Vær stolt over at være dansk
Søndag var irakernes valgdag, hvor vi hører deres entusiasme over efter 150 år at kunne skimte demokratiske tilstande i deres land. Når jeg oplever det, så tænker jeg på Europa i 1945. Vi var efter besættelsen fuldstændig euforiske, da amerikanere og englænderne befriede Europa for Hitlers tyranni. Som mange andre kan jeg se adskillige lighedspunkter imellem Hitler og Saddam Hussein.Vi har i dag grund til at være stolte af at kalde os danskere og kan ranke ryggen mere end franskmændene. For en gangs skyld kan og skal vi rose vores folketing for deres forudseende beslutning om at hjælpe irakerne. Tænk, hvis amerikanerne og englænderne dengang havde taget afstand fra en invasion og befrielse af Europa...
Knud Christiansen
Kbh. S
Pyrrhussejr
Præsident Bush triumferer over, at der nu er afholdt valg i Irak. Vi ved ikke, om det vil føre til et holdbart demokrati, men sejren er under alle omstændigheder dyrekøbt. Bush har spenderet, hvad der svarer til 1.000 milliarder kroner på at skabe demokrati i et lille land tusinder af kilometer borte. Det er 50.000 kroner for hver iraker. Man skulle mene at han kunne få more value for money. Til sammenligning har FN beregnet, at hvis de rige lande fordobler deres sølle udviklingsbistand, kan mere end 500 millioner mennesker løftes ud af ekstrem fattigdom. 250 millioner mennesker behøver ikke at gå sultne i seng. 30 millioner børn kan redde livet.
Men nej, USA har ikke råd til at forhøje sin udviklingsbistand.
Carl Bloch
Tåstrup
Religionskrig
For ikke længe siden talte vor statsminister højt om imperativet ytringsfrihed i anledning af et forkasteligt mord i Nederlandene. Intet over, intet ved siden af ...
I dag protesterer partifælle og integrationsminister Haarder over herboende indvandrer-repræsentanters brug af samme ytringsfrihed. De er imod den voksende del af regeringens politik, som marginaliserer udlændinge og stigmatiserer en af verdens største religioner i processen. Politikerne bør reflektere over den kendsgerning, at vi her i den vestlige og bedste af alle verdener er så forhadte, at unge mænd og kvinder bekæmper os med planlagte mord og egne selvmord? Korstog, kolonialisme, missionering med gevær i hånd, oliejagt på fremmed mands grund, udviklingsbistand, som havner i giverens lommer, opfattes måske forskelligt hos os og hos dem, vi angiveligt ville og vil hjælpe. (Fork. af red.)
Kurt Jonas
Holbæk
Ny i kreaturvognen
I anledning af Informations interview med Lars von Trier den 29. jan. ønsker jeg ham velkommen om bord i kreaturvognen. En kendsgerning, som von Trier har overset, er, at den xenofobiske opførsel opførsel, vi er omgivet af efter 50 års fred i Vesteuropa, er begyndelsen til en krigspsykose. Lars von Trier sætter spørgsmåltegn ved de intellektuelles og kunstnernes tavshed. Mit svar er: De er forsvundet bag Janteloven.
Gordon Fazakerley
kunstmaler
Mylenberg vrøvler
Skatteudgifter er et underligt begreb, som den tidligere socialdemokratiske regering opfandt. Kort sagt går det ud på, at de penge, som staten undlader at opkræve i skat, skal betragtes som en udgift for det offentlige. Tanken er absurd. Men ikke desto mindre finder man et ekko af den i Troels Mylenbergs ellers udmærkede kommentar den 25. januar. Mylenberg sidestiller politikernes ødsle løfter om flere offentlige udgifter til børnefamilier med mine ønsker om lavere skat (til brug for mit familieliv). Som om det var en gave fra venlige politikere, at slippe for at blive flået! Sludder og vrøvl. Det er da ikke en gave, at hårdtarbejdende mennesker får mulighed for at beholde noget mere til sig selv og deres børn. Jeg er ikke en af dem, der beder om lavere takster i daginstitutioner. Som byrådspolitiker har jeg tværtimod længe kæmpet for det stik modsatte, nemlig at børnefamilierne tager ansvar for sig selv. Mine børn er ikke en samfundsinvestering. Og de skal ikke give noget afkast til nævenyttige politikere i form af fremtidigt skatteprovenu. Derfor kræver jeg naturligt nok ikke, at nogen investerer i dem. Lad os dog være i fred. I Mylenbergs kommentar fornemmer jeg en kritik af, at jeg ikke optræder næstekærligt, fordi jeg ønsker lavere skat trods mit præsteembede. Jeg forstår ikke kritikken. Der er ikke for fem flade øre næstekærlighed i at dele andre menneskers penge ud. Hvis danske præster var ansat for at prædike det sørgelige budskab om højere skatter, ville det være en trist forestilling at gå i kirke. Og det ville være overflødigt, for der er rigeligt med politikere, der lover paradis på jord. Heldigvis kan jeg stå i kirken uden at skænke politik en tanke. Kom forbi en dag, Troels! Så vil du opleve at alt i verden ikke handler om fordelingspolitik, og at der er håb for alle arme syndere, selv for venstrefolk, socialdemokrater, nævenyttige politikere og selvhøjtidelige højskoleforstandere.
Edith Thingstrup
sognepræst, Smørum
Fyr løs!
Kvaliteten af kandidaternes forslag har vist en brat faldende kurve, efterhånden som valgkampen er skredet frem, men mon ikke de konservative nåede helt ned, helt ned at skrabe bunden med forslaget om at fyre inspektøren på skoler, som ikke opnår tilfredsstillende resultater? Det er tydeligt, at formand Bendtsen har fået inspirationen til sit sære forslag fra sportens verden. Her har det i mange år været sådan, at hvis et hold ikke opnår de resultater, som klubbens ledelse, tilskuerne og især sportspressen forventer, så lyder råbet straks: Fyr træneren!. Sidst så vi det i pressens reaktionerne på håndboldlandsholdets skuffende resultat ved VM i Tunis. Reaktionen kom helt forudsigeligt fra især Ekstra Bladet og B.T.: Fyr Winther! galpede de forbitret. Kravet var uanstændigt og forkert. Det danske landshold startede med tre glimrende resultater, hvorefter det gik helt galt mod Tunis. Mod slutningen af første halvleg havde danskerne ellers udlignet den tunesiske føring, da Tunis fik udvist hele tre spillere. En situation, som burde resultere i et par komfortable mål, men i stedet løb de danske spillere rundt med hovedet under armen. De kunne ikke udnytte den store fordel, og derefter gik der gummmiarm i dem, så selv meget sikre spillere missede på oplagte chancer. Den slags ting sker i højpotente sportskampe, og det er ikke noget, som træneren kan forudse eller gøre noget ved. Hvad mon de kloge hoveder på Ekstra Bladet og B.T. selv ville have gjort i den situation? Men nu vil Bendt Bendtsen altså overføre systemet på den langt mere komplicerede ting, som en skole er. Hvad bliver mon det næste? Måske et forslag om mulighed for tilkøb af højtbetalte professionelle elever til de skoler, som ikke opnår tilfredsstillende resultater?
Eller spurgt på en anden måde: Hvor plat kan man blive?
Povl Høst-Madsen
Albertslund
VKO slår bunden ud af arbejdsmarkedet
VKO-flertallet har i sin regeringstid indført særlig lav startydelse til indvandrere. En infam diskrimination, som ikke gavner integrationen. Det første, der bliver skåret væk i familiens budget, er nemlig for eksempel kontingentet til fodboldklubben og gave til deltagelse i børnefødselsdage. Og så er det et diskret eksperiment, hvor man slår bunden ud af arbejdsmarkedet. Eneste spændingsmoment er, hvilken gruppe det går ud over næste gang, hvis VKO får magt som de har agt. Dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere?
Bo Sandberg
økonom, cand. polit.
Efterløn uha uha
Så bragte en journalist efterlønnen ind i valgkampen. Hvorfor vil man helst ikke diskutere efterlønnen? Efterlønnen koster ikke skatteyderne 25 milliarder. Efterlønnere betaler skat og moms. Efterlønnere betaler kontingent. Siden 1998 har man også skullet spare op til efterlønnen. Fradragsberettigede udgifter. Skatteydernes udgifter skal selvfølgeligt reduceres med disse størrelser. Efterlønnen er en smule mindre end dagpengene. Men en del højere end kontanthjælpen. Uden efterlønnen måtte vedkommende enten forblive ansat, gå på dagpenge eller kontanthjælp. Forbliver en 60-årig i arbejde, da forbliver en yngre i ledighed, enten på dagpenge eller kontanthjælp. Hvis fjernelsen af efterlønnen skal kunne bespare blot en håndfuld milliarder, da skal tusinder af 60-65 årige altså på kontanthjælp.
Gustav Bunzel
historiker
Vi er lykkelige
Forleden kunne man høre i tv, at danskerne er det lykkeligste folkefærd i verden; hvilket vel ikke siger så lidt... tænk sig hele tre gange lykkeligere end sultende mennesker i Tanzania! Hvis dette virkelig er rigtigt, må det være både sikkert og vist, at vi i næste regeringsperiode virkelig kan få gjort noget ved nogle ting.
Forestil dig et land uden hjemløse boliger til alle. Et land hvor sindslidende ikke bliver vilkårligt fikserede og tvangsmedicinerede. Forestil dig et land, hvor arbejdsløse ikke bliver tvangsaktiveret (i strid med både grundloven og EUs menneskerettigheds-charter) i dyrt, bureaukratisk idiotarbejde. Forestil dig et land uden racistiske 24-års regler og tilknytningskrav. Forestil dig et land uden 90.000 børn, der lever i fattigdom. Et land uden stregkoder i ældreplejen, flygtninge på madkasseordning og befolkningsgrupper på starthjælp. Forestil dig at vi kunne nyde vore status som verdens lykkeligste borgere i et samfund med frihed til forskellighed, lighed for loven og social retfærdighed; hvor velfærdssamfundet er for alle ikke kun for kernevælgeren som skal bestikkes til at stemme på Fogh eller Lykketoft.
Peter Kofod
folketingskandidat for Minoritetspartiet
Statsmand eller politisk brøndpisser
Der er indgået hemmelige aftaler om at oversvømme Danmark med muslimer! Nu er det en psykologisk realitet! Det er ikke noget, jeg tror, det er noget, jeg ved! Koalitionen torturerer irakere? Det er noget, jeg ved, men det er ikke noget, jeg tror! Jeg og Danmark er uskyldige! Jeg er troværdig, tro mig!Carsten Heyn-Johnsen
Hedt kryds
For helvede stem på Anders Fogh Rasmussen.
Stig Petersen
