Kronik

OSCE og det ukrainske valg

Jusjtjenko vil få temmelig vanskeligt ved at indfri de enorme forventninger, der nu stilles til ham
Debat
5. januar 2005

Kronik
Når man gennem de seneste mange uger har fulgt udviklingen i Ukraine – de massive folkelige protester mod valgsvindelen, som til sidst mundede ud i, at valget skulle gå om den 26. december – var det en spændende opgave at få mulighed for at være med til selve valget som valgobservatør. Vi var 14 fra Danmark, der blev udsendt af IHB (Det Internationale Humanitære Beredskab under Udenrigsministeriet) for at deltage i OSCE’s valgobservation, i øvrigt den største nogensinde; der deltog 1350 observatører fra 44 OSCE lande ud af 55 mulige. Vi var imidlertid ikke de eneste; i alt var der omkring 12.000 observatører, som skulle dække omkring 33.000 valgsteder. Jeg har selv været med i IHB siden 1997, har været udsendt adskillige gange til ex-Jugoslavien – til Bosnien, Kosovo og Serbien og var selvfølgelig spændt på, hvordan det ville forløbe i Ukraine på baggrund af hele den dramatiske udvikling, der havde ført frem til omvalget. Efter ankomsten og en dags briefing i Kiev blev vi sendt af sted i forskellige retninger med bus eller tog, og vi var en større gruppe observatører, der rejste med nattoget omkring 400 kilometer ned langs Dnepr floden til den store industriby Dnipropetrovsk – et overvejende russisktalende område og i Sovjetperioden lukket af for udlændinge på grund af militærindustrien. Fra Dnipropetrovsk blev en del af os sendt videre til mindre byer, for mit vedkommende blev det Dniprodzerzhinsk – i øvrigt Leonid Bresjnevs fødeby, hvad der også prægede bybilledet med statuer både af ham (og af Lenin). Rent politisk var det et område, hvor Janukovic stod forholdsvis stærkt, idet han ved valget den 21. november havde fået 60 procent af stemmerne, mens Jusjtjenko fik 30 procent.

I Dniprodzerzhinsk
I forbindelse med valgobservationer arbejder man altid to og to; min makker var en polsk advokat fra Warszawa, og fredag og lørdag inden valget brugte vi til at udvælge nogle af de valgsteder, vi planlagde at besøge på selve valgdagen samt opsøge den såkaldte Centrale (territoriale) valgkomité på Rådhuset for at oplyse dem om, at vi havde fået til opgave at overvære indsamlingen af resultaterne fra de forskellige valgsteder i nattens løb samt videreformidlingen af dem via computerne til Kievs centrale valgkomité. Der findes i Ukraine 225 såkaldte TEC (Territorial Election Committee), og i modsætning til de to tidligere valg (den 31.10 og 21.11), havde OSCE besluttet at udvide valgobservationerne til at dække omkring halvdelen af dem. Vi startede derfor ikke – som de øvrige valgobservatører – med at overvære åbningen af et konkret valgsted klokken otte søndag morgen den 26. december, men besøgte i løbet af eftermiddagen et par stykker for derefter at køre hen til Rådhuset, hvor indberetningen af valgresultaterne ville finde sted. Hele baggrunden for dette omvalg var som bekendt Højesterets erklæring den 3. december om, at valget den 21. november var ugyldigt på grund af den omfattende valgsvindel, der var blevet dokumenteret i de fem dage, Højesteret havde behandlet klagerne, og hvor de tyve dommeres énstemmige udtalelse betød et helt afgørende vendepunkt, som imidlertid havde været utænkeligt uden de ugelange massive protestdemonstrationer. For imidlertid at sikre et mere fair og frit valg blev der den 8. december vedtaget en række ændringer i den ukrainske valglov, hvor man stort set fulgte OSCE’s anbefalinger, som skulle være med til at begrænse mulighederne for valgsvindel, og OSCE har således spillet en vigtig rolle i hele forløbet op til omvalget.
Valgkomitéerne skulle blandt andet – både på valgstederne og centralt – nu have lige mange repræsentanter for de to præsidentkandidater. Desuden var det blevet vanskeligere at stemme andetsteds end der, hvor man boede, en praksis der ved de tidligere valg havde været årsag til massiv svindel. Endelig blev det nu langt mere præcist beskrevet, hvilke rettigheder de internationale observatører havde, og det viste sig her, at vi faktisk fik brug for det i forbindelse med vores observationer i løbet af valgnatten. Man forsøgte nemlig fra et par af Janukovic-repræsentanternes side helt konkret at vanskeliggøre den del af det, der gik ud på at notere de indkomne resultater ned, som fremgik af de protokoller, der efterhånden begyndte at strømme ind fra de forskellige valgsteder – 101 i alt – sammen med de forseglede stemmesedler. Man hævdede nemlig, at vi ikke havde ret til at berøre valgmaterialet – hvad der er korrekt, men da vi så bad dem om at oplæse resultaterne for os, havde de ikke tid og mere end antydede, at vi greb særdeles forstyrrende ind i deres arbejde. Heldigvis var man mere hjælpsom på den anden fløj, og efter at have oplæst resultaterne fra protokollerne blev de diskret skubbet over til os, så vi kunne nå at nedskrive de mange tal, som derefter om morgenen blev faxet til OSCE i Kiev. Den samme vrangvillige holdning mødte vi, da vi ville overvære videresendelsen af resultaterne inde i computerrummet, men her kunne vi sort på hvidt påvise – med de nye valglovsændringer i hånden – at de ikke kunne blokere for det, og resten af natten forløb stort set uden problemer.

OSCEs bedømmelse
Allerede i løbet af den følgende dag udsendte OSCE en længere udtalelse og bedømmelse af valget på baggrund af de mange indberetninger, man havde modtaget i løbet af den tidlige morgen; det samme havde man gjort i forbindelse med de to tidligere valg, hvor man havde påpeget en lang række grove fejl, som både gjaldt selve valgets forløb men også mange andre ting – hele mediesituationen, statsapparatets favorisering af den ene kandidat m.v. I udtalelsen den 27. december pegede man imidlertid på, at der var sket en lang række forbedringer i forhold til tidligere; f. eks. var kampagnemulighederne ikke så skævvredne som ved valgene den 31.10 og 21.10, medie-dækningen var også mere afbalanceret sammenlignet med de forrige valg, og der var desuden færre rapporter om, at der var blevet lagt pres på vælgerne for at få dem til at stemme på en bestemt kandidat. Og Bruce George, leder af observatørgruppen for OSCE, udtalte dagen efter valget: »Jeg har svært ved at udtrykke, hvor glad jeg er for at kunne sige, at valget i Ukraine har bevæget sig væsentlig nærmere til at møde OSCE’s og andre europæiske standarder. Det er vores vurdering, at befolkningen i dette store land virkelig kan være stolt over, at de i går tog et stort skridt mod frie og demokratiske valg ved at vælge Ukraines næste præsident.« I forbindelse med mit ophold i Kiev var jeg selvfølgelig også nede på Uafhængighedspladsen, hvor den enorme teltby siden valget den 21. november her var vokset frem på Kievs hovedstrøg, der fører op til pladsen, og hvor stemningen efter Jusjtjenkos valgsejr naturligvis var meget høj, men hvor man samtidig sagde, at man ikke gik hjem, før han var blevet formelt indsat som præsident. Turen hjem til Danmark den 29. december gik igen over Wien, hvor vi i flyet havde mulighed for at læse både tyske og engelsksprogede aviser, hvor Jusjtjenkos valgsejr selvfølgelig også figurerede. Og her faldt jeg over en artikel i International Herald Tribune skrevet af Peter Ackerman fra Tufts universitet i Boston og Jack DuVall medforfatter til bogen A Force More Powerful: A Century of Nonviolent Conflict. Artiklen tog udgangspunkt i de anklager, som gik på, at de store protester var orkestreret fra Vesten, en påstand som forfatterne anså for at være en hån mod det ukrainske folk. Og de sluttede artiklen med ordene: »Folkets magt er ikke en importvare – den er hjemmedyrket. Udefrakommende støtte kan hjælpe, men er hverken nødvendig eller tilstrækkelig. Gennem enhed, planlægning og ikkevoldelig disciplin spændt for folkets beslutsomhed om at frigøre sig, kan undertrykkelsen besejres.« Hvad fremtiden vil bringe for Ukraine, er der selvfølgelig ingen, der kan sige noget om med sikkerhed, men personlig tror jeg, at .
Når det er sagt, så har hele dette dramatiske forløb imidlertid sat en meget vigtig proces i gang ved at vise, at man kan ændre noget, når man går sammen – erfaringer der utvivlsomt vil få stor betydning for Ukraines fremtid.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her