Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

27. januar 2005


Anvendelse af forskningsresultater
Når nu regeringen proklamerer, at man vil satse meget mere på forskning og anvendelse af forskningsresultater, så kan det undre, at man ikke iværksætter, hvad den økonomiske videnskab i forbløffende enighed – alle divergenser iøvrigt ufortalt – når frem til. Primært at skattestoppet gør mere skade end gavn, og at reformer er nødvendige snarest for at fremtidsikre velfærdsamfundet. Allerede i 1998 skrev vismændene en grundig forskningsbaseret rapport med en række anbefalinger, men regeringen har udskudt iværksættelsen af disse til nu tidligst ti år senere.
Er det kun de forskningsresultater regeringen kan lide, der skal omsættes til virkelighed?

Boye Haure
cand. polit., radikal

Kommunalreformen forringer miljøet
Problemet ved kommunalreformen er ikke, at små kommuner nedlægges, men at kommunerne får opgaver på natur- og miljøområdet, som de både vil mangle faglig ekspertise og politisk vilje til at løse på mindst samme niveau som i dag.
Ved at flytte størstedelen af de 14 amters natur- og miljøopgaver ud i ca. 100 kommunale forvaltninger mistes der både faglige kompetencer og de stordriftsfordele, der er opnået i amterne gennem arbejdsdeling og teamwork i de seneste årtier.
Erfaringerne viser, at kommunalpolitikerne uanset kommunens størrelse lader deres erhvervs- og udviklingsinteresser veje meget tungere end natur- og miljøhensyn. Et frisk eksempel er kommuners ansøgninger om at placere sommerhuse i fredede områder og helt ned til stranden, så værdifulde landskaber ville gå tabt.
Natur- og miljøorganisationerne vil ikke kunne forhindre kommunerne i at forringe natur- og miljøbeskyttelsen ved at benytte deres klagerettigheder. Det bliver f.eks. kommunerne, der afgør, om et naturområde er omfattet af naturbeskyttelsesloven eller ej, og her er ingen klagemuligheder. Forringelserne vil endvidere ske gennem en lang række kommunale beslutninger, der ofte ikke kan påklages, men som tilsammen vil betyde en markant forringelse for naturen og miljøet.
Amternes natur- og miljøopgaver bør derfor ikke flyttes ud i kommunerne, men flyttes til regionerne ligesom sygehusvæsenet. Kun herved kan det sikres, at der også i fremtiden vil være faglig ekspertise og politisk vilje til at fastholde og forbedre natur- og miljøbeskyttelsen.

Hans Nielsen
Det Økologiske Råd

Regeringen blæser på miljøet
I Informations artikel den 22. jan. om REACH-høringen i Europa-Parlamentet står der, at Dan Jørgensen (S) er eneste danske medlem af Miljøudvalget.
Det er rigtigt, hvis man ikke medregner suppleanterne. Det gør vi i den Grønne Gruppe, hvor der er ligestilling mellem medlemmer og suppleanter. Vi er i alt 10 i dette vigtige udvalg, og jeg har for tiden udvalgets ordførerskab på finansieringen af ’Natura 2000’.
Det ville være skønt, hvis Information interesserede sig for den. Kommissionen har foreslået, at det ret store beløb, det vil koste at leve op til forpligtelserne i fugle- og i bioidversitetsdirektivet, mindst 6,2 mia. euro årligt, skal hentes først og fremmest fra landdistrikstmidlerne. Det har vi støttet, og jeg fik under første behandlingen stort set hele Miljøudvalget opbakning til meget skrappe betingelser. Pengene skal øremærkes, og hvis landene ikke sikrer, at deres andel er på plads (halvdelen af udgifterne skal medlemslandene selv betale), så får de slet ingen. Der skal skrappe midler til, hvis de højtidelige løfter statsministrene har afgivet skal holdes: at den skræmmende tilbagegang for naturens mangfoldighed skal være vendt til fremgang senest år 2010. Men hold da op, hvor det kniber med at få også den danske regering til at tage problemet alvorligt. Tænk, hvis vi kunne få både V og K til det i denne valgkamp: at den ville støtte den Grønne Gruppes og Miljøudvalgets krav! Hidtil har den gjort det modsatte. Inden for landbrugsstøtteordningen kan der nu sættes 10 procent, 670 mio. kroner årligt af til naturformål, de såkaldt nationale konvolutter. Nix om regeringen ville – alle pengene havnede i den almindelige og for naturen ofte skadelige landbrugsstøtte.

Margrete Auken
MEP (SF)

Du er et forsøgsdyr
Fire ud af ti unge danske mænd har problemer med sædkvaliteten, og næsten hvert tiende drengebarn fødes i dag med abnormaliteter i testiklerne. Stadig flere unge piger helt ned til otte års alderen – eller endnu yngre – får menstruation. Kun i ganske få aviser har disse chokerende kendsgerninger været omtalt, selv om det burde være en af de vigtigste problemstillinger, der blev taget op i valgkampen.
Gennem årtier har der været advarsler om risikoen ved alle de mange hormonforstyrrende stoffer, som vi udsættes for på grund af den kemiske forurening. Vi tager alle del i et stort kemisk eksperiment, alt imens den multinationale kemiske industri bliver ved med at score kassen på bekostning af fremtidige generationers helbred.
Hvilke politikere har mon modet til at sætte sig op imod denne industri og kræve sikre beviser for kemiske stoffers uskadelighed, før man overhovedet tager dem i brug?

Svend Trier
København Ø

Haarder gentaget
Regeringspartierne er vrede over, at De Radikale citerer Bertel Haarder uden for kontekst. Hvis regeringen kan udtænke en kontekst, inden for hvilken Haarders udtalelser giver mening som andet end uigennemtænkte uforskammetheder, hører vi meget gerne fra dem.

Jes Fabricius Møller

Kanonvalg
Parodier er til for at le ad.
Optakten til et frit, demokratisk valg i Irak kalder på gråd.

Asger Albjerg

Skattereform for fremtiden
Iver Hagel-Sørensen skriver den 22. jan., at jeg afslører Det Radikale Venstre som en interesseorganisation for de højtlønnede, fordi jeg kritiserer regeringens økonomiske politik (20. jan.) og går ind for en skattereform, der sætter skatten på den sidst tjente krone ned.
Det er der ikke meget hold i. Indkomstfordelingen sker ikke kun gennem skat på arbejdskraft. Vi omfordeler gennem børnetilskud, ejendomsskatter, forbrugsskatter, sociale ydelser, formueskat og meget mere. Det skal vi fortsat gøre. Danmark skal også i fremtiden være et af verdens mest lige lande.
Men der er forkert at brandbeskatte det, som vi i fremtiden får brug for, nemlig arbejdspladser. I stedet skal vi beskatte det, som vi bruger for meget af som for eksempel naturressourcer og skadelige produkter. Og de ting der ikke kan flytte sig over landegrænser som fast ejendom.
Det radikale skatteforslag vil skaffe 50.000 nye arbejdspladser. Hvor man i dag skal arbejde omkring fem timer for at råd til en håndværker, skal man med det radikale skatteforslag kun arbejde i to timer for at få råd til det samme.
Samtidig vil vi komme meget af det sorte arbejde til livs. Og sort arbejde gavner ikke de lavtlønnede, som hverken har råd til at købe sort arbejde eller tid til at udbyde det.
Det radikale skatteforslag er derfor ikke asocialt. Det er asocialt at lade være. Fordi vi dermed underminerer velfærdssamfundet.

Christian Friis Bach
radikal folketingskandidat

Udansk
Dansk Folkeparti vil ifølge pressen kræve, at ingen offentlig institution må henvende sig til befolkningen undtagen på dansk. Ej heller må det tales andet end dansk i såvel skolen hverken i timen eller i frikvarteret.
Hvor er det man erindrer noget lignende fra? Fra Det Tredje Riges forbud mod jitisk og sorbisk? Fra Spaniens forbud mod baskisk og catalansk under Franco-regimet? Fra Tyrkiets forbud mod kurdisk?
Der kunne nævnes flere, hvis man bevæger sig uden for Europa. Der er/var tale om lande, vi normalt distancerer os fra som værende udemokratiske.

Bent Brogaard
Galten

Danglish forbudt?
DF vil forbyde danske myndigheder, offentlige institutioner og virksomheder i at henvende sig til borgere på fremmedsprog.
Udover DF’s forudsigelige motiver, åbner forslaget for et interessant (og andet) perspektiv, nemlig at engelsk, globaliseringens hovedsprog, er den største trussel mod dansk sprog og kultur: at virksomheder bruger engelsksprogede reklamer, at mediebilledet, der i sprog og form på mange måder er anglikansk – og at popkulturen der de sidste 40 år har gjort den oprindelige (danske/europæiske) kultur til en andenrangskultur.
Men at forbyde det offentlige og private Danmark i at give indvandrere en brugsanvisning på Danmark på et sprog, de forstår, er sprogmobning.

Helgi Breiner
Kbh. Ø

Valgflæsk
Sagen om lukning af Danish Crown i Hjørring afslører de egentlige motiver i valgkampen. Både V og S garanterer støtte til de fyrede slagteriarbejdere i håb om, at alt er glemt efter valget. Hvem kan hænge nogen op på at love særbehandling hos arbejdsformidlingen eller ekstra efteruddannelse? Politikernes reaktion viser , at der ikke er vilje til at tage fat i de grundlæggende årsager til problemet.
Vi skal ikke begynde at kæmpe mod globaliseringen – den er i sidste ende til vores fordel. Men det betyder ikke, at vi kan frasige os ethvert ansvar og mulighed for at gribe ind. Vi kan gøre en forskel hvis vi vil. Læser man Børsen den 20. jan., er der to historier relateret til danske monopoler. Arla mister markedsandele til tyske mejerier og Danish Crown lukker slagteriet i Hjørring. I begge tilfælde har de danske politikere accepteret en gradvis monopoldannelse. Påstanden har været, at disse virksomheder ellers ikke ville kunne klare sig i den internationale konkurrence. Nu viser konsekvenserne af sådanne monopoler sig. Forbrugerne vil ikke acceptere Arlas egenrådighed og vægter dette højere end dansk oprindelse af mælken - med god ret. Danish Crown koncentrerer sine aktiviteter i kæmpe slagtefabrikker og det indebærer fyringer.
Hvis politikerne og vælgerne ønsker at understøtte egne danske arbejdspladser uden at det går ud over den generelle konkurrenceevne må vi derfor understøtte mindre enheder og undgå monopoler.

Finn Andersen
Nykøbing F

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu