Kronik

Røvere og soldater

Vi møder dem alle vegne. I busser og tog, på gaden og i skoven. Børn og unge udklædt som riddere, vampyrer eller trolde. Men levende rollespil er mere end en avanceret gang røvere og soldater
14. februar 2005

kronik

Levende rollespil er forskelligt fra mange andre nye medier som internet og computerspil. De fleste af de nye medier har to ting til fælles. For det første er distribution og mangfoldiggørelse uforskammet billig, nærmest gratis. For det andet forsøger man at give modtagerne større indflydelse på brugen. Midlet er en form for interaktivitet. Hyperlinks på www giver for eksempel mulighed for at springe rundt i en tekst på må og få. Men i virkeligheden er internettet ikke meget mere interaktivt end den avis, du holder mellem hænderne. Godt nok er det nemmere på nettet – men resultatet er de facto det samme. Og så er det lige meget, om Information hedder .dk til efternavn eller ej. En cd-rom eller et computerspil er endnu værre. Her har afsenderen defineret de mulige handlinger på forhånd. I det danske computerspil Hitman spiller man for eksempel en brutal lejemorder. Hvis en teenagedreng ikke har lyst til at skyde sine virtuelle fjender, er hans eneste mulighed at slukke for computeren. Udviklerne giver ikke rum til kreativitet ud over de regler, de har sat op. Computerspilfabrikanterne ved det godt. De prøver at gøre op med det ved at tilføje flere og flere muligheder. Men det er altid dem, der bestemmer udfaldsrummet. Det er deres fantasi, der begrænser. Ikke modtagerens.

Ægte interaktivitet
Sådan behøver et medie ikke at være. Ægte interaktivitet er en reel mulighed i dag. Multimedia kan sagtens være mere end lyd og billeder på en grå computerskærm. Børn og unges medievalg behøver ikke ende foran en flimrende skærm. Levende rollespil er det sorte får i mediefamilien. Det er et helt andet medie end dem, vi ellers møder i dagligdagen. Levende rollespil har sine rødder i krigsspillet Dungeons & Dragons. Men siden 80’erne er det sorte får blevet voksen. Helten har skubbet regelbøger og colaflasker til side og er er holdt op med kun at slås med drager i skumle grotter. I dag er levende rollespil meget mere end tidsfordriv for teenagere. Det subkulturelle medie er blevet gradvist mere udbredt de sidste 10-15 år, men er først blevet en mere moden kunstform inden for de seneste år. Levende rollespil er et medie, der virkelig tør eksperimentere med sit udtryk. Et levende rollespil begynder med, at en deltager påtager sig en rolle. Rollen er en beskrivelse af en anden person med håb og drømme, glæder og bekymringer. Rammerne for et levende rollespil er meget brede. Man kan spille ridder eller røver. Flygtning fra Østeuropa. Indbygger i en norsk bygd under Anden Verdenskrig. Eller russisk ubådsgast. Et levende rollespil kan handle om mange af de samme ting som en film eller et teaterstykke. Temaerne er også meget forskellige. Det kan være underholdning eller udvikling, identitet eller ideer, krig eller kærlighed. Levende rollespil har sin Kieslowski, ligesom det har sin Schwarzenegger. I alle medier ligger der et implicit magtforhold mellem afsender og modtager. Information har en vis magt over for sine læsere. Naturligvis har du din sunde fornuft og kan skelne mellem sandt og falsk. Men du er ikke med til at bestemme, hvilke informationer, der er værdige til at komme i avisen. Eller prioritere hvilken historie, der skal på forsiden. Du kan ikke bestemme vinklingen på den enkelte artikel. Er det Fogh eller Lykketoft, der er skurken? Det bestemmer redaktionen. Det magtforhold er ikke lige så markant i et levende rollespil. Når et levende rollespil begynder, kan der ikke eksistere en passiv modtager. Alle deltagere er både afsendere og modtagere af kommunikation. Det er ikke, fordi man ikke kan se på – det svarer bare til at se en film med lukkede øjne: »Man kan kun opleve et rollespil ved at bidrage,« som den finske rollespilsforfatter Mike Pohjola har sagt det.

Rollespillets styrke
Det betyder, at levende rollespil er ægte interaktion. Hver deltager skaber sin egen historie i et fantastisk og forvirrende samspil med de øvrige deltagere og den verden, arrangørerne har skabt. Og udfaldsrummet er ikke givet. Hverken af computerprogrammører, af filminstruktører eller af redaktører. Det er en af de store styrker ved et rollespil. En anden er det, der med et engelsk ord hedder immersion. Det kan bedst oversættes til indlevelse eller nedsænkning. Du kender det nok. En god roman kan være så spændende, at du glemmer alt omkring dig. Den samme oplevelse kommer langt oftere gennem levende rollespil. I alle medier kommunikerer brugeren med mediet gennem et interface. Et computerspil kommunikerer for eksempel til spilleren gennem lyde og billeder i skærm og højttaler. Og spilleren kommunikerer tilbage ved at trykke på sit joystick. Det er et ret begrænset interface. Man får ikke rigtig følelsen af at være der ved at hive og flå i et joystick, hver gang man skal bevæge sig. I et levende rollespil er interfacet derimod alle vegne. Du kan se dig omkring i verden. Hvis du vil gå, flytter du bare det ene ben foran det andet. Du kan røre, lugte, smage, høre og tale. Din krop, dine tanker og dine følelser er dit interface. Velkommen til den virkelige verden – version 2.0. Ved denne indlevelse forvandler deltageren sig til sin rolle gennem rollespillets forløb. Det giver mulighed for at tænke, handle og føle som en anden person i en anden verden. Som sådan giver levende rollespil deltagerne mulighed for at komme tættere på fiktive personer, end de fleste kommer på andre end deres ægtefælle og deres forældre. Det er eskapistisk og underholdende, men det rummer også uanede muligheder for læring og refleksion. De fleste andre nye medier prioriterer de kvantitative muligheder og ofrer den kvalitative effekt. Men levende rollespil går imod strømmen. Her er den kvalitative effekt på den enkelte deltager det vigtigste. Muligheden for distribution til mange mennesker er beskeden, men den potentielle indflydelse på deltagerne er enorm. Immersion og interaktivitet er grundene. Men levende rollespils største fordel er også den største ulempe. Netop fordi det er så altopslugende, kan man ikke deltage halvhjertet. Man kan ikke flade ud på sofaen med lidt levende rollespil. Det kræver utrolig meget forberedelse, både mentalt og fysisk. Fra skaberne af rollespillet – og fra deltagerne. Der er heldigvis mange, der gerne vil være aktive i deres mediebrug. For hvert rollespil kommer der nye til, og i dag anslår Landsforeningen for Levende Rollespil på basis af en Gallup-undersøgelse, at der er omkring 50.000 levende rollespillere i Danmark. Sidste år blev der afholdt omkring 200 rollespil landet over – plus alle dem der afholdes som teambuilding-kurser, i fritidshjemmet eller på skolen.

Nordisk udveksling
Over det seneste årti har levende rollespil udviklet sig med syvmileskridt. Genrerne er blevet mangfoldige og arrangementerne ambitiøse. Udviklingen skyldes blandt andet en meget stærk integration mellem miljøerne i de nordiske lande. Den er primært affødt af en årlig nordisk konference om levende rollespil, Knudepunkt. Her i februar besøger rollespillere fra 10 lande for eksempel Oslo. Den nordiske måde at skrive og arrangere rollespil spreder sig til lande som USA, Rusland, Italien og Frankrig. Knudepunkt har også medført en stadig stigende bevidstgørelse omkring mediet levende rollespil, dets muligheder og begrænsninger. »Hvis man tror, rollespil er sjovt, handler teorien bag om at pille vittigheden fra hinanden og forklare den meget grundigt,« som Jaakko Stenros udtrykte det til Knudepunkt i Finland. Det var til præsentationen af årets bog, Beyond Role and Play. Den anerkendelse i medierne, det medførte, kan være med til at bevæge rollespilsteorien fra noget universitetsstuderende sysler med i fritiden til seriøs forskning. Frans Mäyrä, der er research director på universitetet i Tampere i Finland, rammer hovedet på sømmet i Beyond Role and Play: »Der skal gøres en ekstra indsats for at understrege betydningen af levende rollespil … som kunst, som populærkultur og som noget ikke kun en lille indviet gruppe, men også et meget bredere publikum, kan lære og profitere af.« Der findes endnu ikke et Center for Rollespilsstudier, fortsætter Mäyrä, som mener, at et sådant center på systematisk vis skal dokumentere og udforske mediets muligheder. Alle sukker efter kreativitet og særpræg. Her er noget, Danmark er gode til. Skulle vi ikke give det et forsøg?

Morten Gade, 24 år, er en af Danmarks mest erfarne rollespilsdesignere. Han har udgivet teoriantologien ’As Larp Grows Up’ om levende rollespil. Når han ikke spiller rollespil, arbejder han som kommunikationsrådgiver

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu