Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
26. februar 2005


Det handler ikke kun om formandsposten
Den verserende kamp om formandsposten hos Socialdemokraterne efterlader indtrykket af, at partiets største mærkesag er at bevare magtfordelingen mellem to grupper, som har det til fælles, at de centrale personer er nogenlunde lige gamle og har en eks-formand i inderkredsen.
Valgresultatet viste, hvilke udfordringer, vi står overfor. Tidligere kernevælgere forlader os, samtidig med at også yngre vælgere fravælger os. Når kernevælgerne forlader os, uden at vi kan tiltrække nye, bliver det svært igen at få ansvaret for udviklingen af et godt og retfærdigt samfund for alle.
Som unge fagligt aktive ser vi, at partiet og fagbevægelsen deler et problem. Der fokuseres på bestemte medlemmer/vælgere, som er i arbejde i den nærmeste årrække.
Det er svært for både ældre, som udstødes fra arbejdsmarkedet, og for unge, som har svært ved at komme ind på det, at tilslutte sig dette fællesskab. Metaltrætheden har ramt såvel faglige, som politiske organisationer og afhjælpes kun, hvis der udvikler et nyt solidarisk samfundsprojekt.
Vi ser gerne flere unge og gerne flere kvinder bragt i spil til formandsvalget, men alder og køn er ikke nødvendigvis en garanti for holdninger, som kan udvikle partiet. Foryngelsen kommer ikke blot med en ny formand, men derimod med en afvikling af de nuværende ’fløjes’ indflydelse på partiet.

Ida Risom, Morten Søndergaard, Jan Ringsted, Jens Kristian Jensen medlemmer af 3F

Qureshi og TV 2 sammen om hetz
Med kritikken af Pia Olsens anbefaling af den radikale Friis Bach leverede Kamal Qureshi et pinligt bidrag til den politiske debat og ammunition til useriøs revolverjournalistik.
Annonceret som tophistorie under den direkte usande overskrift »formandskandidat for SF anbefaler at stemme radikalt« stilledes Pia Olsen direkte i nyhederne på TV 2 gentagne gange spørgsmålet, hvorfor hun anbefalede folk at stemme radikalt.
På trods af, at det tydeligt fremgik af Friis Bachs hjemmeside, at Pia Olsen ikke anbefalede, at man stemte radikalt fremfor SF, men at hvis hun skulle stemme radikalt, ville Christian Friis Bach være hendes bud.
Det er derfor helt oplagt, at anbefalingen ikke var illoyal over for SF, hvilket også blev understreget af Holger K. Nielsen i TV 2 Nyhederne. Pia Olsen håndterede heldigvis med et smil denne ufrivilige forsmag på, hvad der venter hende af useriøs journalistik og mudderkastning som formandskandidat.
Sagen burde udløse en undskyldning fra Kamal Qureshi og en dårlig smag i munden på medlemmerne af TV 2’s nyhedsredaktion. Enhver politiker, ikke mindst en formandskandidat, bør have øje for og kunne udtale sig om kvaliteter ved sine kollegaer – også selv om de er tilknyttet et andet parti.
Pia Olsens optræden på hjemmesiden kunne i værste fald få en i forvejen radikal vælger til at vælge en højt uddannet og begavet radikal politiker med mærkesager inden for integration og bekæmpelse af fattigdom.
I bedste fald gøre opmærksom på, at der faktisk findes seriøse samarbejdspartnere og alternative kandidater i SF.
Qureshi bidrog desværre blot til det generelle indtryk af splittede oppositionspartier og useriøs journalistik.

Thomas Hildebrandt
lektor, ph.d.

Nul plejehjem at vente på
Fogh har et valgløfte om kun to måneders ventetid på at komme på plejehjem. Det må jo betyde, højst to måneder på ventelisten, og det er da det billigste valgløfte at opfylde (for de har vist ikke snakket om at bygge flere plejehjem?).
Hvor længe man står på ventelisten afhænger jo kun af, hvor mange andre der står der. Så løftet opfyldes nemt ved, at kommunernes visitationsudvalg bliver endnu mere restriktive med at indstille gamle til en plejehjemsplads.
Det betyder altså i værste fald at svage og hjælpeløse gamle skal vente endnu længere på at blive indstillet til at komme på plejehjem; til gengæld står de så på ventelisten i højst to måneder.
Ak ja! – frem og tilbage er lige langt.

Hanne Willert
Frederiksberg C

Global religion
Fremtidens skole bliver en global skole, med mange religioner repræsenteret i klasselokalet, derfor er det ønskværdigt, at vi bevæger os imod en åbenhjertet dialog med andre religioner. Det vil have en positiv effekt på integration og elevernes interkulturelle kompetencer.
Undervisning i den religiøse dimension gøres ikke uden et åbent sind og en åben dialog med religiøse mennesker. Således tænker jeg også undervisningen i folkeskolen fordi det er fundamentet for demokratisk dannelse. Interkulturel kompetence betyder at have forståelse for, hvorfor andre lever deres liv, som de gør, og hvorfor de handler, som de gør. Ofte grunder handlinger i en religiøs dimension.
Det er vigtigt, at eleverne forstår, at det at have en religiøs dimension i sit liv er det samme som oplevet virkelighed.
Det skal de forstå, selv om de ikke selv er religiøse, for de skal bo i en verden af både religiøse og ikke religiøse.

Susan Drews
lærerstuderende

Spontan ministersædeafgang?
Hvor mange kvindelige ministre skal der til at fylde ét mandligt ministersæde? Svaret er to! Og nej, det har absolut intet at gøre med kvinders mere fyldige bagdele (men hurra for den lille forskel, skal det herfra lyde) – nej, spøg til side. Jeg har blot undret mig over det subtile signal, der ligger i den kønslige sammensætning af den nye ministerliste: Bertel Haarder forlader Integrations- og udviklingsministeriet, som derefter igen splittes op på to selvstændige ministerier og deles ud på to kvindelige ministre, integrationsminister Rikke Hvilshøj og udviklingsminister Ulla Tørnæs. Imens overtager Bertel Haarder såvel Undervisningsministeriet som Kirkeministeriet, der som de fleste sikkert vil huske, tidligere var fordelt over hele to kvindelige ministre, Ulla Tørnæs og Tove Fergo. Men, han er jo også en vægtig herre – ikke sandt! Umiddelbart kunne der ligge et noget andet og modsat signal i udnævnelsen af Lars Barfod som ny familie- og forbrugerminister. Dette ministerium er som bekendt lidt af en dysfunktionel familie af sammenbragte børn fra flere ægteskaber og skiftende forældre (et par bastardstyrelser mv. fra henholdsvis Socialministeriet og Erhvervsministeriet tildelt en fælles værge) – og hvem er bedre end netop en kvinde til at holde sammen på den lille ministerielle uredelighed.
Men det gik jo som bekendt ikke længere efter Henriette Kjær måtte sande, at det alt andet lige er svært at være minister, når der ikke står en stærk mand bag, som formår at holde styr på husholdningsregnskabet og ro på bagsmækken (mellem os sagt, så kan man sgu da heller ikke bare sådan sætte sin mand til at købe markiser og sofaer – enhver kan da sige sig selv, at det måtte gå galt). At sætte en mand på denne ministerpost må derfor om noget siges at være et nybrud på ligestillingsfronten, som udfordrer ens fordomme, eller hvad? Nej, egentligt ikke! Lars Barfod overtager et ministerium for et område, som han helt grundlæggende ikke har beskæftiget sig særligt indgående med i tiden før udnævnelsen – men det er åbenbart ikke noget problem, så længe man er mand? Og jeg tror nu også, at såvel regeringen som Lars Barfod selv opfatter udnævnelsen af ham som ny familie- og forbrugerminister som en parentes i hans politiske karriere – et springbræt for fremtidige og mere vægtige ministerposter. Så meget for ligestillingsprofilen af det nye ministerhold.

Mikkel Johannsen
medlem af Minoritetspartiets hovedbestyrelse

Køn i SF
17. febr. er der et par artikler, der viser at SF’ere har det dårligt med kønsfordelingen i den nye MF-gruppe (otte mænd, tre kvinder) på grund af systemet med partilister, hvor vælgernes stemmer ’underkendes’, og dermed måske bortvælger SF næste gang.
Her og nu er der vel intet til hinder for, at de to ’uretmæssigt’ valgte mænd vælger at nedlægge deres hverv og lade de to ’retmæssigt’ valgte kvinder indtræde i gruppen. Folketinget skal godkende ændringen, men gør det nok, hvis ansøgning indsendes.
Er det en for provokerende og for hurtig aktion i forhold til beslutningssystemerne i SF?

Peter Arnborg
Frederiksberg

Tag et skud martyrium
Den 14. februar anmelder Bjarke Møller begejstret en bog, der »demonterer en stribe myter om islam«. Titlen, Globalized Islam, afviser, at »verden er på vej imod et sammenstød mellem civilisationer, mellem Vesten og islam«. For islam er nu selv en del af Vesten. Men derfor kunne det vel godt komme til sammenstød? Totalitære bevægelser har vi haft. Og Koranen slår klart Mein Kampf og Manifestet. De var kun menneskeværk.
Men »islam er ikke uforeneligt med demokrati og modernisering.« Og det er fundamentalismen, bogen mener det om. »Islam er – trods lange skæg, tørklæder og shariapåbud – i færd med at blive moderniseret og gjort vestlig. Muslimer i Vesten ender nemlig med at tænke på vestlige måder, selv om de modsætter sig de vestlige værdier«.
Jo rigtigere, jo mere paradoksalt. Fundamentalismen er moderne, fordi den »gør oprør imod homoseksuelle ægteskaber«. Altså progressiv, fordi den er reaktionær. Islamistiske partier gør oprør »imod sekulære magthavere i arabiske lande« for at oprette »islamistiske stater«. Men talebanerne er ok. For »selv om de foragter Vestens demokrati og foretrækker sharia frem for menneskerettigheder, ender de alligevel med at slippe vestligt tankegods ind ad bagdøren.«
Men hvad er det så for »tankegods«, der retfærdiggør alt? Vist noget med, at fundamentalismen er blevet en »universel religiøs identitet, der er afkoblet fra enhver kultur. Religionen er ikke mere tradition og autoritet, men en ny post-national etnicitet, individet kan gribe«. Så fundamentalisterne bliver til en slags Hans-Jørgen Nielsenske attituderelativister, der lige griber den identitet ned fra hylden for at prøve den af, selv om det så medfører, at de slår andre og sig selv ihjel for den. Deres sidste paradoks.

Gunnar Rasmussen
cand. mag. og postbud

Omsider: de kloge mænd
A: »De andre kommer i avisen og på tv ved at lade som om de er ofre, og så er der jo ikke plads til, at vi også kan være der med vores saglige indlæg, som virkelig vil forandre noget.«
B: »Ja, vi er ofre. Og nu er vi altså i avisen og på tv og siger, at de andre skal holde op med at sige, at de er det.«
A: »Og så har vi skrevet en bog om det.«
B: »Køb bogen.«
A: »Alt for længe er samfundet blevet formørket af vores fravær.«

Sternberg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her