Læsetid: 7 min.

OPINION

24. februar 2005


Er globaliseringen fup
Lad os forestille os Danmark delt i to. Alle velhavende, ordentlige mennesker bor i Østdanmark og er organiseret i fagforeninger med mindsteløn. Der er en god arbejdsmarkedsmarkeds kultur, godt sundhedssystem, alle er miljøbevidste og har en god social ansvarlighed, man er demokratisk og har et rimeligt politisk system, hvor superliberalismen i øjeblikket har magten, det er også her hvor kapitalen er koncentreret. Lad os så forestille os et Vestdanmark, hvor der bor mange arbejdsløse, som lever i fattigdom uden hjælp fra det offentlige, der er ingen fagforeninger og ingen miljølove, sundhedssystemet koster penge, og man har ingen social ansvarlighed for andre end familien. Disse mennesker vil i sagens natur gøre alt for at overleve. Dette ser Supermanden fra Østdanmark jo ret snart og foreslår hurtigt at lægge al produktion fra Østdanmark til Vestdanmark, så skabes der vækst og ikke nok med det: Virksomhederne bliver fri for en mængde omkostninger så som miljøafgifter, arbejdsskadeforsikringer, tilsyn med videre. Og de behøver ikke at betale mindsteløn. Menneskene i Vestdanmark er nu også lykkelige, de kan få mad på bordet og knokler røven ud af bukserne for to måltider om dagen. Supermanden fra Østdanmark kan nu proklamere sit partis ideologi: »Dette er Frihed og social ansvarlighed« – hele Vestdanmark er kommet i arbejde og har mad på bordet. Virksomhederne i Østdanmark har fået råderum og vækst, der på sigt kan bringe dem skattelettelser, og alle de produktive arbejdere i Østdanmark har fået fri til at dygtiggøre sig som mesterlærlinge. Der er bare en ting, jeg ikke forstår, har fagforeningerne, LO og ILO alle sovet i timen, hvorfor har de ikke for længe siden prøvet at organisere arbejderne i Vestdanmark? Men de er måske også blevet supermænd? Er det her globalisering, så er det ikke så svært at forstå – vel?
Niels Møller Jensen
Løkken

Implementering, ikke udhuling af Kyoto
Europa-Parlamentariker Dan Jørgensen (S) skriver den 21. febr., at regeringen udnytter Kyoto-protokollens smuthuller, og at regeringen dermed slipper for reelt at gøre en indsats i Danmark. Det er forkert. Dan Jørgensen påstår også, at der i Kyoto-protokollen er et krav om, at 75 pct. af reduktionen skal ske indenlands. Det er også forkert. Dan Jørgensen anerkender derimod korrekt, at Kyoto-protokollens mulighed for at købe kvoter og lave projekter i andre lande »kan udnyttes fornuftigt og til gavn for miljøet«. Det er det, regeringen gør. Når vi sparer atmosfæren for CO2 ved at erstatte et stærkt forurenende oliefyret kraftværk i Estland med 13 vindmøller. Når vi fjerner lattergassen fra et gødningsanlæg i Bulgarien. Når vi opsamler methan fra losseplads og spildevandsanlæg i Polen. Og når vi laver et biomasseanlæg og geotermi i Rumænien. Det ligger mellem linierne i Jørgensens indlæg, at regeringen har købt og skulle have planer om at købe kvoter i Rusland, som ikke reelt gavner klimaet. Det er ikke tilfældet. De europæiske virksomheder har heller ikke mulighed for dette ifølge EU’s kvotedirektiv. Vi gør en stor indsats i Danmark, og jeg har ved talrige lejligheder understreget, at det skal vi fortsætte med. Det fremgår også af regeringsgrundlaget. Men at mistænkeliggøre Danmarks internationale indsats under protokollen – som både gavner det globale klima og en bæredygtig udvikling i vores nabolande i Østeuropa eller fattige ulande – bidrager hverken positivt til Danmarks ry eller debatten herhjemme. Man kunne spørge sig selv, om det i virkeligheden gavner nogen, herunder Socialdemokraterne. Kyoto-protokollen og de regler, den implementeres efter, blev nemlig vedtaget i tidsrummet 1997-2001.
Connie Hedegaard
miljøminister

Kurdere og venstrefløj
Højrefløjs-tågehornet og skrivebords-krigeren Geoffrey Cain mener at vide, hvad venstrefløjen tænker. I sig selv imponerende, idet han selv befinder sig langt fra denne. Denne gang argumenterer han for, at der ikke er noget sprogligt eller kulturelt skel mellem palæstinenserne og de øvrige arabiske stater i Mellemøsten; underforstået at der ikke er et argument for oprettelsen af en palæstinensisk stat (?).
En del af iagtagelsen har han i og for sig ret i, det er evident at for eksempel amerikanske eller russiske jøder har en kulturel baggrund, der i højere grad formår at skille dem ud fra Mellemøstens befolkningsgrundlag i øvrigt. Så hvad laver de egentlig der? Dette i sig selv flossede argument bruges så til at harcellere over venstrefløjens påstået manglende interesse for en kurdisk stat. Jeg ved ikke, hvor GC har det fra, men det er grebet ud af den tomme luft. Der er så vidt jeg ved ikke nogen på ’venstrefløjen’ (hvad det så i øvrigt end er i GC's verdensbillede), der af princip er imod en kurdisk stat. Hvad der derimod er, er en generel mistro til en kurdisk stat inden for en enkelt stats suveræne område, oprettet ved hjælp af en ulovlig krig, og som ikke omfatter hele det kurdiske folk; og oven i købet lader dele af dette folk i stikken af geopolitiske hensyn, for eksempel i Tyrkiet. Det tror jeg faktisk er et synspunkt, der vil kunne vinde gehør også på den kurdiske venstrefløj. Med hensyn til Taiwan er jeg ikke sikker på, hvad GC mener; vil han befri Taiwan fra det kapitalistiske styre, der findes der, i øvrigt som en direkte udløber af den fascistoide Chiang Kai-Sheks regime? I øvrigt er opbakningen til Kina, også på venstrefløjen, rimelig begrænset. Af og til kunne man ønske at den samme begrænsning gjorde sig gældende i erhvervslivet.
Thomas Andersen
studerende

Cain i selvsving
Geoffrey Cain påstår den 21. febr., at intet skiller palæstinenserne sprogligt og kulturelt fra deres arabiske naboer og bruger det som argument mod en selvstændig palæstinensisk stat »som de fleste venstreorienterede går ind for«. Kære Cain, dit selvsving er da gået helt over gevind. I dag er det jo også de fleste højreorienterede, uden for Israel, selv præsident Bush, der arbejder for en uafhængig palæstinensisk stat. Men dit skjulte budskab er vel også, at palæstinenserne burde forlade det bibelske Israel og slå sig ned blandt ligesindede andre steder i den arabiske verden.
»Mærkeligt nok er der ingen stemning for en kurdisk stat blandt de venstreorienterede,« skriver du. Jamen for pokker da. De få demonstrationer for et frit Kurdistan, jeg har været til gennem årene, har da været typiske venstreorienterede manifestationer. Og en af de stærkeste drivkræfter for et frit Kurdistan, andre kvaliteter/svagheder ufortalt, har været det kurdiske kommunistparti. USA og EU vil derimod ikke tale om et frit Kurdistan. Det er noget med, at Kurdistan ligger i et hjørne af Tyrkiet, Syrien, Irak og Iran. Helt galt bliver det, når du påstår en lignende ligegyldighed fra en samlet venstrefløj over for Tibet. Hvornår har nogen dansk udenrigsminister vovet dansk eksport til Kina til gengæld for en bemærkning, der rykkede, om det kinesiske rædselsregime i Tibet? Fra Cains pen har jeg aldrig har set støtte til Palæ stina, Kurdistan, Tibet eller andre undertrykte folk. Taiwan, som du også nævner, klarer da fint skærene selv, i skyggen af USA. Og israelere tæller altså ikke som undertrykt folk, selv om der, desværre og al forbandelse værd, sprænges nogle af dem i stykker. Næh, tag du ned og forsvar de ulovlige israelske bosættelser, inden det er for sent. Til gengæld skal jeg nok tage til Tibet og drive den røde hær ud. Så må vi se, i hvis offer Herren finder velbehag.
Mikkel Schou, journalist

Implementering, ikke udhuling af Kyoto
Europa-Parlamentariker Dan Jørgensen (S) skriver den 21. febr., at regeringen udnytter Kyoto-protokollens smuthuller, og at regeringen dermed slipper for reelt at gøre en indsats i Danmark. Det er forkert. Dan Jørgensen påstår også, at der i Kyoto-protokollen er et krav om, at 75 pct. af reduktionen skal ske indenlands. Det er også forkert. Dan Jørgensen anerkender derimod korrekt, at Kyoto-protokollens mulighed for at købe kvoter og lave projekter i andre lande »kan udnyttes fornuftigt og til gavn for miljøet«. Det er det, regeringen gør. Når vi sparer atmosfæren for CO2 ved at erstatte et stærkt forurenende oliefyret kraftværk i Estland med 13 vindmøller. Når vi fjerner lattergassen fra et gødningsanlæg i Bulgarien. Når vi opsamler methan fra losseplads og spildevandsanlæg i Polen. Og når vi laver et biomasseanlæg og geotermi i Rumænien. Det ligger mellem linierne i Jørgensens indlæg, at regeringen har købt og skulle have planer om at købe kvoter i Rusland, som ikke reelt gavner klimaet. Det er ikke tilfældet. De europæiske virksomheder har heller ikke mulighed for dette ifølge EU’s kvotedirektiv. Vi gør en stor indsats i Danmark, og jeg har ved talrige lejligheder understreget, at det skal vi fortsætte med. Det fremgår også af regeringsgrundlaget. Men at mistænkeliggøre Danmarks internationale indsats under protokollen – som både gavner det globale klima og en bæredygtig udvikling i vores nabolande i Østeuropa eller fattige ulande – bidrager hverken positivt til Danmarks ry eller debatten herhjemme. Man kunne spørge sig selv, om det i virkeligheden gavner nogen, herunder Socialdemokraterne. Kyoto-protokollen og de regler, den implementeres efter, blev nemlig vedtaget i tidsrummet 1997-2001.
Connie Hedegaard
miljøminister

Opstandelse
En tirsdag i radioen ville Preben Wilhjelm
ønske sig en samtale med klassekæmperen Jesus.
Nu har han chancen for at møde Frank Jensen.
Ivan Gullev

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu