Læsetid: 5 min.

Tænk hvis folkeskolen ikke fandtes

3. januar 2005

SKOLEHETZ
Hvad er der med de test? Hvorfor er de så vigtige? Ja, så vigtige, at regeringen nu er villig til at smide hundrede års politisk konsensus omkring ’folkets skole’ ud over kanten? Efter min mening med meget store og uoverskuelige konsekvenser. Man er nu villig til at bryde det nyeste og hidtil smalleste forlig om folkeskolen (2004) og gøre den endnu smallere med kun Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti som deltagere.
Et brud på årtiers politisk forstandighed og klogskab, idet man siden 1937 har set nødvendigheden af at gøre ’folkets skole’ til fundamentet for samfundets stabilitet og udvikling, vores alle sammes dannelse og demokrati.
Og det har man gjort ved netop altid at skabe de meget brede politiske kompromisser omkring folkeskolelovene.
Men man har længe fornemmet, at det ville komme, og lige nu mærker man næsten hadlignende tilstande fra øverste top og fra mange medier mod vores folkeskole? Hvorfor mon?
Som gammel skolemand er det svært at se på – og ikke mindst føle. For det kan da ikke kun være PISA-undersøgelsen og OECD, som er årsagen til, at man nu er villig til grundlæggende at gøre op med folkets skole og bane vejen for en opsplitning af vores folkeskole, og bryde med en af de bedste skandinaviske skolekulturer: enhedsskolen.
Se f. eks. på USA og England. De lande har aldrig haft det, vi kalder en rigtig folkeskole, og har derfor også et meget polariserende og hierarkisk samfund, som på ingen måde ligner vores velfærdssamfund.
Det velfærdssamfund hvis fundament netop er folkeskolen, som jo hidtil har været den bærende kulturinstitution i Danmark Og som har Grundtvig og Kold og demokratiets fædre med i bagagen.
Hvad er de bagvedliggende tanker for denne hetz. Hvad er den skjulte dagsorden? Er det en kulturkamp? Ønsker man et USA-samfund? Eller er det ’bare’ et spørgsmål om ’at være handlekraftig’, som er blevet et mantra overalt i det politiske landskab.
Det er rigtig godt at være handlekraftig, hvis målet og problematikken er klar, men hvis man bare er handlekraftig for at virke handlekraftig, så fokus bliver utydelig og nuancerne forsvinder – ja, så kan det have uoprettelige konsekvenser. Undersøgelserne bliver læst i overskrifter og alt det gode forsvinder – alt det som vi måske kunne være lidt stolte af, og som vi kunne bygge meget mere videre på.
Tid til refleksion, tid til eftertanke – ja, hvor er den blevet af?
Eller handler det slet og ret om os selv og vore egne dårlige skoleerfaringer?
I virkeligheden tror jeg, at det handler om det hele og meget mere til, og noget af kritikken er sikkert helt berettiget. Men den hetzlignende tilstand må vi se at få standset, for det har skolen og dens brugere og medarbejdere på ingen måde fortjent!
For de passer sådan set bare deres arbejde inden for de rammer, som blev sat for ca. 30 år siden – ja faktisk begyndende med folkeskoleloven i 1937. Og gennem de senere love fra 1975 0g 1993 er folkeskolens opgave, struktur, tilsyn samt faglige og sociale indhold udformet med særlig henblik på elevernes opdragelse til demokratisk deltagelse i samfundets udvikling. Vores fælles demokratiforståelse, kulturforståelse og sociale forståelse har vi alle fået med herfra – og derfor er vi et harmonisk og velfungerende samfund med et stort overskud.
Hvis ’folkets skole’ bliver for et mindretal – ja, hvordan sikrer vi os så den fælles kulturforståelse?

Medborgerlig dannelse
Længe har den offentlige debat været præget af Folkeskolens kvalitet – eller mangel på samme – samtidig med, at man ønsker, at skolen hele tiden skal bidrage til løsningen af de mange altid eksisterende samfundsmæssige problemer præget af de to fløje.
Med krav om mere bidrag til samfundsmæssig lighed – eller med krav om at skolen leverer højt kvalificeret arbejdskraft m. m. I virkeligheden har der indtil nu været bred enighed om skolens fundamentale mål – nemlig den brede indføring i kulturen og udviklingen af evner og potentialer. At lære at læse, skrive og regne er dele heraf, og de er selvfølgelig vigtige, men de er kun redskaber for det, det egentlig handler om – »den medborgerlige dannelse«, som Grundtvig kaldte det.
Men tonen i debatten er lige pludselig ændret, for nu søger man ikke mere det brede forlig.
Nogen vil tilsyneladende noget andet med folkeskolen nu – og er det i virkeligheden på sigt afskaffelsen af begrebet ’Folkets skole’?
Der er nogle røde lamper, der lyser, for ingen gør rigtig noget for at få den oppiskede stemning ned og for at få standset hetzen – den er åbenbart legal.
Også selvom debatten er præget af halve løgne, halve sandheder og ’handlekraft’, ja, så er debatten ikke værdig fra politikerside og slet ikke konstruktiv fremadrettet.
Men det mest mærkelige er, at ingen tilsyneladende har lyst til at forsvare skolen – altså bortset fra nogle af de ansatte selv. For tankevækkende er det, at i virkeligheden har skolens endelige resultater været utrolig stabile i mange år. Bare gå ind på undervisningsministeriets hjemmeside og se 9. klassernes afgangskarakterer. Og mærkelig nok kan man heller ikke her konstatere en flugt fra Folkeskolen til privatskolerne, som påstået.
Igennem mange år har privatskolernes andel udgjort ca. 13-14 procent, så her havde man godt kunne imødegå bare lidt af den voldsomme hetz, men det ønskede man åbenbart ikke fra ministeriets side. I stedet blev de dårligste resultater fra PISA overeksponeret og fordrejet, mens de positive resultater stor set blev gemt væk! Hvorfor? Mange spørgsmål rejser sig hele tiden – hvem tør svare?
Jeg har altid været stolt af den danske folkeskole, og jeg har altid været stolt over, at have nogle politikere der – midt i krise tider i starten af 90érne – turde vedtage en så vidtrækkende visionær lov, som folkeskolen nu har haft som ramme i 11-12 år.
En svær lov – men verdens bedste…men tiden er en anden nu – Danmark ser noget anderledes ud, verdens ser anderledes ud, og kravene til os er uhyre og kaosaagtige. Og mere end nogensinde har vi brug for politisk konsensus om vores Folkeskole, og at tilliden til lærerne genoprettet – en splittelse vil helt sikker være en katastrofe.
Christiansborg må igen tilbage på ’sporet’, og der må hurtigst muligt skabes et nationalt kompromis om vores skole. En ny Folkeskolelov kunne bane vejen!
En lov, som er tydelig med klare værdier og mål, som alle kan forstå og som rækker ind i fremtidens verden. En lov, som også forholder sig til vores blandede samfund, den sociale arv, rummeligheden og ikke mindst globaliseringen, innovationen og »det hele menneske«.
Lad os en gang for alle blive enige om, at definere »faglighed« og give den første prioritet! Og lad os diskutere læringsgrundlaget, metoderne og evalueringskulturen. Indhold og mål. Lærernes uddannelse og nødvendige kompetencer.
Det skal give os en lov, som kan kaldes »folkets«, hvor balancen mellem ambitionsniveauet og rammernes formåen er tydelige. Men stadig med vægtningen på
»den medborgerlige dannelse«!
Lad os sammen komme i gang! Det gælder vores fremtidige velfærd, trivsel og harmoni…

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu