Læsetid: 3 min.

Cigaren skoddes

Debat
9. februar 2005

kulturhistorisk

Havde der været spejle på væggen hos tobaksforretningen W. Ø. Larsen på Strøget i København, kunne de sikkert på magisk vis have fortalt om nogle af de timer de havde indfanget i forretningens 140-årige historie. En historie, som desværre er slut nu, da denne fornemme udbyder af cigarer, piber og pibetobak og andre luksusartikler som bælter, cognac og eksklusive skriveredskaber, forleden indstillede sin virksomhed. En dyr adresse, hvor selv nogle få procents årlig huslejestigning gør en stor forskel, og i det lange løb umuliggør en fair konkurrence med de store kæder, der har råd til at betale for at være repræsenteret på hovedstrøgene i byerne rundt omkring i verden. Den første W.Ø. Larsen-butik åbnede i 1864 på Amagertorv 1. I 1901 flyttede den til den nuværende adresse Amagertorv 9. Siden 1913 har forretningen kunnet smykke sig med titlen Kongelig
Hofleverandør.

70 procent fugtighed
Jeg skal ikke kunne sige, hvor stor en aftager Amalienborg har været, men det er ganske givet, at ikke så få repræsentanter for den store danske tobaksrygende skare, gennem årene har aflagt visit i disse smukke lokaler. Som blodhunde har de søgt ind i dette mekka, hvor både høj og lav altid har fået den mest udsøgte betjening. Et slags tobakkens bibliotek, hvor et besøg i frokostpausen tit har været et behageligt afbræk i nogle glædesløse rutinedage. Her har de smukke Stanwell-, Savinelli- og Dunhillpiber modtaget mange beundrende blikke. Bagefter kunne man bevæge sig forbi de eksotiske tobakskrukker over til disken, hvor hylderne bagved bugnede af de ypperste pibetobakker. Fra de mere udsøgte som Rattrays, Dunhill og Garrick over til den jævne Sweet Dublin. Derefter ind i den fantastiske cigarhumidor-kabine bagerst i lokalet, hvor der altid var 70 procent fugtighed og den samme konstante temperatur. Her kunne man vælge mellem 300 forskellige håndrullede cigarer. Cigarerne har haft deres op- og nedgangsperioder gennem tiderne. I 1800-tallet og et stykke frem i det næste århundrede var det bestemt ikke usædvanligt, at det bedre borgerskab røg sig en god cigar efter indtagelse af morgenmaden. Efter en lidt stille periode boomede cigarsalget pludselig omkring 1990. Cigarbarer skød op i det indre København, og når døren blev åbnet, fyldtes gaden med tyk røg og hingstelatter. Fænomenet fusede imidlertid hurtigt ud. Men i dag er cigaren faktisk lige så populær som i 1990’erne, nåede det kyndige personale hos W.Ø. Larsen at fortælle mig. Endda så populær, at der rundt omkring sælges falske Cuba-cigarer. Men den trafik blev naturligvis ikke set på Amagertorv. Her kunne man altid se, om der er tale om en ægte habanacigar.

Tjek mavebæltet
Det har noget at gøre med finesser som mavebælte, trækket i cigaren, når man tænder den, hvordan den smager, og ikke mindst den der rigtige fornemmelse i hænderne, som man kun får, når man mærker den ægte vare. Betryggende at være forvisset om, inden man købte sig en kasse Cohiba Esplendidos med hjem til 275 kroner stykket. Mindre kunne dog også gøre det. Den Dominikanske republik er storproducent og kan blandt andet tilbyde en udmærket Griffins Robusto til en stykpris på 50 kroner. Og da cigarerne skal opbevares korrekt, indtil de skal nydes, erhverver man sig naturligvis den helt rigtige plasticpose, en ’Humipouch’, til at bære dem hjem i. Her kan man så lægge dem i sin egen private humidor. Et smukt lille stykke møbel, som man nu skal lede længere efter for at få fat i til priser fra 1.500 til 23.000 kroner. Men så er den sidste altså også elektronisk.
Og hvor skal pibe- og cigarrygerne i det indre København så begive sig hen, når denne perle af en forretning på Amagertorv nu ikke skinner mere? Hvis de også samtidig vil undgå at frekventere stormagasinernes kolde anonyme ’specialafdelinger’ for piber og tobak? To forretninger vil kæmpe om deres gunst. Paul Olsen i Christian IX's Gade, og Davidoff, hjørnet af Silkegade og Pilestræde. Men ikke engang disse to butikker tilsammen vil kunne udfylde det tomrum, der et opstået efter W.Ø. Larsen. Men hvem ved? Måske vil der i en snæver krog af lokalet gemme sig et par ensomme visne tobaksblade, som vil rasle lidt og på den måde videregive lidt af historien, når nye fødder engang i fremtiden træder ind i lokalet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her