Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
28. januar 2005


Lyt dog til virkeligheden
Da kommunalreformen blev skudt i gang, lovede indenrigs- og sundhedsministeren, at han ville bruge tiden på at lytte, men det har han da vist glemt, for han har i hvert fald overhørt en meget udsat gruppe af brugere af det offentlige system.
Lyt engang: Når en mor fortæller, at hendes handicappede dreng ikke havde noget som helst ud af at være i en normal børnehave med tilknyttet støttepædagog, fordi han blev stresset af alle de andre børn, og der var for lidt forudsigelighed i dagligdagen til, at han kunne begå sig, – bør der lyttes til hende. Når hun efterfølgende fortæller, at drengen efter måneders ventetid får en plads i en amtslig specialbørnehave, og herefter blomstrer op, bliver glad og begynder at lære noget, så skal man lytte endnu mere til hende. Moralen af denne historie er ikke, at en almindelig børnehave med ekstra pædagogisk støtte er en dårlig ting for et handicappet barn. Det kan rigtig mange børn bruge. Den fortæller derimod, at nogle børn har brug for et mere specielt tilbud, hvis de skal have chancen for at få en god opvækst.
Handicappede børn skal derfor ikke puttes ned i en kommunalpolitisk skabelon, der hedder ’rummelighed’. De skal have et målrettet specialtilbud, de kan have glæde af.
Problemet er blot, at ’rummelighed i normalsystemet’ i dag er en besværgelse, som ikke tåler modsigelse. Man ved bare ikke, hvad man går ind for, og hvem det går ud over, hvis man blot bevidstløst arbejder for at alle skal være i normalsystemet – uden at inddrage virkeligheden.

Anne Baastrup
MF f. SF

En anden Jesus
Det er et misforstået angreb, som Chr. Braad Thomsen sætter ind (kronik den 24.jan) mod Jesus-personen.
Et helt andet syn på denne Jesus vil man få, hvis man bruger historikerens redskaber på de overleverede beretninger. Det vil man finde et velgørende bidrag til i Bart Ehrmans bog: Jesus, en apokalyptisk profet.
Alle udsagn, der ikke kan fremføres af uafhængige kilder, må sies fra. Derved fremkommer en profet, der efter sin læretid hos Johs. Døber tror, at de sidste tider snart vil oprinde, »denne slægt skal ikke forgå, før det sker«, at Menneskesønnen med alle hans engle – som det er forudsagt i de gamle skrifter – vil komme i skyerne, ødelægge templet og udrydde alle onde og ugudelige for derpå at oprette et gudsrige på jord.
Derfor er tiden inde til at omvende sig til de værdier, som Menneskesønnen står for, dvs. udvise barmhjertighed, hjælpe fattige og forfulgte. Imens vil de rige og mætte blive kastet i ildovnen. Alt dette ville snart ske, så det nuværende liv ville ikke have nogen betydning.
Jesus var denne Menneskesøns bebuder. Alligevel bliver han henrettet som oprører, men efter hans død vender hans tilhængere budskabet på hovedet ved at tro, at Jesus skulle komme tilbage som denne Menneskesøn. På det budskab opbygges så en hel religion.

Kurt Kristensen
Kerteminde

Den barske frelser
I sin kronik kaldte Christian Braad Thomsen Jesus for hippie og terrorist.
Han glemte, at der er den grundregel om Jesu lignelser, at de halter, når de ligner barske jordiske realiteter med Guds rige! Når han citerer Jesus for at sige: ’Hvis I ikke omvender jer, vil I omkomme på samme måde’, vil det svare til at sige, ’hvis vi i vor tid ikke omvender os fra atomoprustningen, vil vi alle omkomme på samme måde som i Hiroshima og Nagasaki’.
Braad Thomsen har ret i, at Jesus ikke bare er Bertel Thorvaldsens milde skikkelse, men også den barske og realistiske Jesus. Men han udbredte ikke Guds rige med vold og magt. Det har utallige misbrugere af hans navn og budskab derimod gjort.
Den anden store fejl i Christian Braad Thomsens kronik er, at han kalder Martin Luther for folkekirkens »åndelige leder«. Det har han aldrig været. »Læren er ikke min,« skrev Luther selv.
Det eneste, der forpligter os af ham, er Den lille katekismus. Dog kun for så vidt den svarer til Jesu ord.

Svend Aage Nielsen
sognepræst

Af en anden verden
Ang. Christian Braad Thomsens kronik:
Man kan ikke forstå Jesus med udgangspunkt i denne verden. Jøderne ventede og ønskede netop en verdslig konge sendt fra Gud, men fik en konge i Guds Rige. Men jøderne troede ikke på deres konge, de var mere interesseret i at bygge sig skatte. Jesus siger, at det virkelige liv er i Guds Rige. Det er derfor bedre at undvære skatte, ja selv det kæreste man har, på jorden, og have sin tro i behold, end at være død uden for Guds Rige.
De passager, CBT nævner, er kun modsætningsfyldte og uforståelige, når man på forhånd fraskriver sig Gud og Guds Rige! Der er ingen inkonsistens hos Jesus, og selvfølgelig støtter Han ikke vold. Jesus fortæller os, at Gud er som en kærlig fader for os – til tider streng, men først og fremmest kærlig. Han vil kun vores bedste.
Gud tilgiver os derfor, som de børn vi er. Han læser de hensigter, vi bærer i vores hjerter, og søger at påvirke vores liv sådan, at vi får rigelige muligheder for at sige ja til Ham. Men han tvinger os ikke til at sige ja, Han ønsker et ja fra hjertet. Det er menneskers egen beslutning, om de vil glemme Gud eller forsøge at nedgøre Ham med kronikker (hvilket har mindre chancer for at lykkes end at vende tyngdekraften).
Der er sket frygtelige forbrydelser i Jesu navn, og Jesus forudså det selv. Det sker fortsat i dag. At forbrydere tager Jesus til indtægt for deres handlinger, betyder ikke at Gud bifalder deres handlin-ger. (Fork. af red.)

Kristian Larsen
Herlev

Navletvang
Kan man mon tillade sig at betragte det omsiggribende krav om refleksion son en slags samfundspålagt narcissisme?

Preben Jensen, Lille Egede

Tungen på vægten
I DF’s mund er dansk
et truet sprog

Ellen Leinwand

Danmark bør hjælpe Ukraine med energien
Nu er den nye præsident Yushchenko indsat i Ukraine. Men hvis det styrkede demokrati i landet skal blive andet end en parentes i historien, skal det følges op med handling – også fra os. Vi bør tilbyde konkret samarbejde. Fra Danmark skal vi ikke vente på at EU, men gå i front blandt andet med samarbejde om vedvarende energi og energibesparelser. Ukraine er meget afhængig af import af olie og gas samt af usikker atomkraft. Og landet har store muligheder for vedvarende energi og energieffektivisering. Det er allerede i gang med Østeuropas største vindmølleprogram. Derfor har vi fra Organisationen for Vedvarende Energi opfordret den danske regering til at byde det nye styre i Ukraine velkommen med samarbejde, ved konkret at afsætte en pulje til samarbejde om miljø og energi.
Den borgerlige regering har udfaset det tidligere samarbejde om energibesparelser og vedvarende energi. Vi håber, at den ikke dogmatisk vil holde fast i denne kortsigtede ’besparelse’.

Gunnar Boye Olesen
sekr. for Europa Organisationen for Vedvarende Energi

Imperia
Når man kommer op ad trappen til det nye kunstmuseum AroS' afdeling for ældre dansk kunst, støder man lige ind i en af dette tidsafsnits fornemste repræsentanter: J. F. Willumsens værk, hvor Willumsen selv sammen med Helge Rode lytter til Sophus Claussen, som læser sit digt ’Imperia’.
Her sidder denne lille, kortbenede mand og ryster med sit geniale digtertalent den hele jordklode. Hør blot et par smagsprøver fra de tolv vers:

Alt er unyttigt undtagen vor Skælven.
Alt, hvad der trives som Skimmel min Hud,
ryster jeg bort i et Møde med Jordskælvets Gud
Kongernes Slot har jeg sænket i Havet,
slaaet den fattiges fattige Lykke i Skaar..
og er utømmelig rig for Millioner af Aar

Digtet er skrevet i 1909, men altså trods disse næsten 100 år aktuelt. Læs hele digtet for eksempel i Sol-Sekunder. Digte i udvalg ved Keld Zeruneith.
Og skælv.

Carl Otto Brix
Køge

’Submission’ med Bertel Haarder i hovedrollen
Før jul hædrede Venstres topfolk et hollandsk parlamentsmedlem for hendes initiativ til Theo van Goghs film Submission, der viser Korancitater malet på en nøgen kvinde.
Muslimer følte sig krænket, og det kom til at ko-ste filminstruktøren livet. Det var vigtigt for Venstretoppen i Danmark at markere, at ytringsfriheden i vores samfund går forud for hensyn til andres kultur, religion, normer og værdier.
Men når de Radikale lægger en video med citater af Bertel Haarder ud på deres hjemmeside, så erklærer Venstres topfolk det som et ufint, personligt angreb i valgkampen og et slag under bæltestedet.
Hvor blev Venstres mærkesager som ytringsfrihed og værdidebat af? Hvad er det for en samling af forlorne og dobbeltmoralske smagsdommere?

Ulrik Skibsted
København K

Kategorifejltagelse
Den 21. januar svarer Mads Lyngby Petersen (MLP) på kritik fra Kåre Press-Kristensen og undertegnede under overskriften: cost-benefit analyser giver god mening.
Diskussionen tog udgangspunkt i et forslag om at bygge en sekssporet motorvej gennem Vestskoven, og MLP beregner i en cost-benefit analyse (CBA), at bevarelsen af de rekreative værdier ikke modsvarer værdien af vejen.
CBA-analyser er sikkert anvendelige med begrænsninger, men i det her tilfælde hopper kæden af. Der sker ganske simpelt en kategorifejltagelse. Økonomiske værdier er en ting, rekreative værdier er noget ganske andet.
Folk, der bruger Vestskoven, får naturoplevelser, de slapper af, får frisk luft og motion, de henter inspiration osv. – alt sammen værdier, men af en helt anden kategori end økonomiske værdier.
Og man kan nu engang ikke regne sammen på værdier fra forskellige kategorier (hvad er summen af 1000 kroner og to naturoplevelser?).
MLP’s konklusion, at CBA-analyser giver god mening, holder altså ikke i dette tilfælde. Konklusionen er på forkerte præmisser og vil uvægerligt føre til nonsens.

Jens Juel Jensen
Randers

Tortur?
Hvem har mon udøvet mest tortur:
1) den soldat der har nægtet en fange et glas vand, 2) det folketingsflertal der har sendt hende ud i en umulig situation, hun ikke var uddannet til, 3) de massemedier der har slæbt hende gennem offentlig forhånelse gennem måneder eller 4) Rehabiliterings- og Forskningscenteret for Torturofre, der mener hun skal tiltales efter en paragraf, der kan give 12 års fængsel? (Inf. 24. jan.).
Jeg stemmer på nr. 4. Henry Kissinger havde måske ret i følgende citat: »Det mest grundlæggende problem i politik er ikke at kontrollere ondskab, men at begrænse selvretfærdighed«.

Iver Hagel-Sørensen
Vanløse

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her