Læsetid: 3 min.

VK’s hattedamer

Debat
2. februar 2005

Ligestillingspolitik
Det er glædeligt at se partiledere som Mogens Lykketoft og Holger K. Nielsen udråbe sig selv som feminister, som det skete i pressen før valgets udskrivelse. Det kan blot undre, at ligestilling derudover er blevet nævnt med så få ord. Der tales om flere penge til børnefamilier, som reelt ikke har brug for flere kroner, men derimod brug for større fleksibilitet – og ligestilling. En ligestilling som regeringen solidt fik spændt ben for, da de valgte at droppe den øremærkningen af en del af barselsorloven til mænd.
Det er kendetegnende for ovennævnte rundspørge, at partilederne for de to regeringspartier, Anders Fogh Rasmussen og Bendt Bendtsen, valgte ikke at deltage og altså ikke at erklære sig som feminister. Det stemmer godt overens med regeringens manglende deltagelse i alt, hvad der har med ligestillingspolitik at gøre.
Hattedamer Kjær og Kjer
Det ses også tydeligt i den hattedamepolitik, der bliver ført af regeringens ligestillingsministre – først Henriette Kjær (K), og nu den nyudnævnte Eva Kjer Hansen (V). Fælles for dem er, at de mener, at lovgivning og politiske initiativer har udspillet deres rolle i forhold til at skabe ligestilling.
»Det går rimeligt godt,« sagde Eva Kjer Hansen for nylig til Information om tilstanden for ligestilling i dagens Danmark. Her tænker ligestillingsministeren tilsyneladende ikke på Danmarks eklatante mangel på kvindelige ledere, forskere, kvinder på bestyrelsesposter, og hun ser åbenbart heller ikke på de store lønforskelle, der stadig er mellem mænd og kvinder.
Hvordan man kan overse disse skævheder er dog svært at forstå. For langt de fleste kvinder på landets universiteter vil have lagt mærke til, hvor bemærkelsesværdigt få kvindelige professorer de møder på deres vej gennem studierne, ligesom alt for få kvinder på arbejdspladserne rundt omkring støder på kvindelige chefer, og endnu færre topchefer.
Det er ikke alene sørgeligt, at vi kun kan får øje på halvdelen af de ressourcer, vi som samfund har til rådighed. Manglen på kvinder i sådanne ’profiljobs’ er også yderst bekymrende i forhold til, hvad det er for et samfund, vi får. Børn og unge spejler sig i rollemodeller af eget køn, og hvordan skal man som pige eller ung kvinde få inspiration til at stræbe efter at blive professor, direktør eller luftkaptajn, hvis man aldrig møder en anden kvinde af slagsen? Det er ikke umuligt, men det er bestemt langt sværere at få fantasi til.
Regeringen sylter alle tiltag til lovgivning på området med henvisning til, at det er bedre at tage fat med holdningsbearbejdning og »lidt anderledes initiativer«, som ligestillingsminister, Eva Kjer Hansen, kalder det i Information. Hvad er det for anderledes initiativer? Postkort på cafeer, og lidt pjecer hist og her? En værktøjskasse med gode ideer på en hjemmeside?
Man vil ikke lovgive om barsel eller kønskvotering, fordi det er »formynderisk«, som ligestillingsministeren siger: »Det må være op til familierne selv at finde ud af«. Men man har bestemt ikke problemer med at være overordentlig formynderisk og bedrevidende når det handler om andre ting, hvor man lovgiver for at fremme en bestemt udvikling, som for eksempel i forhold til en 24-års regel og arrangerede ægteskaber. Hvorfor så ikke på ligestillingsområdet?
I Sverige ser man kvinder i alle aldre og fra stort set hele det politiske spektrum blande sig i ligestillingsdebatten. I Danmark er det at være feminist, hvis man ellers lige ser bort fra ovennævnte rundspørge, derimod noget så u-moderne, som et langhåret levn fra halvfjerdserne. Ifølge en aktuel undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation har kun 17,4 danske virksomheder kvinder i direktionen – tallene for de øvrige nordiske lande ligger til sammenligning alle over 60 procent.
I de andre lande har man – i modsætning til Danmark – bakket holdningsbearbejdningen op med et kvotesystem og på den måde fået flere kvinder ind i toppen. Kun på den måde får man lagt en ny kurs.
Det er rigtigt, at der skal holdningsbearbejdes, ikke mindst i skoler, på seminarier og i virksomhederne. Men det skal også bakkes op af konkrete politiske initiativer, som for eksempel kønskvotering. Og vi skal ikke stoppe her.
Derfor har jeg også udarbejdet et ligestillingsforslag, som er den del af det politiske udspil, jeg går til valg på.
For som historien klart har vist os, er ligestilling ikke noget, der kommer af sig selv.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her