Læsetid: 3 min.

Mickey Mouse-parlament eller magtfaktor

EU er blevet langt mere demokratisk og med mere indflydelse end mange nationale parlamenter har i de enkelte lande
13. januar 2005

KOMMENTAR
Den nye forfatningstraktat lægger op til en kraftig forøgelse af Europa-Parlamentets indflydelse, og EP har allerede i dag mere indflydelse på EU’s udvikling, end en del af EU’s nationale parlamenter har indflydelse på deres hjemlige forhold.
EP har i dag medbestemmelse på ca. 50 procent af EU’s lovgivning. Hvis traktaten vedtages øges det tal til ca. 75 procent. Parlamentets medbestemmelse kommer så til også at omfatte f.eks. landbrugs- og fiskeripolitik, dele af handelspolitikken samt politimæssigt og strafferetligt samarbejde. En meget væsentlig demokratisering.
EP’s medbestemmelsesret er yderst reel. Parlamentet har via den såkaldte forligsprocedure medbestemmelse over store dele af EU’s lovgivning gennem en vetoret, som gør, at Ministerrådet er nødt til at tilpasse sig EP’s flertal, når lovforslag skal vedtages. Det har medført, at EU’s lovgivning ofte er kommet til at se meget anderledes og ofte bedre ud end de forelagte kommissionsforslag.
Traktaten viderefører den berømte udfyldningsbestemmelse, der gør det muligt for EU med enstemmighed i Ministerrådet og efter høring af EP at vedtage regler, hvor der ikke findes en konkret hjemmel dertil i traktaten, men traktaten giver nu Parlamentet adgang til at godkende eller forkaste sådanne forslag. EP har i dag vidtgående beføjelser mht. udformningen af EU’s årsbudget og kan faktisk forkaste det helt. Traktaten styrker EP’s stilling på budget-området og ligestiller det med Ministerrådet.
EP har igennem årene opnået stor indflydelse på valg af Kommissionens formand og de menige medlemmer. Forfatningstraktaten ændrer stort set ikke de gældende regler her.
Ifølge forfatningstraktaten skal udenrigsministeren for EU, som også skal være medlem af Kommissionen, fratræde, hvis kommissionsformanden ønsker det, og medlemslandene godkender det. Hvad angår Kommissionens menige medlemmer, kan de afsættes af kommissionsformanden på egen hånd. Men forfatningstraktaten giver altså ikke Parlamentet ret til at afsætte enkelte kommissærer.
Parlamentet har i dag adgang til at afsætte Kommissionen ved et mistillidsvotum, men den ret omfatter hverken ifølge de gældende regler eller forfatningstraktaten muligheden for at afsætte kommissærer enkeltvis, men kun hele Kommissionen.
Mangler der så slet ikke noget set ud fra et demokratisk ideal? Jo, selv den nye forfatningstraktat afstår fra at lade EP få medbestemmelse på et supercentralt, politisk vigtigt område som lovgivning om harmonisering af skatter og afgifter i EU.

Landene bestemmer
EP har ikke nu og får heller ikke ved forfatningstraktaten ret til at fastlægge EU’s indtægter eller udskrive skatter på EU-plan. Det får dog en høringsret med hensyn til nye ordninger for egne indtægter for EU (f.eks. om en eventuel fremtidig skattefinansiering af EU, der ifølge forfatningstraktaten vil kunne vedtages af Det europæiske Råd med enstemmighed og godkendelse efter medlemslandenes forfatningsmæssige procedurer) samt en ret til at godkende eventuelle gennemførelsesforanstaltninger på dette område.
At et parlament slet ikke har amedbestemmelse vedrørende fastlæggelse af indtægterne, er usædvanligt. Det vil imidlertid næppe blive ændret i nogen overskuelig fremtid – om nogensinde – og er med til at understrege, at EU ikke er nogen stat eller forbundsstat. I EU er det medlemslandene, der på den måde har fat i den lange ende, og som i øvrigt også fastlægger loft over EU’s udgifter.
EP har endvidere ikke nogen formel initiativret, hvilket dog må siges at være ganske fornuftigt set i lyset af EU’s særlige opbygning og karakter. En formel initiativret for EP ville være vanskelig at forene med Kommissionens centrale og principielt politisk neutrale rolle som forslagsstiller i EU’s lovgivningsproces.
De særlige forhold angående fremskaffelse af EU’s indtægter, initiativret og mistillidsvotum berettiger imidlertid ikke til at betegne systemet som udemokratisk. Det er naturlige følger af EU’s enestående konstruktion som et samarbejde mellem selvstændige stater, der har besluttet at ’pulje’ deres lovgivningsbeføjelser og lignende på bestemte områder.
Skal man kritisere traktaten for demokratisk underskud, kan det være det, at EP fortsat ikke vil få medbestemmelse på alle områder inden for det, man normalt ser i lovgivningssammenhæng i medlemslandene. Men foreløbig har Europa-Parlamentet – og godt det samme – ved egne og andre gode kræfters hjælp tilkæmpet sig en rolle, der er i hvert fald er tæt på at være second to none sammenlignet med de nationale parlamenters rolle i EU-landene.

*Peter L. Vesterdorf er kontorchef i Håndværksrådet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu