Læsetid: 3 min.

Tyrkerne og kurderne

Når tyrkerne protesterer over, at tyrkiske børn ikke får undervisning i de danske skoler, ville det vel være rimeligt, om de accepterede, at kurderne får undervisning i og på kurdisk i de offentlige skoler i Tyrkiet
5. januar 2005

Kommentar
Kurderne er et folk, som kommer på dagsorden, når der foregår en massakre eller forfølgelse. Et folk, som man tit glemmer eksisterer. Eller som man husker nogle gange, når det handler om sproglige rettigheder og måske også kulturelle rettigheder. Er sproglige rettigheder nok for 30-40 millioner mennesker, et folk som lever i både Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien? Mens verden er blevet et bedre sted at leve for mange folk gennem tiden, er kurdernes levevilkår ikke ændret ret meget, og de har oplevet mange grusomheder. Landets besættere nægtede kurderne menneskerettigheder, og nogle af dem accepterer stadigvæk ikke kurdernes eksistens.

Ikke iværksat love
Et af dem er Tyrkiet, som i 1999 blev accepteret som kandidatland i EU. Men opfylder Tyrkiet alle københavnerkriterierne? Har kurderne fået deres rettigheder? Nej. Når man læser selve EU-Kommissionens rapport, kan man se, at Tyrkiet har gjort nogle fremskridt, vedtaget nogle love, men ikke iværksat dem. Ifølge rapporten har kurderne fået mulighed for at høre kurdisk tv i den tyrkiske officielle kanal og har fået mulighed for at åbne tre private kurdiske kurser. Kommissionen skriver, at der stadigvæk er forhindringer for at undervise på kurdisk, selv om der kun tales om private kurser, og selv om loven er vedtaget. EU-Kommissionens rapport oplyser, at der lever 15-20 millioner kurdere i Tyrkiet, selv om der sandsynligvis er langt flere. Er det tilstrækkelige rettigheder for et folk på 15-20 millioner? Hvis man kigger rundt i EU-landene, kan man se, at flere mindretal i EU-landene har forskellige former for selvstyre, selv om de er færre end kurderne. De tyrkiske love forbyder stadig væk kurderne at tale kurdisk til offentlige møder, stifte en politisk organisation med kurdisk navn, og mange love forbyder alt, der handler om kurderne. Selv om man siger, at udsendelse på kurdisk i tv er tilladt, lukker man tv-stationer, fordi de sender på kurdisk.

Kurderne eksisterer ikke
Jeg kan huske, hvordan den tyrkiske ambassade har protesteret, da man talte om at stoppe tyrkisk undervisning i de danske folkeskoler. Når tyrkerne protesterer over, at tyrkiske børn ikke gives undervisning i de danske skoler, ville det så ikke være rimeligt, at de så i det mindste accepterede, at kurderne får mulighed for undervisning i og på kurdisk i de offentlige skoler i Tyrkiet? Kurderne eksisterer stadigvæk ikke i de tyrkiske love. Man bruger ikke ordet »kurder« i det tyrkiske officielle sprog. Dette betyder, at officielt er kurderne stadigvæk betragtet som tyrkere, selv om omverdenen tror, at Tyrkiet nu har accepteret kurdernes rettigheder. Man kan give mange flere eksempler, men jeg synes, det er nok at sige, at de reformer, Tyrkiet har lavet, er spil for galleriet for at få en forhandlingsdato fra EU og ikke meget andet. Det er også i orden, at Tyrkiet skal have en forhandlingsdato, så der fortsat bliver lagt pres på landet for at leve fuldstændigt op til Europarådets normer på menneskerettigheds-området. På den anden side forfølger Tyrkiet ikke kun kurderne i Tyrkiet men også kurderne i nabolandene. Tyrkiet er mange gange gået over grænsen og har angrebet kurderne i Irak. Nu er der frygt for, at Tyrkiet forbereder et nyt angreb på irakisk Kurdistan. Et nyligt eksempel: De tyrkiske dagblade Cumhuriyet og Milliyet skrev den 30. oktober 2004, at Tyrkiets magtfulde Nationale Sikkerhedsråd, hvor halvdelen består af medlemmer fra militæret, havde besluttet at angribe irakiske kurdere med 40.000 tropper. Dette har militæret selv dementeret, men der er tilsyneladende stadig troppeansamlinger ved grænsen. Tyrkiet ville med et sådant angreb søge at forhindre kurderne på den anden side af grænsen i at opbygge deres selvstyre.

Tvangsflyttet
Til sidst vil jeg nævne, at EU-Kommissionen skriver i sin rapport, at der ikke læn-gere anvendes systematisk tortur i Tyrkiet, men menne-skerettigheds-organisationer og rapporter fra Rehabiliterings Centret for Torturofre dokumenterer, at dette er ikke rigtigt. Det rigtige ord i den forbindelse synes at være systematisk. Og stadig kan millioner af kurdere, der blev tvangsflyttet fra deres landsbyer, ikke få lov til at vende tilbage til deres landsbyer! Jeg taler med mange kurdere som formand for Dansk-Kurdisk Råd for Menneskerettigheder, og jeg støtter Tyrkiets EU-medlemskab, men jeg mener, at EU stadig skal presse mere og åbent på Tyrkiet for få dem til at acceptere kurdernes rettigheder, og EU bør acceptere kurderne som en del af partnerskabet, når EU forhandler med Tyrkiet.

Lars Kramer Mikkelsen er medlem af Europarådet, MF (S)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

hassan Özdemir

Det chokerer mig, at du kan være formand for Dansk-Kurdiske råd, og ikke kan skelne mellem PKK og kurdere. Du får det til at fremstå som om, at Tyrkiet går ind i Irak for at dræbe civile kurdere og ikke terrorister, som gang på gang dræber tyrkiske soldater. Det gør det svært at finde opbakning i den tyrkiske befolkning til at lave reformer for kurdiske rettigheder når der terrorismen stadig eksisterer i så stor grad fra PKK's side. Udover det, er jeg enig i at kurdernes rettigheder skal forbedres markant. Man kan dog ingen vegne, hvis man kun har den ene sides briller på, om det er så er kurdiske eller tyrkiske stel. Glem EU, tvang til at ændre på rettighederne vil aldrig medføre ægte forbedringer.