Læsetid: 2 min.

Flugten fra gabestokken

Debat
2. februar 2005

PISA
Halvdelen af de tosprogede elever i Københavns Kommune har ringe læsefærdigheder. Det er ingen trøst, at det åbenbart ikke står bedre til på landsplan, men snarere lidt værre, hvad angår 2. ge-neration, således som det er blotlagt i forbindelse med rettelserne til PISA-København.
Det ser nu ud til, at det er lykkes København at imødegå tendensen til, at 2. generation af tosprogede i læsning klarer sig ringere end 1. generation. Et særligt problem i Danmark, der er blevet peget på i den nationale PISA-undersøgelse.
Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at der endnu klarere efter rettelserne ikke kan ses en sammenhæng mellem de tosprogede elevers læseresultater afhængig af, om de går på skoler med mange eller få tosprogede skolekammerater.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har fremlagt sin plan for vigtige forandringer af folkeskolerne i København. Trods PISA-panik besindede udvalget sig og sender nu forvaltningens forslag og partiernes kommentarer og alternativer i høring, fordi udvalget erkender, at en dialog med skolerne er forudsætningen for et medejerskab.
Der er gode forslag i forvaltningens udspil om efteruddannelse m.m., og der er tiltag, som vil skade skolerne og deres engagement.
Forvaltningens plan lægger op til, at pædagogisk selvforvaltning og udvikling af en dialogbaseret styring af skolerne (udviklingsplaner m.m.) tilsidesættes af kontrol og top-down-styring. Det bevirker en centralisering af magten i forvaltningen på bekostning af bl.a. skolebestyrelsernes indflydelse. Det giver sig bl.a. udtryk i detaljerede foreskrifter for standardiserede test, testrapportering opad i systemet til forvaltning og politikere.
Jeg finder, at brug af test og lærerformulerede prøver er udmærkede redskaber i evaluering af undervisningen i forhold til den enkelte elev og hjemmet, klassen og skolen som helhed. Vægt på lokal evaluering giver gode PISA-resultater, viser rapporten.
Derimod er der ingen sammenhæng mellem hyppigheden i anvendelsen af standardiserede test og et højere PISA-standpunkt. Testrapportering til forvaltning og politikere vil om ikke andet gennem aktindsigt føre til ’ranking’ af skolerne, så alle kan se, hvem der er bedst og dårligst. Den udstilling vil få alvorlige konsekvenser for skolerne i en by, hvor forældrenes skolevalg i mange kvarterer præges af til- og fravalg. Erfaringer fra England fortæller om både forældre- og lærerflugt fra ’gabestokken’ (i Wales har man derfor forladt systemet). Den sociale og etniske polarisering vil blive forstærket. Fagfolk som Niels Egelund og Peter Mortimor fraråder således sådanne systemtest, hvor man kan identificere den enkelte skole.
Læsning og matematik er to vigtige elementer i skolernes virke, men langt fra de eneste. Det drejer sig også om retskrivning, demokratisk dannelse, sociale kompetencer, osv. Hvis skolerne af systemet og i offentligheden endog uden nuancer især bliver bedømt på test i to afgrænsede færdigheder, har det som naturlig konsekvens, at træning i disse vil blive opprioriteret og andre opgaver forsømt. Privatskoler vil kunne markedsføre sig med, at de vil ’det hele barn’, slå på kreativitet og dannelse i demokrati. Det kan trække mange flere væk fra folkeskolen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her