Læsetid: 3 min.

Kære Mogens, kære Bertel

Debat
28. februar 2005

Uddannelse
Mogens, jeg savner dig allerede. Og det er jeg vist ikke alene om. Ikke som du fremstod i valgkampen, for da virkede du dopet af modstanderens hypnose. Du virkede som Spiderman i den seneste film, da han har mistet selvtilliden og må opleve, at de ellers så stærke tråde brister og sender ham i frit fald mellem skyskraberne.
Du rummede det altid, men viste det navnlig som udenrigsminister: Mod og velformulerede holdninger. Du stod som den ranke moralist med det lidenskabelige engagement. (Begrebet lidenskab er det vigtigste vi har imellem os). Du evner det Piet Hein udtrykker: Du evner at strække blikket.
Det eneste, du holdt tilbage, af respekt uden tvivl for det store og ofte urimelige i tilværelsen, det var humoren. Du har den, men du er ydmyg over for dem, der ikke har noget at grine af. Det behøver du ikke. Også de ramte vil gerne smile og håbe. Og tv-skærmen er en nådesløs dommer i netop det spørgsmål.
Når Fogh smiler har man lyst til at sige, som en Werdelin-stribe engang lod konen sige til Jimmy Carter, da han efter en travl dags smilen endelig lå i mørket og tandsættet stadig lyste: »Cut it out Jimmy. Go to sleep.«
Selv den panikagtige snak om test i skolen og faglighed turde du ikke bryde. Selv der rendte du i lyskeglen som et rådyr.

Østrigsgade rykkede
Du skulle have hævet blikket og trukket det oversete – også af socialdemokrater – Østrigsgade Skole-forsøg fra 1950’erne frem i rampelyset.
Forsøget er 50 år gammelt, men det er så relevant som nogen sinde. Østrigsgade Skole ligger på Amager og er en meget almindelig københavnsk folkeskole. Her fik man lov til at gennemføre et forsøg over fem år: Man udskiftede på årsbasis 760 timer ’almindelig’ undervisning med undervisning i musiske og motoriske fag i en klasse, som man fulgte fra 1. til 5. og løbende sammenlignede med en naboklasse med konventionel timeplan.
Resultatet var aldeles overbevisende: Den klasse, der havde flere musiske og motoriske timer, klarede sig også i færdighedsfagene langt bedst.
Jeg gentager: Den klasse der havde flere musiske og motoriske timer klarede sig også i færdighedsfagene langt bedst.
Denne konklusion burde stå bøjet i neon over samtlige undervisningsinstitutioner, fra Ministeriet til børnehaveklassen i Thisted. Den blev i sin tid ikke brugt til noget som helst, heller ikke af det socialdemokratiske flertal, der herskede i årevis efter forsøgets offentliggørelse. Det er mere end pinligt! Hvad var den tids arbejderparti bange for? At befolkningen skulle blive så kreativ, at den blev uregerlig? At der ville mangle kanonføde til kedeldragterne? At kvinder ville skrige af grin ved synet af et transportbånd? Men du kunne have scoret, Mogens, denne gang, i diskussionen om tests og faglighed, ved omsider at yde dette klokkeklare eksperiment retfærdighed.
Nu må vi undvære dig, Mogens, desværre. Men vi har da heldigvis dig, Bertel, for du er – det beviser dit dårlige rygte fra din tidligere periode i Undervisningsministeriet – gjort af samme ranke stof som Mogens. Du er modig og engageret som de største i fortiden, og du er tilmed god til at dosere din tørre humor, selv i trængte situationer og tunge spørgsmål. Du er også lidenskabelig.
Ville du ikke nok gøre os alle sammen – og ikke mindst den opvoksende ungdom, der skal overtage samfundet – den tjeneste at finde det gamle Østrigsgade Skole-forsøg frem, og trække dét frem fra det, som kan bruges. Lad mig kort underbygge med en parallel påvisning fra Sverige: En skolepsykolog i Göteborg tog de fire dårligst fungerende elever i en 4. klasse med ned i gymnastiksalen og kiggede dem efter, rent motorisk. Det viste sig, at een var pasgænger, een tåspidsgænger og to fumler/tumlere. De var kort sagt motorisk uudviklede. Man gav dem to måneders intensiv træning – hvilket flyttede dem til at være blandt de bedste, også rent fagligt!
Det er langt mere effektivt, og langt mere langtidsholdbart, at fremkalde vores iboende kræfter end at skabe rædsel med terperi og prøver.
Bertel, du er den rette til at lade dig overbevise, det er jeg sikker på. Dyk ned i materialet, så får du syn for sagn, og landet kan reddes.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her