Læsetid: 8 min.

OPINION

15. februar 2005


Hvor blev Auschwitz af?
Kære Lisbeth Knudsen og Lars Grarup, nyhedschef og direktør i Danmarks Radio. 60 årsdagen for den sovjetiske befrielse af Auschwitz-koncentrationslejren, torsdag den 27. januar, var en vigtig begivenhed: statslederbesøg i lejren, mindetaler, to minutters stilhed, afstandtagen til nutidige forsøg på at glemme og fortrænge. Danmarks Radios TV valgte en anden prioritering. Nyhedstimen brugte tiden på at skælde Det Radikale Venstres valgvideo ud og på indgående omtale af fire unge aktivisters sikkert højlydte mishagsytringer under statsministerens besøg i Svendborg. Mindedagen for Auschwitzs befrielse havde fået så sen og ubetydelig placering i nyhedsdækningen, at den udsendte journalist stod alene tilbage i den jødiske synagoge, der ellers havde været fyldt af folk i løbet af dagen og aftenen. Dagen blev kort omtalt, og så var det videre til vejret. Resten af DR1’s sendeflade var ryddet for programmer om den historiske dag. Auschwitz-dagen er vigtig for jøder, homoseksuelle, romaer, sinti, kommunister, socialdemokrater, modstandsfolk, anderledestænkende, handicappede – for alle de grupper, den nazistiske udryddelsespolitik rettede sig imod. Vi er alle med i en af grupperne, og DR1’s uværdige dækning af dagen er en hån imod os alle. DR1 gjorde fælles sag med fortrængerne og jeg bliver nødt til at spørge hvorfor?
Nanna Thomsen,
København V

En verden uden krig
Så længe begivenheder er inden for mands minde, må de kunne tale til alle. Og uden at svælge i rædsler var Jørn Nielsens historie om Dresdens tilintetgørelse en ihukommelse værd (kronikkenj den 11. februar). Vi, der blot husker ødelæggelserne af B&W og Shellhuset, kan til nøds forstå min nabo, der meget vel kan være en af de personer, der på kronikkens foto står midt i ruinerne og den dag i dag med rædslen i øjnene. Men sandt at sige, som Jørn Nielsen har jeg et håb for vore børn og børnebørn om en verden uden krig, men må afvise troen på, at en højere retfærdighed senere vil ske fyldest. De allieredes handling i Dresden såvel som tyskernes i Lidice og Oradour og tilsvarende i Fallujah i dag er vores sidste og utilgivelige beslutning. De næste generationer må selv overvinde trangen til hævn og ødelæggelse. Hvad gør vi ældre? Holder en økumenisk guds-tjeneste – eller giver vores mening til kende i den politiske samtale for at overvinde en falsk beskedenhed for at tale om værdier frem for kroner og øre.
Per Diepgen
Halskov

Om ordet reformer
Bjm’s leder den 11. februar hører til de flotte af slagsen. Men, og der er jo altid et men, og det er hans misbrug af begrebet ’reformer.’ Ligesom de fleste journalister, regeringspartierne og desværre også Jelved lader de reformer være det samme som forringelser, men grundbetydningen af reformer er og bliver forbedringer, ændringer til det bedre. Slå blot efter i Nudansk ordbog. At bruge reformer i betydningen forringelser er en værre gang Orwellsk new-speak, hvor frihed bliver til tvang og fred til krig. Når Jelved misbruger ordet reformer, burde hun have munden vasket med grøn sæbe. Når hun fik så mange stemmer – og hip hurra for det – skyldes det måske netop, at hendes vælgere forstod reformer på den rigtige måde. Det er legitimt at mene at vefærdsgoderne ikke kan bibeholdes i fuldt omfang, at det er nødvendigt med forringelser, men så sig det for pokker lige ud. Kald en spade for en spade og ikke en sølvske. men det er der selvfølgelig ikke stemmer i! Ellers plejer hun jo nok at kunne sige tingene lige ud.
G.S. Rasmussen
Viby J.

Skattestop og PISA
Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan regeringen med sit skattestop forestiller sig at give folkeskolen et løft, hvad angår nedslidte bygninger og undervisningsmaterialer (herunder bøger), den nødvendige efteruddannelse af lærerene, samtidig med at man vil give det faglige løft, man mener er påkrævet på grund af PISA-undersøgelserne. Dertil ville det være interessant at få at vide, præcis hvorfor man fastholder, at man giver folkeksolen et fagligt løft ved blot at lave tests og ikke give det løft, jeg skriver om ovenfor. Når man samtidig ved gang på gang at fremhæve, at undervisningen i folkeskolen ikke er god nok, gør forældrene usikre og dermed får mange af dem til at flytte deres børn til private skoler, hvordan tror man så, folkeskolen fremover vil klare sig? Det er jo næppe de fagligt svage elever, der bliver flyttet til de private skoler (som ikke vil tage imod dem). Derfor vil den faglige standard vel næppe blive løftet i folkeskolen, når de fagligt dygtigste elever flyttes fra folkeskolen til den private. Når derefter næste undersøgelse af folkeskolen viser, at det faglige niveau er dalet , hvad er perspektiverne så?
Hans Houmøller
Rødovre

National social
I Fremskridtspartiet kunne ’kære lille Pia’ selv. Med djærv folkelig, dansk-lutheransk vejledning fra »Vores chefideolog, Søren Krarup«, har hun udvidet repertoiret. Folkepartiets husapotek rummer nu mere end den atavistiske slægtsbod. Den gode bogs gammeltestamentlige »øje for øje, tand for tand« er kommet med i den politiske katekismus. Efter World-Trade-tragedien svor Pia hævn over de skyldige. Derudover har hun i valgkampen foreslået en »genopdragelse« af muslimske mænd.
Hitler brugte slægtsboden, Sippenhaftung, i sin forbryderiske konsolidering af den magt, som det tyske folk havde givet ham. Et iscenesat svar på en iscenesat folkets harme. Tyskere med lovdefineret jødisk afstamning blev pryglet til en kollektiv, noget for noget, milliardbod  i den småborgerlige, den rent racistiske, del af Krystalnatten. Den del, der var renset for  ’pælen i kødet’, det homoseksuelle dødsdrama i Paris. Endelig har vi genopdragelsen af politiske og sociale afvigere som en integreret del af Stalin, Himmler og Maos regimer. Stuerene politiske midler? Ja, i borgerstuerne. Hvor Biedermændene, Haarder fra Rønshoved med Anders fra Skals, træder de national-lutheranske sociale brandstifteres vals. Uden anelse.
Carsten Heyn-Johnsen
Kongerslev

Fair afstemning?
Den 20. februar skal Spanien stemme om EU-forfatningen. En afstemning, der naturligvis er en svær manøvre, for en regering, der brændende ønsker, at det bliver et ja. Men der må være grænser. Man kan spørge sig selv, hvor demokratisk en afstemning det kan blive, når store dele af medierne ikke levner plads til modstanderne, og når regeringen beslutter, at forfatningsmodstanderne ikke skal have nogen penge fra staten. Når regeringen samtidig laver kampagne hjemmesider, under sloganet »Med den europæiske grundlov vinder spanierne mere demokrati, mere frihed og mere solidaritet« (www.constitucioneuropea.es), hvordan skulle man så opnå en nogen lunde fair information om forfatningen? De andre statslederes interesse i, hvor demokratisk afstemningen bliver, er slående – ikke eksisterende! Når disse mennesker går ud og glæder sig over et ja i Spanien, kan man kun opfordre dem til at tænke lidt over, om det, de ønsker,er et ja til forfatningen på bekostning af demokrati, eller om de rent faktisk ønsker at høre befolkningens mening?
Rina Ronja Kari
Folkebevægelsens Ungdom mod EU

Elastikspring, fru Jensen og irakerne
Sproget rummer sætninger, der har en sådan værdiladning, at hvis de blot udtales én eneste gang, lukkes der af for al yderligere argumentation. Selv hvis man troede på, at Bush’s Irak-eventyr kun havde idealistiske motiver, ville det intet nytte, hvis den ’magiske sætning’ først var udtalt. Den magiske sætning lyder: »At samarbejde med en besættelsesmagt«. Hos tilhøreren udløses en indre kortslutning, ikke kun hos ekstremister, men såmænd også hos Fru Jensen henne på hjørnet. I hvert fald hos den Fru Jensen, der levede i Danmark under besættelsen, og det var endda en langt mere nænsom besættelse. Målt pr. indbygger myrdede tyskerne kun en brøkdel så mange danskere, som det antal irakere, USA & co. (herunder Anders og Pia) har ’myrdet’ i forhold til den irakiske befolkningsstørrelse. Det internationale samfund må til tegnebogen og stille med en FN-styrke, der kun omfatter lande, der ikke kan mistænkes for at stå i ledtog med USA. Det vil dog kun hjælpe, hvis det ikke sker samtidig med, at Anders, Pia & co. er i færd med at få sig en ny en ’på opleveren’ lige på den anden side af grænsen. Grænsen til Iran !!! Første opgave må være, at få verdens desperadoer bragt inden for pædagogisk rækkevidde (elastikspring må kunne bruges terapeutisk). Først derefter vil en mere seriøs konfliktløsning kunne påbegyndes.
G. Petersen
Hornslet

For mange magtkampe hos Socialdemokraterne
Med skuffelsen over valget meldte sig for mig spørgsmålet, om det er tidspunktet at deltage mere aktivt i det politiske liv. Med politisk ståsted på venstrefløjen ca. dér, hvor socialdemokratiet er, kunne det være et oplagt partivalg. Tja…måske. Afhængigt af om Socialdemokraterne kan løfte partiet ud af det morads af fløjkrige og formandsopgør, som har varet længere, end jeg har haft stemmeret. Jeg finder det uklædeligt og ødelæggende – over for hele venstrefløjens projekt.
Valgkampen og sidste uge viste, at det ikke er et overstået kapitel: Lykketoft fremstod som en formand med ringe opbakning i partiet. Det bebrejder jeg dem, der valgte ikke at bakke op, eller gjorde det halvhjertet. Når fagbevægelsen tilsyneladende foretrækker nederlag frem for at bakke op om den formand, de ikke ønsker, er det for mig uforståeligt. Når Nyrup m.fl. støtter udvalgte dele af partiet og eksplicit ikke Lykketoft, emmer det af gammelt nag. Når Dam Kristensen & LO eksponerer Frank Jensens manglende opbakning i LO, ligner det snigløb på en formandskandidat Når derefter både Helle Thorning Schmidt, og Frank Jensen melder deres kandidatur, er det en parodisk gentagelse. Højrefløjen finder det givetvis morsomt! Store dele af socialdemokraterne anså altså det nederlag, som kunne vælte Lykketoft som vigtigere end at forhindre Fogh i at vinde. Det tvinger mig til at overveje andre partier, der reelt arbejder på at vælte Fogh – jeg vil ikke tage aktiv del i et parti, hvor interne magtkampe er mere væsentlige end at få gennemført politik.
Eske Asbjørn Daniel
Østerbro

Vinter(dreng)
Her er gaden foret med sne. Hvide møbler over det hele. Fnug som flimrer.
Mælk på ruderne. Dampende pytter
Her er en dreng midt på torvet i færd med at gnide sine øjne
fotograferet af sneen. Antændt af vinter
– Rolf Steensig

En pressemeddelelse skrives ikke for at informere modtageren, men for at beskytte afsenderen.
Dean Acheson

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu