Læsetid: 4 min.

Større lighed gennem retfærdig skattereform

10. januar 2005

Politisk
SF vil meget gerne lave en skattereform med S og R efter valget. Jeg tror også, at det kan lade sig gøre, men der skal ændres i SD’s og RV’s skatteudspil, hvis de skal være spiselige for SF. Det er ikke mindst vigtigt for SF, at skattesystemet bidrager til større lighed i Danmark. Ulighederne i det danske samfund er vokset igennem en årrække blandt andet på grund af de stigende priser på ejerboliger og de heraf medfølgende kapitalgevinster. I 1998 var SF med til at gennemføre Pinsepakken, som isoleret set formindskede ulighederne. Efter at VK trådte til er det gået den modsatte vej: Skattestop og skattelettelser har kostet 20 mia. kr., som helt overvejende er gået til den bedst stillede del af befolkningen. Den udvikling er ganske enkelt uacceptabel for SF. Jeg har skarpt kritiseret fordelingsprofilen i den forenklede skattereform, som Socialdemokraterne har fremlagt, og jeg har ikke tænkt mig at trække i land uanset Torben Kroghs opfordring i Informations leder den 5. januar. Men jeg vil godt understrege, at der i for og sig ikke er noget enkeltelement i Lykketofts nye skattereform, som jeg på forhånd vil afvise. Og det meste af finansieringen er direkte SF-politik. Det er helheden – fordelingsprofilen – som det er galt med.
Læser man lederen får man et noget misvisende indtryk af, hvordan fordelingsprofilen faktisk ser ud. Det er således forkert, når tok skriver, at Socialdemokraterne har forladt tidligere ideer om især at dæmpe indkomstskatten på de højeste indtægter. Lederskribenten tænker formentlig på, at marginalskatten (skatten af den sidst tjente krone) vil være uændret for en højtlønnet. (Topskatten stiger med 6 pct., men til gengæld bortfalder mellemskatten, som netop er på 6 pct.) Det er imidlertid ikke nok at se på marginalskatten. Ser man på den samlede skat – også af alle de først tjente kroner! – for en højtlønnet falder den med over 9.000 kroner. Der langt mere end hvad andre får. Kassedamen og andre med lønninger under 300.000 kroner får højst 2.000 kroner om året. Og pensionister, arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere samt andre modtagere af overførselsindkomster får ingenting ud af Socialdemokratiets skatteforslag – om end nogle af dem kan få glæde af andre elementer i Socialdemokraternes politik, såsom lavere takster for børnepasning.

Arbejdsløse i klemme
Til gengæld skal alle være med til at betale, fordi boligskat og afgifter skal reguleres svarende til lønudviklingen. Det betyder, at pensionisten og den arbejdsløse er med til at betale for, at den højtlønnede kan få sine 9.000 kroner. Det går ikke. Det er i orden, at man regulerer boligskatter og afgifter, men kun hvis dem, der tjener mindst får mærkbare lettelser i indkomstskatter. Lettelser der betyder, at de alt i alt får flere penge til rådighed. SF skattepolitik bygger derfor på, at personfradraget skal sættes op og bundskatten halveres. Det vil alle få glæde af, og det vil betyde mest for dem med små indkomster. Det koster mange penge. SF har forslag til hvordan de kan fremskaffes krone for krone. Her er der en central forskel mellem på den ene side SF og på den anden side S og R: Det er nødvendigt at få flere penge i spil, hvis man kan lave en retfærdig skattereform. En af de vigtigste poster er boligbeskatningen. Af frygt for vælgerne tør S og R ikke gå længere end at regulere den med lønudviklingen, selvom vismænd og andre uafhængige økonomer gang på gang har sagt, at boligskatten skal sættes op. Det råd vil SF følge – især for dem, der har ejet deres bolig fra før 1. juni 1998, og som i dag modtager en klækkelig skatterabat. Vi vil naturligvis gøre det gradvis, og det skal modsvares af lettelser i indkomstskatten. Det vil være til dobbelt gavn for unge, der skal ind på boligmarkedet – udover at de få lavere indkomstskat vil huspriserne nemlig falde lidt på grund af den højere skat.

Topskat kan lempes
Som sagt afviser SF ikke lempelser i mellem- og topskat. Det indgår endda i vores skattepolitik, at topskattegrænsen skal hæves. Men det indgår i en sammenhæng, hvor de mest velstillede kommer til at betale mere i skat fx gennem formueskat, arveafgift (som er ret lav i Danmark) mv. Socialdemokraterne er inde på noget af det samme med deres forslag om et loft over skattefradrag for pensionsudbetalinger på 100.000 kroner om året, og det vil SF gerne være med til at kigge på. SF har til gengæld et andet forslag på pensionsområdet: At dem med en lille pensionsopsparing slipper for at betale de nuværende 15 pct. af deres pensionsafkast, mens dem med en større pensionsopsparing til gengæld skal betale 30 pct. Det vil give et provenu samtidig med at det bidrager til større lighed i alderdommen. Skattepolitikken kan ikke ses uafhængigt af udgiftspolitikken. Det er vigtigt at fastholde afviklingen af statsgælden, og derfor skal der være dækning for de merudgifter til forskning, uddannelse, ulandsbistand, miljø, hjemmehjælp og folkeskole som S, R og SF er enige om er nødvendige for at sikre fremtidens velfærd.
Jeg tror ikke, at de merudgifter kan klares inden for den meget snævre vækstramme på 0,5 pct. for de offentlige udgifter, som også S og R har opereret med indtil nu, og som ikke engang regeringen har kunnet overholde på trods af den fører en kortsigtet nedskæringspolitik. Og hvis det ikke er tilfældet, er der brug for skattefinansiering af merudgiften. SF deltager gerne i drøftelser om den økonomiske politik før et valg, og naturligvis også gerne i forhandlinger efter et valg. Men for SF er det afgørende, at den løsning, vi kommer frem til, er økonomisk ansvarlig og at den bidrager til større lighed i samfundet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu