Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

21. februar 2005


Tak for valgkampen, Danmarks Radio
Der er mange grunde til at takke DR for effektiv medvirken til det rigtigt gode valgresultat. Først og fremmest tak for loyal og patriotisk medvirken til at vende den oprindelige stemning mod Irak-krigen til et flertal for.
DR har i sin behandling af dette vanskelige emne udvist stor omtanke i valg af nyhedsindslag. Ved at undlade unødig svælgen i krigens konsekvenser for civilbefolkningen, har DR undgået at rejse tvivl om krig som middel til at påtvinge fred og demokrati. En velkommen styrkelse af objektiviteten i nyhedsdækningen.
Ret beset er 100.000 menneskeliv vel ikke nogen høj pris for frihed, demokrati og markedsøkonomi. Desuden kunne mange ofre have været sparet, hvis det irakiske folk til eget bedste straks og betingelsesløst havde overgivet sig. At det ikke skete, må alene tilskrives udenlandske terroristers falske agitation.
DR’s nyhedsredaktion deler tydeligvis disse vurderinger, men der er alligevel grund at takke DR for at have bidraget til at holde temaet ude af valgkampen.
I den forbindelse specielt tak til DR2’s Martin Breum for elegant at have turneret krigstemaet, så det i stedet for at dadle regeringen udstillede oppositionens magtesløshed.
I forbindelse med valgudsendelserne og interview med partiledere er der grund til at takke DR for at have fokuseret på temaer, som appellerede mest til den brede befolkning. Det er meget lettere at forholde sig til oppositionslederens stylede frisure og fip og hans undladelse af at bære briller i valgudsendelsen end til en skatteministers vildledning af folketinget, eller til at lederen af regeringens støtteparti har rettens ord for at føre racistisk tale.
Især tak til journalist og foredragsholder Reimer Bo Christensen. Nogle mener, at han har optrådt kynisk og perfidt over for oppositionspolitikere, selvom han blot med intelligens og humor afsløret oppositionens banale, forkerte og naive politik. Og når han under partilederdebatten gav regeringslederen ordet flest gange og i længst tid, er det kun rimeligt. Der er jo trods alt tale om statsministeren – og ham er der som bekendt kun én af, mens der er nok af de andre.
Sidst men ikke mindst tak til nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen for at have udstukket en struktur og et indhold af DR’s nyhedsudsendelser, så de som helhed er en god støtte for VK-regeringens interesser.
DR har på alle måder ydet et væsentligt bidrag til med rette at få regeringspartierne og DF accepteret som midterpartier. Måtte det blive påskønnet til rette tid og på rette sted.

Henning Haugaard
Farum

Hjerne-Madsen, drømme og fejeskidt
Åbent brev til Hjerne-Madsen! Jeg har haft fornøjelsen at se og høre dig i et cirka syv minutter langt tv-foredrag om menneskehjernen (sendt på DR1 14. februar.) Du fortalte, hvordan det kan påvises, at drømme er fejeskidt efter søvnens hjernerengøring (mit billedsprog, ikke dit).
Jeg synes, det er ærgerligt, at du er så hurtig til at smide fejeskidtet ud og fastslå, at der ikke er fornuft i at søge efter en dybere mening i drømmes indhold.
Min erfaring, både som privatperson og som psykolog, er, at vi mennesker kan være særdeles kreative med hensyn til, hvordan vi organiserer dette affald.
En husket drøm kan i nogle tilfælde give et klart og enkelt billede af ting, der er vigtige for vores følelsesliv – et billede, der kan hjælpe os til at få mere orden på vores tanker og følelser – og dermed mere energi til andet end at rode rundt i vores eget skidt.
Jeg kan fra mit arbejde som ét eksempel – der er mange flere – nævne en bosnisk flygtning, som fra mareridts- og flash-back-plaget psykisk krigsinvalid har udviklet sig til en glad og tilfreds mand, der ikke husker særlig mange drømme nu. Han har haft modet til at fortælle om sine drømme (andre har det ikke – drømmene er for rædselsvækkende) og er i løbet af den periode, vi har haft samtaler, kommet til at opleve en mening med dem. Dette har gjort det muligt for ham at komme mentalt videre, væk fra det krigshelvede, han har været i.
Naturligvis kan drømmetydning også udarte, så folk sidder bøjet over fejebakkerne i tide og utide – dén slags er det efter min mening helt rimeligt at tage afstand fra.

Karen Busck
psykolog

Venstreorienterede og den kurdiske stat
De fleste venstreorienterede går ind for en uafhængig palæstinensisk stat, selvom der i sproglig og kulturel henseende intet er, der skiller palæstinensernes fra deres arabiske naboer.
Det er der til gengæld hos kurderne, der har deres helt eget sprog og egen kultur og historie. Men ingen stat. Mærkeligt nok er der ingen stemning for en kurdisk stat blandt de venstreorienterede, og efter deres tavshed at dømme, er de højst sandsynligt også imod et frit Taiwan og et frit Tibet.

Geoffrey Cain
Hellerup

Den kreative klasse
Med mus i hånd,
med sorte rande under øjnene
på business-class.

Hvad vil vi, der har alt - eller mere.
En doble-up, tak!
Cafebesøg,
dyre ejerlejligheder,
udenlandsrejser og
luksuspensioner.

Skatterne skal punkteres,
lønningerne på frihjul.

Vær tolerant,
vær solidarisk!
Kald det hvad du vil.
Kreativt?
Tak for kaffe!

Helgi Breiner
København

Regeringen udhuler Kyoto-aftalen
Forleden trådte Kyotoprotokollen i kraft. Der er tale om den største og mest forpligtende globale miljøaftale, verden har set. Men der er for mange smuthuller. Derfor har lande som Danmark nemt ved at slippe billigere, end de burde. Fremtidens generationer kommer til at betale.
Som det beskrives her i avisen den 16. januar giver Kyotoaftalen mulighed for at handle med kvoter. Konkret betyder det, at lande, der ikke kan begrænse deres udslip tilstrækkeligt, kan købe kvoter i andre lande. Desuden kan der opnås rabatter ved at investere i miljørigtige projekter i andre lande. Begge muligheder kan udnyttes fornuftigt og være til gavn for verdens miljø. Men desværre kan de også udnyttes som smuthuller. Det gør Danmark, hvis klimaplan hviler på, at vi kan foretage massive opkøb af kvoter i fattigere lande.
Dermed slipper regeringen for reelt at gøre en indsats i Danmark. Det betyder blandt andet at Danmark er langt fra Kyotoaftalens målsætning om, at 75 procent af CO2-reduktionen skal ske indenlands.
Engang havde Danmark en miljøminister, der hed Svend Auken. Dengang var vi et foregangsland, der sad med ved bordet, når der skulle laves internationale aftaler. Vi var troværdige, fordi vi gik forrest. I dag er situationen desværre en anden. Hvis ikke engang lande som Danmark tager vores ansvar alvorligt, ser det i sandhed sort ud for
fremtidens generationer.

Af Dan Jørgensen
MEP (S)

Letkøbt liberalisme
Hvor det synd for det ufrie jakkesæt, David Gress (Information den 18. februar), at han ikke kan varme sig ved sit private atomkraftværk, og at han, mens han kører i sin bil, må udholde konstant at få ødelagt udsigten med venstrefløjens urentable vindmøller.
Gad vide om hr. Gress ville være i stand til at betale for sin varme og sin bil (og dertil hørende vejnet), hvis han selv skulle rydde op efter sig (CO2-udslip, atomaffald, o.s.v.)?
Og tænk sig. Nu må bøsser blive gift – helt uden hensyntagen til produktivkræfterne! Hvor ufrit!

Ib Jensen
Søborg

Var det bare ikke kommet frem...
Henriette Kjær udtalte i sin sidste stund som familie- og forbrugsminister: »Der må være nogen, der er gået til pressen. Der må være onde tunger, der har hvisket nogen i ørerne, at det skulle de tage at se på.«
Man kan konkludere at hun mener, at »den, der synder i løn, synder ikke.«
Arne Post
arkitekt

De radikale og tvangsægteskaber
Hele 22 procent af vore universitetsstuderende stemte radikalt ved dette valg, fordi de bl.a. er imod 24-årsreglen, der vil forhindre også etniske danskere i at tage en ægtefælde med til Danmark, hvis ikke de er fyldt 24 år.
Men bliver 24-årsreglen fjernet, vil vi risikere at få over 10.000 muslimske familiesammenføringer om året, heraf 98 procent tvangsægteskaber, som reelt er voldtægt. Men de unge muslimers lidelser er r-vælgerne åbenbart fuldkommen kolde overfor. Disse store humanister !

Lenni Bruuhn
Århus C

Sunde (ka)rotter
Resultater fra Danmarks Jordbrugsforskning viser, at rotter, fodret med økologisk foder, har bedre immunforsvar, større indhold af det livsvigtige E-vitamin i blodet, tendens til mindre fedt og mere harmonisk adfærd.
Sunde rotter i forsøg, men hvad med kosten til børnene i daginstitutioner, skolebørnene, de syge på sygehusene, ældre på plejehjemmet, personalet der skal knokle og alle, som blot skal leve godt og længe ?
Fødevareallergi, forringet sædkvalitet, kræft og fedmetendenser bliver mere og mere udbredt.
Økologisk kost bør sikres til alle mennesker med momsfri økologiske fødevarer og indførelse af økologisk kost i alle offentlige institutioner vil forebygge sygdomme og give mere livskraft til befolkningen.
Samtidig vil mindre pesticid-landbrug give en rigere natur og mulighed for rent grundvand. Det er vigtigt at folketingsflertallet udenom regeringen arbejder for udbredelse af økologien. De frie markedskræfter kan ikke forebygge et godt helbred, sikre lærkesang og rent grundvand. Sund kost skal sikres til alle mennesker og ikke kun til rotter.

Søren Egge Rasmussen
Hjortshøj

Styrer videnssamfundet med fortidigt syn
Regeringen vil gøre Danmark til et førende videnssamfund. Det er et godt mål. I fremtiden skal vi leve af vores evne til at skabe nye produkter og ideer. Skabe nye arbejdsformer. Gøre tingene på nye måder. Regeringen magter imidlertid ikke at håndtere udfordringen. Regeringen vil indføre central styring i folkeskolen i form af obligatorisk test. Regeringen vil straffe forældre, hvis deres børn ikke tager en uddannelse efter folkeskolen. Ved at fjerne børnechecken fra sådanne familier. Central styring og afstrafning er virkemidler fra industrisamfundet. I videnssamfundet skal vi motivere og inspirere hinanden til med begejstring at håndtere udfordringerne i en verden, der hele tiden forandrer sig. Alle aktive borgere skal deltage i dette. I virksomheder. I offentlige institutioner. På universiteter.
Regeringen viser med sin trang til central styring og afstrafning, at den har et fortidigt menneskesyn, og at den er uegnet til at gøre Danmark til et førende videnssamfund.

Lars Bækgaard
Skørping

Aldrig ræd for mørkets magt
Dag efter dag læser vi under Vejret på side to, at nu er dagen aftaget med så og så mange timer og minutter siden solhverv den 21. december sidste år. Da var dagens længde og himmelske lys seks timer og 56 minutter. Ifølge Information er dagen i dag (fredag den 18. februar) 2005 aftaget med to timer og 56 minutter.
Oh, skræk. Så er I altså nu nede på fire timer og to minutter. Hvad sker der, når I går i minus inde i Køwenhavnstrup?
Her på Sydhavsøerne glæder vi os især efter Kyndelmisse over, at dagene bliver længere og lysere. Men vi lever jo også på solsiden.
Kærlig hilsen fra en mørkeræd.

Flemming Røder
journalist 

God forklaring på kvinders popularitet
Måske skyldes det også mændenes problemer med retorikken, når kvinder bliver stadig mere populære i politik:
Citat fra artiklen Rødstrømperne ser fjenden i spejlet i Information 17. februar:
»Peter Max Friis Jensen mener, at det kan ødelægge den i forvejen lille interesse for partiarbejde, hvis alt overlades til vælgerne,« hedder det i artiklen, som fortsætter med følgende:
»Partiforeningsmedlemmer har en bedre information om kandidaterne, og at dederfor i den praktiske implementering af det repræsentative demokrati kanvære hensigtsmæssigt at lade disse stå for det konkrete valg mellem deforskellige kandidater.«
Læs den lige igen.

Inge Heise
tidl. dansklærer

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu