Kronik

At tale med pirater uden at være for dem

I debatten om fildeling og piratkopiering blander Nephew sig nu. Bandet føler sig provokeret af Piratgruppens anklager mod dem og deres egen fagforenings unuancerede holdning
Debat
28. januar 2005

KRONIK
Nephew vil gerne give udtryk for, hvordan vi som band ser problematikken om fildeling/piratkopiering med udgangspunkt i Piratgruppens (PG) voldsomme fremmarch i debatten. Hermed kan vi forhåbentlig nuancere den ellers meget sort/hvide debat, der alene ved sit ordvalg – fildeling eller piratkopiering – forsøger at manipulere med publikum, ofte på vores, de skabende kunstneres, vegne.
Som udgangspunkt sætter vi pris på, at PG sætter spot på debatten om kopiering. Vi finder det rimeligt at sætte spørgsmålstegn ved Antipiratgruppen (APG) og dens metoder. Vi kender ikke nogen sager til bunds, men vi bryder os ikke om, at advokater skraber penge sammen på vores vegne.
Derudover virker det som om, APG af og til har skudt gråspurve med kanoner og gået efter de forkerte ’pirater’. I det hele taget har pladebranchen nok haft en tendens til at lukke øjnene for den teknologiske udvikling og krampagtigt holdt fast i den fysiske cd.
Vi er ikke i tvivl om, at fildeling og digital kopiering kan være gavnlig i forhold til promovering af musik. Den digitale revolution kan ikke stoppes, og en skræmmekampagne med voldsomme statueringer af eksempler er ikke nødvendigvis den bedste og eneste løsning.
Vi bryder os heller ikke om, at forskellige organisationer og forbund i musikbranchen trækker deres støtte til arrangementet Steppeulven, fordi anmelderne har følt sig kaldet til at være politiske og har nomineret PG som ’Årets idé’. Dette virker som et forsøg på at lukke munden på systemkritikerne fremfor at åbne munden og argumentere for systemet. En sådan boykot-lignende handling, føler vi, ikke repræsenterer vores holdning i denne komplicerede sag.
I modsætning til denne ukonstruktive handling vælger Nephew at lade vores holdning udtrykke gennem dette indlæg. Vores optræden ved Steppeulven i aftes skal altså hverken tolkes som et for eller imod Piratgruppen.
Helt grundlæggende er det for os provokerende at følge PG, herunder Claus Pedersen, der retorisk smart positionerer sig selv som en slags kulturens Robin Hood, som i humanismens navn kæmper for at tage musikken fra de rige (den store stygge pladebranche) og give den til de fattige (de stakkels sultne forbrugere).
Blandt andet i Politiken den 15. januar taler Claus Pedersen om den store sociale gavn, kopiering skal gøre for folk på verdensplan. Her kalder han ganske smart fildeling for vidensdeling og musik for viden, der i udviklingens navn således gerne må deles.
For det første er det jo latterligt at sammenligne et musikalsk værk med en doktorafhandling. Det savner respekt for begge dele.
For det det andet er billedet med en stor styg pladebranche forældet. Mange musikere udgiver i dag deres egen musik og er som sådan identisk med pladebranchen. Men som fildeler er en kultur/videns-Robin Hood selvfølgelig rar at tænke på, når man står og betragter sine mange hyldemeter med brændte cd’er.

Mangel på løsninger
PG siger på deres site og flere steder i pressen, at i stedet for indtægter fra pladesalg, skal kunstnerne leve af offentlig støtte og frivillige direkte pengebidrag. Sidstnævnte er så useriøst et bud, at det nærmest ikke fortjener kommentarer. At Claus Pedersen i metroXpress den 18. januar trækker Nephew frem som bagstræberiske modstandere af fremtidens musikmarked, fordi vi har takket nej til at modtage en 50’er fra én person og i stedet henvist til at købe vores plade, tvinger os imidlertid til det.
Det kræver dog ikke mange ord: Vi ville aldrig have kunnet lave en plade eller eksistere som band på grundlag af frivillige pengebidrag! Det svarer jo til at foreslå gratis tog, der så var finansieret af dem, der måtte have lyst til at betale. Spændende tanke, men latterlig at forfølge i virkeligheden!
En anden spændende tanke er 100 procent offentlig støttet musik. Hvis dette er PG’s mål, er det al ære værd, men så bør PG stille op til folketingsvalget og få gennemført en kulturpolitik, der indeholder denne støtte. At leve i ét slags samfund og agere, som om man lever i et andet – i dette tilfælde ved at kopiere på livet løs – kaldes vel selvjustits og er ikke bæredygtigt. I øvrigt tror vi i Nephew ikke på 100 procent offentlig støttet kunst inden for vores område. Så vidt vi ved, kom der ikke pissemeget spændende rockmusik ud af det tidligere Sovjet og Østeuropa.
Men hvad med de netbaserede løsningsmodeller, der faktisk er fremkommet på det seneste i form af betalingsbaserede download-shops som Payload, Apple, Bilka m.fl.? Det er da et fremsynet alternativ til den anarkistiske kopiering?
Disse løsninger fejer PG også af bordet, med henvisning til at pengene også her kun går til (kapitalisterne i) pladebranchen.
Men hvad ved PG egentlig om det? Af deres hjemmeside fremgår det, at det er beskæmmende, at kunstnerne har sat sig på samme side som de virkelige pirater, nemlig pladeselskaberne, som udnytter dem med dårlige aftaler og små afkast.
Hvad ved PG egentlig om kunstnernes aftaler, og hvorfor tror PG, de på denne patroniserende måde skal tale på kunstnernes vegne i forhold til kontrakter? Ingen bands er tvunget til at skrive under på en pladekontrakt. Og mange bands – herunder Nephew – er tilfredse med deres aftaler og ser ikke noget forkert i, at et pladeselskab tjener penge på det markedsførings-, salgs- og opsøgningsarbejde, de udfører.
Hvis PG gerne vil hjælpe de bands, der måtte have ufordelagtige aftaler, svarer piratkopiering som løsningsmodel jo til at forsøge at hjælpe stavnsbundne bønder ved at stjæle deres korn.

Mangel på respekt
I det hele taget mangler PG respekt og ikke mindst forståelse for dét at leve af at skabe ideer, herunder musik. På hjemmesiden fremføres følgende argument for, hvorfor man ikke kan tale om tyveri, når man kopierer musik:
»De materielle produkter er begrænsede. Hvis jeg tager din cykel, så har du ikke længere nogen cykel. De immaterielle goder er derimod uendelige. Hvis jeg fortæller dig en idé, har jeg den stadig. Hvis jeg kopierer din sang – har du den stadig.«
En absurd argumentation, når man tænker over det: Hvis jeg undlader at betale taxachaufføren, har han jo stadig sin taxa! På trods af dette har jeg stadig snydt ham for de penge, hans ydelse var værd. På samme måde, som man snyder musikeren ved ikke at betale for den ydelse, man har fået ved at få lov at lytte til musikken. PG skriver også: »At tale om fildeling som tyveri, eller om det relativt nye og absurde begreb ’intellektuel ejendomsret’ er et bevidst forsøg på at ændre vores normer og forståelser, så vi begynder at opfatte idéer som noget, man kan eje.«
Hvordan PG kan udråbe ideer, herunder imaterielle værker som sange, til at være noget, man ikke kan eje? For at sige det barnagtigt: Vi fik ideen til sangen Movie Klip – i øvrigt i løbet af flere år. Hvordan kan PG mene, at den den sang tilhører alle, som har lyttet til den? Hvordan kan vi eksistere som band, hvis ikke vores sange er vores?! Med PG’s egen retorik i ovenstående citat kunne man sige: At tale om, at begrebet intellektuel ejendomsret ikke findes, virker som et bevidst forsøg på at ændre vores normer og forståelse, så vi begynder at opfatte ideer, herunder sange, som noget, man ifølge Vorherre bør downloade gratis.
Vi i Nephew ønsker ikke at udtale os yderligere i denne sag. Men idet PG på anklagende vis har omtalt os direkte, og idet vores fagforening med sin boykot af Steppeulven ikke har repræsenteret os specielt nuanceret, har vi følt os kaldet til at ytre vores syn på sagen.

*Bandet Nephew består af Søren Arnholt Rasmussen, Kasper Toustrup, Simon Kvamm, Kristian Riis og (ved live) Rene Thalund

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her