Læsetid: 2 min.

Uambitiøst af regeringen

24. februar 2005

Mesterlære
af Orhan Gökçen
studerende
Den 18. februar roser integrationskonsulent Fahmy Almajid regeringens planer om at genoprette mesterlæren. Almajid begrunder sin glæde i, at mesterlæren kan redde en kedelig statistik. De tosprogede unge er for bogligt svage, hvilket sammen med et diskriminerende erhvervsliv resulterer i, at de tosprogede i en høj grad står uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Almajid ser sammen med regeringspartierne mesterlæren som et middel til at bekæmpe dette. Men Almajids tilgang er ukritisk. Det er langtfra sikkert, at mesterlæren vil have nogen indvirkning. For det første glemmer Almajid baggrunden for afskaffelsen af skolepraktikken. Der er en sammenhæng mellem de praktikpladser, erhvervslivet udbyder og det antal af arbejdspladser, der er at få. Skolepraktikken resulterede i en overproduktion af færdiguddannede. Altså var der ikke jobs at få for de færdiguddannede unge. Det er derfor langtfra sikkert, at mesterlæren vil have den store positive effekt, som Almajid forudser, når jobbene og dermed behovet for arbejdskraften ikke er der. For det andet: Antag at mesterlæren bliver en succes, og mange flere tosprogede unge kommer i uddannelse og får jobs – hvilke konsekvenser vil det så have på arbejdsmarkedet?

Delt arbejdsmarked
Forestil dig et arbejdsmarked, hvor der er to håndværkere, der henholdsvis er traditionelt tekniskskoleuddannet og mesterudlært. Vil de kunne det samme? Vil de få det samme i løn? Vil de arbejde i samme virksomhed? Det er svært at forestille sig, at man vil sætte lighedstegn mellem de to håndværkere. Når det så primært er de tosprogede unge, der vil være mesterudlært, så kan jeg ikke undgå at tænke på et så stærkt ord som apartheid til at beskrive konsekvenserne af mesterlæren på arbejdsmarkedet. Resultatet vil være et delt arbejdsmarked, hvilket ikke er i overensstemmelse med vores fælles mål om integration og et sammenhængende Danmark. Vi vil måske ikke have en uuddannet og arbejdsløs underklasse, men underklasse vil de stadig være. For det tredje glemmer Almajid, at vi taler om børn, der overvejende er født og opvokset i Danmark og har afsluttet den danske folkeskole. Hvis ikke folkeskolen kan producere elever, der er bogligt stærke nok til at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse, der langtfra er kendetegnende som en boglig udfordring, så er det altså i folkeskolen problemet ligger. Der må fokuseres på folkeskolens indretning, og hvordan vi kan nedbryde den sociale arv. Som David Gress påpeger den 18. februar, nedbryder den nuværende folkeskole ikke den sociale arv – tværtimod, og det har Danmark ikke råd til. Der er brug for en længere skoledag, hvor socialt svage elever har mulighed for at få hjælp til lektierne. Socialt svage elever (ikke blot tosprogede) bør ikke koncentreres på enkelte skoler.
Mesterlæren vil ikke nedbryde den sociale arv – tværtimod vil den opretholde status quo, derfor vil mesterlæren ikke være løsningen. Men når valget er mellem ingen uddannelse eller lidt uddannelse, så er det til enhver tid sidstnævnte, der er at foretrække, men derfor skal vi ikke være tilfredse. Mesterlæren er værd at give en chance, men det er alt for uambitiøst.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu