Læsetid 2 min.

Det store mediestunt

1. februar 2005

Journalistik
Hvis der for tiden er danskere, der føler sig fladtrådte over det hele, er det ikke underligt. Medietromlen kører hen over os og maser alt fladt, selv den spinkleste lille tanke.
Det værste eksempel er selvfølgelig mediernes styring af den danske valgkamp. Den fantasiløse påstand om, at valget er et ’præsidentvalg’ mellem to mytiske personer ligesom ovre i det store USA er et typisk mediestunt uden dækning i virkeligheden. Blandt andet er magten i Danmark fordelt på mange partier, ikke kun på to.
Alle kan se det, undtagen journalisterne, der halser af sted og prøver at skabe en fornemmelse af at sidde ved ’ringside’ hos seere og læsere, når de to ’giganter’ Fogh og Lykketoft mødes. Som enhver kan se, er det et par forholdsvis overkommelige typer, der ikke ville vække opsigt bag et skrivebord i en bank, og hvis verbale slag i luften ikke kan slå en myg ud af kurs.
Problemet er, at journalisterne har fået lov til at udvikle sig til sådan nogle narcissister, der har glemt alt om, hvad presse burde handle om og nu indgår som en del af selve magten, med en forkælet selvoptagethed, der i én uendelighed spejler sig selv i det villige medium.

Selvspejlende skribenter
Prøv at kigge og læse lidt nøjere og opdag, at moderne journalistik i sin essens kun handler om netop journali-sterne, der laver den. Journalistikken bider sig selv i halen, fordi dens udøvere simpelt hen mener, at den eneste virkelige nyhed er, at de laver og bringer nyheder. Information delvist undtaget.
Journalisterne tror oprigtigt på, at de er samfundets forandrende kraft og manipulerer ivrigt med, hvad de forestiller sig er befolknin-gens bevidsthed. Et godt eksempel er, at danske journalister har ’besluttet’, at danskerne er ved at blive noget så kristne. Denne myte underbygges og opbygges til stadighed med utroværdige
opinionsanalyser og forskellige teologers ensidige udlægninger.
Hvad der får en sådan trend til at opstå spontant i den samlede danske
medieverden, må man undre sig over. Er det bestrålingen fra det højrekristne USA, der slår igennem i de bløde danske journalistbevidstheder? Det kunne virke sådan.
Journalisterne morer sig for tiden med at vise, hvor dumme det er lykkedes for medierne at gøre folk på få år. Adspurgt svarer folk på gaden ud i det blå og aner ikke, hvad der er højre og venstre i dansk politik. Ha, ha, griner skærmen. Hi, hi, fniser spalterne. Men hvem er medskyldige i denne fordummelse? Journalisterne!
Nu skal vi så leve med dette fjogede påtryk og ærgre os, hver gang vi åbner en avis eller et fjernsyn, indtil den journalistiske troværdighed er slidt så meget ned, at selv dem, der ernærer disse håndgangne mænd og kvinder, indser, at det er ved at blive en dårlig forretning. For et nærmere studium og interne analyser viser, at medierne er ved at undergrave sig selv og har en de facto tilbagegang.
At det for længst er gået ud over demokratiet, ser ikke ud til at bekymre hverken politikere, bladejere eller journalisterne selv.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu