Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

15. januar 2005


Ja, der hetzes og hades i Venstre
Dagen efter et tilsyneladende angreb på statsministeren med miltbrandsporer skød hans partifælle og folketingskollega, Thor Gunnar Kofoed, ifølge TV 2’s tekst-tv skylden på visse indvandrere: »Vi har de seneste år set flere minoritetsgrupper i Danmark udtale direkte landsfjendske holdninger, og det er spørgsmålet om disse mennesker egner sig til at bo i Danmark. Vi er i det mindste nødt til
at gøre op med den tosse-godhed, at vi lukker alle fremmede ind, uden vi undersøger hvor og hvad de kommer fra«.
Tekst-tv-siden er dateret 11. januar kl. 10.47, da Kofoed hverken kunne vide, hvem der havde sendt det fatale brev til statsministeren, eller om det indeholdt miltbrandsporer. Som bekendt har det vist sig, at afsenderen var en sindsforvirret kvinde, og at pulveret var et sødemiddel.
Nu kunne man komme Kofoed i møde ved at minde om, at der faktisk fandt adskillige dødbringende attentater med miltbrandsporer sted i USA kort efter det islamistiske terrorangreb den 11. september 2001. Imidlertid er der intet, der tyder på, at attentaterne blev udført af islamister eller overhovedet af nogen med ’landsfjendske holdninger’. Tværtimod peger alt på amerikanere som gerningsmændene, selv om de forsøgte at få teksten i brevene til deres ofre til at ligne noget ’arabisk’.
Måske ville gerningsmændene på anskuelig vis advare amerikanerne om risikoen for kemiske terrorangreb – hvilket kostede fem af dem livet. Og måske ville Thor Gunnar Kofoed advare sine landsmænd om risikoen ved at lukke populister ind på Christiansborg – hvilket forhåbentlig koster ham hans politiske liv.

Peter Tudvad
cand.mag.

Regeringen giver til de rige
Den 11. januar kunne TV 2 Nyhederne fortælle, at miljøminister Connie Hedegaard (K) vil hjælpe de skovejere, der mistede mange træer i weekendens storm, med en nedsættelse af jordskatterne. Det er sikkert en nyhed, der luner hos skovejerne på en mørk vinteraften.
Samme dag fortalte Nyhederne, at hundredevis af Arla-ansatte fyres i Vejle, fordi deres arbejdsplads skal lukke. Hvor var beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) med løfterne om hjælp til de nye arbejdsløse?
VK-regeringen kan overskue at hjælpe de godsejere, der sidder på skovene, mens almindelige mennesker, der »blot« har arbejdet i industrien, må melde sig i den arbejdsløshedskø, der kun er blevet længere, mens Anders Fogh Rasmussen har siddet i Statsministeriet.

Kristian Würtz
Frit Forum Århus (S)

Halløj om Operaen
Det er forudsigeligt, at Information tager arkitektens parti i ’striden om Operaen’. Sådan er det i den avis, jeg har abonneret på siden 1980. Arkitekter er gode, bygherrer onde – og hvis de hedder Mærsk, er sagen helt klar.
Journalist Lavrsen flyver den 12. jan. således i lune luftlag, hvor automatpiloten mageligt kan klare styringen. Han forklarer, at det hører til »sjældenhederne« at nogen har pondus til at anfægte arkitektens position, som den der bestemmer farten. (Nåh, nej, det var ikke dét, der var budskabet). Men Henning Larsen »indrømmede«, at han nu har lyst til at vaske hænder. Ordet »indrømmer« signalerer, at han har været presset til at rykke ud med denne sandhed. Men hov, har han ikke selv timet denne happening, et par dage før åbningen? Hvad var det lige han fik for opgaven, foruden ære og prestige?
Og arkitekt Hanne Alrø »bakker fuldstændig op«. Er det en uvildig tredje part, der inddrages som sandhedsvidne? Næppe. Hvor er det nu, hun er ansat? Også medarbejderne har gerne villet risikere tegnestuens liv, står der. Man forstår, at alle disse arkitekter også er ædle kunstnere, der ikke går på kompromis eller vil lade nogen bygherre beklikke deres kunstneriske frihed. Hvorfor mon de så ikke har sagt op i protest undervejs ?...
En anden arkitekt, Gösta Knudsen, havde i radioavisen følgende synpunkt: Hvis man har sagt ja til en kontrakt, må man stå ved, hvad man har fået ud af det – eller træde ud undervejs. Jeg vil således lige gøre opmærksom på, at der måske er flere sider af en sag som denne. Og det ville være rart, om vi ikke fik det hele i sædvanlig sovs.

Ole Christiansen
Skanderborg

Spøgelset i Operaen
Som praktiserende arkitekt kan jeg komme med en naturlig byggeteknisk forklaring på Operaens udformning.
Da glasset i facaden mod dronningefamiliens boliger endnu ikke var tørt, skulle man afholde de første akustiske prøver. Den tidligere berømte og omfangsrige sopran Maria Siebenkabale blev i nattens dybe mørke transporteret fra München til Holmen på en overdækket blokvogn.
I operaens scenerum kunne hun holde det høje C i fem et halvt minut – tag selv tid, det er temmelig meget – og lufttrykket steg gevaldigt, med det resultat, at glasfacaden bulede ud.
Hr. Møller – hvis greb om byggesagen bestemt er beundringsværdigt, det er jo hans penge, det sker for – mailede straks til arkitekten:
»Hr. Larsen, fasthold det vidunderlige udtryk, som tilfældet har kastet i min turban – det ligner i øvrigt en kvart af samme – og dæk glassamlingerne ind med umanerligt tykke metalbånd – og lad det hele stemme overens med de arkitektoniske udtryk, jeg som yngre blev konfronteret med i Amerikas Forenede Stater, da jeg var derovre under Anden Verdenskrig som lærling i såvel shipping som æstetik. Hvad shipping angår, er jeg legendarisk – hvad æstetik angår, er jeg nu løftet op i samme klasse.«

Kjeld Chr. Krarup
København Ø

Praktikordninger udnytter arbejdskraft
Praktik er de seneste år blevet meget udpræget blandt studerende ved videregående uddannelser. Med den store akademikerarbejdsløshed er det ikke længere nok at bestå sin uddannelse med et tilfredsstillende resultat. Erhvervserfaring er blevet en væsentlig faktor for arbejdsgiveres udvælgelse af nye medarbejdere. At praktik er blevet så udpræget et fænomen har to meget store konsekvenser. Det forlænger de studerendes studie- og SUperiode og er samtidig medvirkende til, at akademikerarbejdsløsheden er stor.
Mange virksomheder og offentlige instanser har set fidusen i at anvende praktikanter som arbejdskraft. De tilbyder oftest helt eller delvist ulønnede stillinger, da praktik anerkendes som værende SU-berettiget. Således kan virksomhederne få gratis arbejdskraft fra næsten færdige akademikere i perioder af et halvt til et helt års varighed.
Hvorfor gribes der ikke ind over for denne uheldige udvikling? Er det fordi, at arbejdsgivernes magt og de kapitalistiske tendenser spredes gennem den nuværende regering?
Har arbejdsgiverne absolut ingen moral?

Trine Bramsen
stud. scient. soc.

Adolfs gode ideer
G. Gronemann reagerer i sit indlæg den 14. jan. på min kommentar af 29. dec., hvor jeg kritiserer Baden Powell og opfordrer spejderbevægelsen til at gøre op med sit historiske grundlag.
Gronemann bekræfter min kritik. Hans indlæg er en hyldest til B.P. og ligner til forveksling de utallige andre, som er begået inden for bevægelsen. Desværre udelader han at kreditere Seton og hans Woodcraft Indians for de gode naturaktiviteter, som findes i kulturen.
Gronemann legitimerer børnesoldater med, at det udvikler ansvarsfølelsen, og at børnene har en egeninteresse i indsatsen. Således er det også i dagens afrikanske konfliktområder. Det paramilitære islæt affejes trods hierarki, disciplin og udmærkelser. Nutidens navnevalg taler for sig selv. Tag f.eks. Absalon Division (Absalon – biskop med religionskrig og blod på CV’et. Ikke just en fredsspejder).
Gronemann genkender ikke mit billede af B.P. En god indgang til større indsigt kunne være Sven Lindqvists Udryd de sataner, som er en rejse gennem Afrika, hvor han viser, at briterne og nazisterne kan ligestilles i umenneskelighed.
Den 6. okt. 1939 noterer B.P. i sin dagbog, efter læsning af Mein Kampf: »Lay up all day... A wonderful book, with good ideas on education, health, propaganda, organization, etc.«
Velbekomme.

Rie Larsen
natur- og vildmarkskonsulent

Gymnasiekonflikt truer
Mens debatten om den nye, yderst tvivlsomme Pisa-undersøgelse har raset, har der ikke været megen opmærksomhed om de igangværende overenskomstforhandlinger for blandt andet folkeskolelærere og gymnasiale lærere.
Med udsættelsen af folketingsvalget er det nu umuligt at overse at forhandlingssituationen er overordentlig alvorlig. Blandt andet Gymnasieskolernes Lærerforening har denne gang krævet den forhadte Ny Løn afløst af et centralt aftalt system af løntillæg ud fra objektive kriterier – og foreningen har krævet en ny, forenklet arbejdstidsaftale som garanterer tid til de forskellige lærer-funktioner under den nye gymnasiereform. Krav som ikke kræver de voldsomme reallønsfremgange, men som støtter gymnasiereformens tanker om team-arbejde og tværfaglige projekter samt sørger for den samme tid til elevernes mundtlige og skriftlige undervisning på alle landets gymnasiale uddannelser.
Finansministeriet, derimod, vil helt modsat have mere individuel Ny Løn og ser helst at der bliver mulighed for en ubegrænset arbejdsintensivering for lærerne – ganske uden hensyn til eleverne og gymnasiereformen.
Parterne står så langt fra hinanden som de overhovedet kan komme. Det indgåede delforlig på det amtskommunale område er kun et foreløbigt resultat som giver en begrænset lønfremgang det første overenskomst-år, men som kun udløses, hvis man bliver enige om resten – og som altså overhovedet ikke beskæftiger sig med de brændende emner på gymnasieområdet. Dette delforlig var antagelig smart tænkt som et beroligende udspil til de offentligt ansatte under den planlagte valgkamp.
Men på lærerværelserne går snakken nu om risikoen for en landsdækkende konflikt på samtlige gymnasier, handelsgymnasier og tekniske gymnasier til foråret. GL har nemlig i overensstemmelse med AC vedtaget at de nævnte krav denne gang er at opfatte som konfliktudløsende krav.
Hvis arbejdsgiverne ikke opgiver deres absurde modkrav, får vi antagelig en konflikt på hele gymnasieområdet til april, og det kan gå ud over såvel årets studentereksamen som gymnasiereformens opstart til august.
Hvilken interesse kan Finansministeriet/regeringen have i dette?

Johan Keller handelsgymnasielærer

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu