud på statsbudgettet, dog kun 2,5 pct. af BNP. Det har Information til gengæld blæst gevaldigt op, og USA er blevet riset og ristet for det. USA’s statsunderskud kan få verdens økonomi til at bryde sammen, læser man. Det lyder ikke rart – og heller ikke sandsynligt.
Men det er nu mærkeligt, at USA’s budgetundreskud får dommedagssyner frem hos skribenterne, mens Frankrigs og Tyskland forholdsvis større underskud ikke er et problem.
Andre medier har været påfaldende tavse om EU-kommissionens fritagelse af Tyskland og Frankrig for straf. Måske er journalister en bloc blevet mimoser på EU’ vegne, vil ikke finde sig i ridser i billedet af det gode EU. Hvorfor er det sådan? Forklaringen kan ligge i journalistuddannelsen.
På Journalisthøjskolen er der som på andre højere læreanstalter oprettet et Jean Monnet-professorat. Monnet var jo en af EU’s arkitekter. Hans Henrik Holm er indehaver af Jean Monnet-professoratet på Journalisthøjskolen.
Er Monnet-professoratet blevet oprettet for at sikre sig, at danske journalister bliver oplært i den rette EU-positive ånd, så de ikke skriver ufordelagtigt om EU, når de får ansættelse i medieverdenen? Man skulle tro det.

Jørgen Grimstrup
lektor

SVAR: Information har skrevet om bruddet på EU’s stabilitetspagt ved flere lejligheder i løbet af 2004. Blandt andet i januar, hvor sagen kom frem, og i september hvor det stod klart, at Tyskland og Frankrig ikke ville blive pålagt sanktioner.

Dorrit Saietz
udlandsredaktør

Efter katastrofen: Styrk EU-samarbejdet
Der udbryder brand på et diskotek på Mallorca: 100 unge danskere omkommer. Fire sovebusser forulykker i Tyskland, og i snesevis af danske skiturister bliver dræbt. Terrorister, der truer med biologiske våben i Cairo lufthavn, tager 250 danskere på vej til pyramiderne som gidsler.
Det er eksempler på trusselsscenarier, vi bliver nødt til at forholde os til. Også i Danmark må vi nu erkende, at ’tsunami’ ikke bliver den sidste katastrofe, Danmark kommer til at stå overfor.
Vi må have et bedre beredskab, der når ud over Danmarks grænser. Det er ikke kun terroren, der er blevet international. Også natur- og andre katastrofer kan have fatale følger for europæere, heriblandt danskere, der befinder sig rundt om i verden.
Og den seneste tids kritik, der har haglet ned over det danske udenrigsministerium, viser, at der er en forventning om, at det offentlige kan håndtere sådanne kriser – også når de finder sted langt fra det trygge danske velfærdssamfund.
Danmark alene er blevet for lille til at håndtere denne type krisesituationer. Det indlysende svar er at styrke samarbejdet i EU, når det gælder beredskabet, de konsulære spørgsmål som hjemtransport, psykologhjælp på stedet, nødhjælp osv.
EU må udvikle et fælles beredskab, som kan udnytte de stordriftsfordele, der er ved at løse problemerne i fællesskab. Danmark bør tage initiativ til, at EU etablerer en katastrofefond på for eksempel 10 mia. kroner, så hjælpen kan ydes umiddelbart til den lokale befolkning – uden bureaukratiske og proceduremæssige omsvøb og forsinkelser.
EU bør etablere en særlig koordineringsenhed til iværksættelse og koordinering af fælles EU-initiativer og -aktioner. Det skal ske i tæt samarbejde med FN, hvor FN’s kontor for Humanitær bistand har det overordnede operative ansvar under Jan Egelands dygtige ledelse.
Danmark bør lægge op til en fælles humanitær EU-beredskabsstyrke til hurtig indsættelse i katastrofesituationer hvor som helst i verden, inkl. hospitalskapacitet mv.

Erik Boel
landsformand, Europabevægelsen

Sammenblanding af roller
Inden Nikolai Thyssen når at piske en stemning op (12. jan.), er det på sin plads at påpege de fejl, der er i hans agumentation.
Når man snakker KODA, er det ikke musikere, men komponister, der er medlemmer af den sammenslutning, og KODA har som udgangspunkt kun interesse i ophavsretsmæssige problemstillinger, f.eks. om der betales efter gældende tarif.
Hos pladeselskaberne er problemstillingen: ’Bliver de produkter, vi har bekostet fremstillingen af, solgt uden der afregnes til os?’ Musikerne er ikke blandet ind i denne affære. Hvis de har ’signet’ hos et pladeselskab, har de også givet dette ret til at sælge det fremstillede produkt. Har man som komponist meldt sig ind i KODA, har man givet dem ret til at varetage ens interesser. Så den problemstilling, NT ridser op, findes ikke.
At NT har en idé om, at de nye muligheder på nettet skal udnyttes på en bedre måde, kan jeg kun have forståelse for. Men det må ikke ske på bekostning af det primære, nemlig at man som komponist eller som signet musiker skal kunne tjene penge på den brug, folk har af ens musik. Og så bør de penge, bibliotekerne betaler for deres brug, opdateres til de faktiske forhold.

Esben Just
musiker/komponist

Styrk konkurrenceevnen – sæt lønnen ned
Ifølge visse borgerlige politikere løses alle fremtidens problemer ved at sætte skatten ned – særdeles de høje. Men lønningerne – også de høje – er vel tilpasset det skattetryk, vi har i Danmark.
Så hvis skatterne skal sættes ned, skal lønningerne det vel også. For at firmaer kan producere varer og service for en billigere penge.
Helgi Breiner
Kbh. Ø

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her