Kronik

Undgå forhastede beslutninger

PISA-rapporten 2003 efterlader os famlende i blinde med hensyn til, hvor godt eller dårligt vore skoleelever klarer sig, og ikke mindst over for, hvad vi i givet fald bør gøre for at forbedre elevernes færdigheder
18. januar 2005

kronik
Modtagelsen og præsentationen af PISA-2003 undersøgelsen, der blev offentliggjort 6. december, har været særpræget. I Informations leder kunne man dagen efter læse, at folkeskolen skulle være i krise, selv om folkeskole-eleverne klarede sig bedre end eleverne i de private skoler. 10. december refererede Information på forsiden professor emeritus i sociologi ved Københavns Universitet Staf Callewaert for bl.a. følgende udsagn: »OECD satte en fælde op. Og hele det danske etablissement gik i den. I er blevet narret ... Denne OECD-rapport, PISA-rapporten, som er blevet diskuteret den sidste uge i Danmark, er nonsens ... De overnationale organisationer OECD og Verdensbanken har siden 1985 forsøgt at bestemme skolepolitikken i selvstændige stater. Deres rapporter er ikke videnskabelige, det er forsøg på at manipulere regeringer til at føre en bestemt uddannelsespolitik. Det mest perverse eksempel på denne manipulation er PISA-rapporten ...« Og så var den anden grøft også grundigt afprøvet. Fredag 7. januar påstod professor Henning Salling Olesen i kronikken, at OECD havde produceret »en videnskabeligt set fuldstændig uholdbar sammenligning af børnenes kompetencer i forskellige lande.« Men hvorpå, det fuldstændigt uvidenskabelige blev hængt op på, fremgik ikke! Var det fordi professoren ikke havde læst den originale undersøgelse og derfor endte i samme grøft som Callewaert? Selvfølgelig kan PISA-2003 kritiseres, jeg fremfører selv to konkrete kritikpunkter i det følgende. Men især Callewaerts kritik er både skinger og helt ude af proportioner. Bortset fra de to anførte kritikpunkter er PISA-2003 af en helt anden og bedre kvalitet end f.eks. Evalueringsinstituttet herhjemme kan præstere.

Pressen åd det hele råt
Formålet med dette indlæg er at bidrage til, at den forkerte læsning og/eller udlægning af PISA-2003, som Undervisningsministeriet bærer hovedansvaret for, ikke bider sig fast. Der var jo ingen tvivl i undervisningsministerens pressemeddelelse fra 6. december: Folkeskolen var dumpet med et brag. Og denne udlægning slugte næsten hele dagspressen råt – også Information. Men anvender man de kriterier, der i PISA-undersøgelserne anvendes til at evaluere de 15-åriges læseevner, er det ironiske resultat, at det er Undervisningsministeriet, der er dumpet, jævnfør det følgende. Evnen til at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster bruges nemlig i PISA-undersøgelserne til at udtrykke læsekompetencen.
Når PISA-resultater skal fortolkes, er det vigtigt at have to forhold for øje. For det første er det de 15-åriges brugsevner, der testes. Og det gøres i PISA-2003 uden hensyn til i hvilken alder, skolegangen typisk er begyndt. OECD-analyser af PISA-2003 resultaterne tyder imidlertid på, at tidlig skolestart har en positiv indvirkning på, hvor mange points, der opnås. Men tidlig skolestart er ikke uden bivirkninger – og måske alvorlige sådanne. Får man ikke lov til at være barn længe nok, ja så går det måske ud over lysten til at fortsætte med at læse og studere. For det andet slutter livet jo ikke som 15-årig. Derfor er det meget vigtigt, at skolen også har givet eleverne lyst og mod på at lære mere. Og her scorer danske elever højt i PISA-2003, bl.a. højere end finske elever.

Lærerne blev ikke spurgt
Alene disse to forbehold gør, at placeringen på PISA-rangstigen kun kan anvendes til at indikere, at eleverne måske klarer sig dårligere, end de burde. På denne baggrund må min foreløbige konklusion være, at der er noget, der tyder på, at danske 15-årige ikke klarer sig tilfredsstillende i læsning og ikke mindst i naturfag. Men hvad er så årsagerne hertil? Dette er et meget mere vanskeligt problem at besvare. Der er jo mange muligheder, der kan være relevante, bl.a. et dårligt undervisningsministerium, forkerte politiske beslutninger, for uengagerede forældre m.v. Hertil kommer, at vi i dag givetvis ikke værdsætter lærergerningen nok – og i hvert fald ikke så højt som tidligere osv. Det gøres i PISA-2003 meget klart, at resultaterne skal fortolkes med yderste varsomhed, når det netop gælder årsagsforklaringer. Det skyldes også, at de forklarende variable bl.a. er: elevernes opfattelse af skolen og undervisningen samt skoleledernes opfattelse af elevernes og lærernes holdninger og præstationer, der alle er udtryk for subjektive vurderinger og som ydermere kan variere fra land til land på grund af forskellige holdninger og kulturer. Derfor bør det primært være en national opgave – i Danmark for Undervisningsministeriet – at drage dokumenterede slutninger om, hvad der evt. kan gøres for at forbedre elevernes resultater. (I parentes bemærket er det en metodisk fejl ved PISA-2003, at lærerne ikke er blevet spurgt, men kun eleverne og skolelederne. Dette, sammen med den manglende inddragelse af den typiske alder ved skolestart, er de to afgørende metodiske fejl ved PISA-2003, når der søges årsagsforklaringer). På denne baggrund og ud fra PISA-2003-resultaterne, jævnfør det følgende, er det helt uforståeligt, at undervisningsministeren er faret ud med, at svaret primært er at øge testniveauet i folkeskolen. For PISA-2003 viser eller sandsynliggør for det første, at test af elevernes præstationer overhovedet ingen effekt har på deres matematiske præstationer. Dette er endda meget veldokumenteret i den originale PISA undersøgelse: »Learning for Tomorrow’s World.« For det andet fremgår det af PISA-2003, at folkeskolens elever klarer sig bedre end eleverne fra private skoler i Danmark i matematik. Så vrøvlet om rundkredspædagogik i folkeskolen får et ordentligt grundskud i PISA-2003. Hvis forslag skal baseres på PISA-2003, er det først og fremmest vigtigt at fokusere på disciplinen i timerne.

Kender ikke årsagerne
Hvad kan der konkluderes efter ovenstående gennemgang? Min vurdering er primært, at vi givetvis/måske har et problem i læsning og ikke mindst i naturfag. Men
vi ved simpelthen ikke, hvad der er årsagerne hertil. I den sammenhæng vil jeg
ikke undlade at anføre, at vi nu i næsten 10 år har forsøgt os med initiativer til at øge læseevnen. Når det så nu fremgår af PISA-2003, at disse anstrengelser tilsyneladende ikke har båret frugt, er der grund til at tænke sig meget grundigt om, inden der foreslås løsninger, som der ikke er ret så faste holdepunkter for positiv virkning af. Men desværre kan undervisningsministerens forslag i pressemeddelelsen af 6. december ikke klare dette ellers selvfølgelige krav. I pressemeddelelsen foreslår undervisningsministeren primært at øge testningen af folkeskoleeleverne. Disse forlag fremsættes på trods af, at det i PISA-2003 er vist, at test i hvert fald ikke fremmer 15-åriges matematiske resultater, og at Folkeskolen klarer sig bedre end de private skoler.

Skolen som prügelknabe
Det burde være Undervisningsministeriet, der var den nationale vidensbank. Sådan er det desværre ikke. Det faglige niveau i undervisningsministeriet er utilstrækkeligt, jævnfør bl.a. reaktionen på PISA-2003. Derfor famler vi i blinde med hensyn til hvor godt eller dårligt vore skoleelever klarer sig og ikke mindst over for, hvad vi i givet fald bør gøre for at forbedre elevernes færdigheder. Derfor er der også brug for at undgå forhastede konklusioner og beslutninger. Der bør efter min mening nedsættes en sagkyndig kommission til udredning heraf. Og ligeså vigtigt: Undgå den afgørende fejl, der blev begået, da Velfærdskommissionen blev nedsat. Bemand ikke kommissionen med eksperter, der på forhånd har tilkendegivet, hvad monoløsningen var. Og bemand den ikke med eksperter som i Velfærdskommissionen, der primært har politiske anskuelser, der hører hjemme i den ene halvdel af Folketinget. Det burde den grundlæggende skolegang være for vigtig til. Kort sagt: sæt undervisningsministeriet under fagligt opsyn. Ovenstående skal som anført ikke opfattes som en frifindelse af et eventuelt medansvar for ledelse og lærere ude i skolerne for de opnåede resultater og heller ikke for folkeskolerne. Da Undervisningsministeriet ikke har sørget for underbyggede faglige analyser, har jeg ikke mulighed for at konkludere, at ledelse og lærere ude i skolerne ikke bærer en del af ansvaret for de opnåede resultater – men jeg har heller ikke mulighed for at konkludere modsat. Det overlader jeg gerne til undervisningsministeren, idet jeg dog finder det helt utilstedeligt, at folkeskolen i den grad på forhånd gøres til prügelknabe af undervisningsministeren, da dette ikke kan udledes af PISA-2003.

Christen Sørensen er professor ved Syddansk Universitet, Odense

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu