Kronik

Kineserne rykker op

Verdens næststørste økonomi med valutareserver på 415 mia. dollar og et overskud på handelsbalancen på 32 mia. dollar modtager fortsat milliarder i udviklingshjælp. De udenlandske donationer er dog for nedadgående
Debat
11. februar 2005

KRONIK
Kofi Annan roste for nylig Kina og den kinesiske befolkning for støtten til ofrene for tsunamien i Sydøstasien, der har dræbt over 200.000 mennesker og gjort mange flere hjemløse. Den kinesiske regerings respons er denne gang blevet matchet af en hidtil uset generøsitet fra den kinesiske befolkning, sagde han. Kineserne har ellers ofte været kritiseret for ikke at interessere sig for, hvad der sker uden for deres egen familie og nærmeste kreds af venner. Den 4. januar landede endnu et kinesisk fly i Thailand med nødhjælp fra Kina til en værdi af omkring én million dollar. China Southern Airlines har taget to Boeing 747 ud af normal drift og har i stedet indsat dem som nødhjælpsfly i både Indonesien og Sri Lanka, og den kinesiske regering har indtil videre allokeret 63 millioner dollar til katastrofeområdet omkring det Indiske Ocean, endda så langt væk som Somalia. Kina har ligeledes sendt over 50 nødhjælpsarbejdere til katastrofeområdet med bl.a. komplette felthospitaler. Desuden har diverse kinesiske ngo’er indtil videre samlet over 15 millioner dollar ind, og fra diverse templer i Kina er der blevet indsamlet tre millioner dollar til ofrene. Et ægtepar har alene givet fem millioner yuan (3,5 millioner kr.), og de kinesiske samfund i Sydøstasien har givet flere millioner dollar. Det er ganske vist stadigvæk småpenge i forhold til en befolkning på 1,3 milliarder, og det svarer da også til under 10 øre pr. kineser. Til sam-menligning har hver dansker indtil videre i gennemsnit givet ca. 40 kr. Men det vidner samtidig om en stigende bevidsthed og et overskud hos både den kinesiske regering og den almindelige kineser til at beskæftige sig med, hvad der sker ude i verden. Kina er i dag en relativ stor international donor, ikke alene til de traditionelle kommunistiske allierede og fattige afrikanske lande, men også til mellemindkomstlande i Mellemamerika og Europa. I øjeblikket er der over 100 kinesiske soldater ude som fredsbevarende styrker rundt omkring i verden. Man yder milliardlån og støtte til projekter af snart enhver slags med både teknisk og finansiel bistand. Selv assistance til at bekæmpe hiv/aids i Afrika, støttes af kineserne, som ellers først for nyligt har villet diskutere omfanget af sygdommen inden for landets grænser.

Flere donorer bakker ud
Midt i en voksende global opfattelse af Kina som en økonomisk kæmpe på vej op, bakker flere donorer langsomt ud. Ifølge OECD er hjælpen faldet godt 10 procent fra 2001 til 2003, hvor den var 2,2 milliarder dollar. Generelt ser det ud til blandt alle donorlande, at man prøver at linke sin fremtidige støtte til politiske reformer, menneskerettigheder og socialpolitik og koncentrere sig om færre projekter. Næsten alle donorer har fulgt den kinesiske regerings anvisninger og sendt støtten til Vestkina, men man har samtidig stræbt efter at placere støtten, således at projekter ude i Vestkina har politisk indvirkning på beslutninger i Beijing og samtidig øver indflydelse på den måde, den kinesiske regering bruger sine egne ressourcer. Som langt den største donor har Japan reduceret sin støtte til Kina med 20 procent om året i de tre sidste år og i 2003 udgjorde den 1,3 millarder dollar. Det er blevet forsvaret med Japans dårlige økonomi og den japanske offentligheds opfattelse af Kina og dets mirakuløse økonomiske vækst. Udviklingslånene til Kina er faldet med over 50 procent de sidste par år, og Japan har delvist fjernet fokus fra Kina. Denne trend ser ud til at brede sig til andre lande og internationale organisationer. Støtten vendes i stedet til fordel for fattigere lande, især i det sydlige Afrika, men også til Nordkorea. I tillæg til Kinas høje økonomiske vækstrater på op mod 10 procent, har især Beijings OL værtskab i 2008 og den første bemandede kinesiske rumraket givet offentligheden i donorlandene et andet syn på Kina, og politikerne i mange lande vender derfor blikket og deres ud-
viklingsstøtte andre steder hen.

Søger indflydelse
De donorer, der har valgt at blive, ønsker øget indflydelse. Den kinesiske stats indkomster er steget endnu hurtigere end bruttonationalproduktet, og regeringen har fået skyld for at udfylde huller i budgetterne med ’lidt’ udenlandsk valuta her og der. Donorerne vil have mere indsigt i og indflydelse på, hvordan den kinesiske stat bruger sine penge på bl.a. indkomstudligning og fattigdomsbekæmpelse.
Lande som Australien og Canada har store interesser i Kina, og begge lande søger øget indflydelse igennem projekter, der har indflydelse på kinesisk nationalpolitik, men overvejer dog også i øjeblikket at begynde at udfase hjælpen til Kina. Kina er et stort ’donorland’ af immigranter til begge lande og en vigtig handelspartner. I de kommende år vil man fokusere mere på enkelte større projekter indenfor f.eks. uddannelse, sundhed, fattigdomsbekæmpelse og miljø. EU prioriterer i øjeblikket bl.a. økonomisk og social reform, miljø og regeringsførelse, og frem til 2006 er der afsat 1,9 milliarder kr. til projekter i Kina. Samtidig vil EU muligvis udvide sin støtte inden for civilsamfund, biodiversitet og social sikkerhed. Der er dog flere donorlande i Europa, der har meldt ud, at de på sigt nedprioriterer hjælp til Kina. Heriblandt er Tyskland, der giver omkring 95 millioner dollar om året til Kina. En talsmand for den tyske regering udtaler, at man arbejder hen i mod en lukning af alle programmer omkring år 2010. I modsætning hertil står England, der endog har planer om at udvide støtten til Kina. Kina bliver ikke prioriteret af nogle af de skandinaviske lande, men alle lande yder en begrænset støtte til samarbejdsprogrammer. Danmark er med i et ’blandet kredit program’ til omkring 26 millioner dollar om året, men det er ved at blive faset ud. Desuden hjælper Danmark igennem teknisk assistance og eksperthjælp f.eks. inden for menneskerettigheder og lokalvalg, men Asian Development Bank har også ydet støtte til et dansk projekt, der vil bruge vedvarende energi til fattigdomsbekæmpelse.

Kina som donor
Samtidig med at udviklingshjælpen til Kina begynder at fade ud, er Kina selv igen kommet på banen som en seriøs international donor. Under Den Kolde Krig og endda under Kulturrevolutionen (1966-76) var Kina en generøs donor til kommu-nistiske allierede i Albanien, Vietnam og Nordkorea, såvel som en del afrikanske lande. En stor del af hjælpen var dog militær. Senere har det helt store formål med udviklingshjælpen været at finde støtter til ’ét-Kina-politikken’ i et tæt kapløb med Taiwan. Det har dog ikke udelukket andre lande. I 2002 underskrev Kina aftaler med ikke mindre end 99 stater og organisationer, bl.a. infrastrukturprojekter i Egypten, Laos og Ghana. Samtidig har Kina eftergivet lån på 1,3 milliarder dollar til flere afrikanske lande. Ministerpræsident Wen Jiabao lovede sidste år, at Kina gradvist vil øge sin støtte til Afrika, særligt i forebyggelse og behandling af hiv/aids, malaria og tuberkulose. Det er dog svært at få et samlet overblik over, hvor meget Kina giver eller låner til udviklingsprojekter i andre lande, men en rapport fra 2002 giver et godt indblik i omfanget. Kina har bl.a. bevilget 15,6 millioner dollar i hjælp til Eks-Jugoslavien og i støtte til Irak og lande i Mellemamerika samt givet omfattende lån til flere lande. I 2004 har man bl.a. givet et lån på 400 millioner dollar til Filippinerne til et jernbaneprojekt. Kina vil også gradvist øge sin støtte til FNs World Food Programme, og senest har man altså valgt at donere 63 millioner dollar til katastrofeområdet i Sydøstasien. Den kinesiske hjælp bliver højt værdsat mange steder, men der er også kritik af den. Når den kinesiske regering giver lån til f.eks. udbedring af infrastruktur, følger der også i tusindvis af kinesiske arbejdere med, der gennemfører projektet for en kinesisk entreprenør. Den interne kritik har også været til at føle på i den nuværende situation. Fattige kinesere kan ikke forstå, hvorfor den kinesiske ledelse ikke i stedet giver pengene til alle de trængende i selve Kina. For de asiatiske naboer er der også en lidt nervøs skelen til Kinas forsvarsbudget, der i øjeblikket vokser hurtigere end BNP – en vækst på hele 13 procent i 2004. Apropos er den kinesiske ledelse også blevet beskyldt for ikke at reagere hurtigt nok på katastrofen og tilbyde sin støtte i form af flådefartøjer. Den kinesiske ledelse er nok endnu ikke helt klar til opgaver af denne art endnu.

Hvorfor hjælpe?
Ganske vist stod Kina i 2004 som den andenstørste økonomi efter USA målt i købekraftsparitet, men målt pr. kapita er Kina stadig et fattigt land, og de økonomiske
vækstrater er geografisk meget ulige fordelt. Målt efter købekraftsparitet giver det 32.000 kr. om året pr. kineser (I Danmark er det 190.000 kr.). Antallet af fattige i Kina, der lever for under én dollar om dagen, er stadig mindst 30 millioner. Samtidig har Kina æren af at være verdens sjette hurtigst voksende i antallet af millionærer. Forskellen mellem rig og fattig bliver stadig større. Borgere her i Danmark og i resten af donorlandene undrer sig muligvis over, hvorfor man skal vedblive med at give udviklingshjælp til et land som Kina, der selv har råd til at hjælpe andre lande.
Svaret er ikke så meget, at selve den direkte økonomiske assistance hjælper, men snarere at man igennem støtte og indflydelse, også ud i fremtiden, kan være være med til at præge politik og regeringsførelse i verdens folkerigeste land og kommende militære og økonomiske supermagt.

Simon Rom Gjerø er cand.mag i kinesisk og Moderne Østasienstudier og freelancejournalist

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her