Kronik

Den fraværende bog

Hvad læser man i dag i børneinstitutionerne og hvorfor? Postman Per, Disney, Totte eller noget om traktorer og om at gå til tandlæge. Vi har at gøre med en kollektiv blind plet
19. marts 2005

KRONIK
Der er naturligvis børnelitteratur i de fleste daginstitutioner.
Selvfølgelig, hvad ellers? Men hvordan ser det børnelitterære område egentlig ud? Hvordan vælger man bøger, hvordan formidler man børns litteratur? Bliver dette overhovedet anset for pædagogisk arbejde?
Når man spørger pædagoger, kan det se ud som om, der er et børnekulturelt genrehierarki, som sætter det mundtlige over andre udtryksformer. Medier, det visuelle og nyere børnebøger er muligvis helt oversete faktorer i børns institutionshverdag.
Torben Weinreich har præsenteret et forslag til en børnelitterær kanon. Et udvalg med Jørn Lund i spidsen har opstillet en kanon over den danske litteratur, og der laves kanoner for næsten ethvert æstetisk og kulturelt udtryk. Rockmusik, film og frikadeller. Hvordan ser en lignende skjult kanon ud, hvis man kigger på, hvilke bøger, der rent faktisk står på hylderne i børnehaverne? Selv om det fortrinsvis er gamle bøger, er de ikke de samme som i Weinreichs bog eller kanon. Her beskrives bøger som Frølichs Hvorledes Dagen gaaer for lille Lise, som er en børnelitterær perle fra 1862, og her beskrives andre, måske mindre kendte klassikere.
Men det børnelitterære ’korpus’ i den danske daginstitution består fortrinsvis af mainstream. Af Disney, af Postmand Per af bøger om traktorer og tandlægebesøg. Tottebøgerne er eksempelvis udmærkede bøger for små børn. Som bare tilhører en barndom, som er bedsteforældrenes eller forældrenes. Desuden er det en type bøger, mange pædagoger tager afstand fra, når man spørger dem. De ved godt, det ikke er kvalitet, og i hvert fald ikke er opdateret. Alligevel er børnehaverne fyldt med den type bøger. Hvorfor?
Man tænker ikke på området som pædagogisk arbejde, man diskuterer det ikke på møder, man følger ikke med i anmeldelser og køber ikke nye bøger ind. Og man kan slet ikke finde nye, danske bøger i en boghandel. For som boghandler Møller i Århus fortalte, da jeg spurgte, de kan ikke returneres.

De vigtige bøger
I mange børnehaver lægger man vægt på bøger. Nogle steder forærer man børn en boggave, når de holder op - typisk en Peter Pedal-bog, købt på udsalg eller i supermarkedet. Boghandlerne bærer naturligvis deres del af ansvaret, for nye børnebøger er som sagt ikke umiddelbart til at få fat i en boghandel. De skal bestilles, og de er dyre.
På samme måde som der er en vis tøven over for at bruge andre, nyere medier, er der også en vis tvivlrådighed over for at bruge de nyere billedbøger.
Det falder i øjnene, at bogen ikke kun er fraværende i det daglige, som noget der ikke er genstand for overvejelse, men også sat til side som et fagligt område, man ikke diskuterer. Selv om det er indlysende, at pædagoger ved noget om børns litteratur og arbejder med den, er det ikke en hovedregel.
Afstandtagen over for eller mærkværdiggørelsen af visse former for litteratur og nye udtryksformer er en helt almindelig kulturel mekanisme. Den sjældne litteratur er netop sjælden. Hvorfor skulle det være anderledes for pædagoger end for læsere af f. eks. lyrik, der jo også et mindretal. Men det er jo netop det, at det er mærkeligt og anderledes, der kan gøre det spændende.
Det er en grundlæggende kompetence at lære at kunne opleve universer, skabt ved hjælp af ord. Påhit, som Astrid Lindgren siger. Yngre børn, som endnu ikke læser, oplever primært fiktive universer, når vi læser højt for dem.
Derfor skulle man egentlig lægge en meget større vægt på dette i det daglige arbejde i børnehaverne. For der ikke noget, der tyder på, at denne kompetence kommer af sig selv. Der kræves en kulturel og pædagogisk sammenhæng at udfolde sig i.
I moderne fiktionspædagogik taler man om, at det også er modtageren, der gør fortællingen til fiktion. Når vi hører det magiske »Der var en gang,« oplever vi den verden, fortælleren er ved at bygge op for os. At vi så ofte oplever noget forskelligt ved den samme tekst, handler om at fiktionsoplevelsen bliver til i mødet mellem teksten og den, der oplever den. Når vi taler om de yngre børn, taler vi om at opleve fiktioner gennem højtlæsning, og ved siden af oplevelsen giver det dem læseforudsætninger, at de fiktive som-om-universer er mødt i forskellig form, før de kommer i skole.

Ikke som i skolen
Hvor skolen arbejder med litterær kompetence, herunder fiktionskompetence, bør børnehaven arbejde med fiktionskompetencen og bør alene arbejde med den. Det kan så som sidegevinst give forudsætninger for læsning senere. I børnehaven øver børnene sig i fiktionskompetencer når de leger rollelege, i mundtlige fortællinger, møder de forskellige mediers etablering af fiktive universer (film, pc-spil, bøger osv.). Og selvfølgelig under højtlæsning, som har en særlig status i denne sammenhæng.
Der er mange veje til fiktionsoplevelser, og der er mange veje til bøger, men en af de former, der er mest afhængige af voksnes indspil og formidling er netop oplæsning af børnelitteratur. Og her sker en grundlæggende læring. Børn lærer et sprog ved at lære, hvordan man gør ting med ord.
Børn skal tidligt møde sproget i originale litterære udformninger. Et kunstnerisk sprog kan med nuancer og originalitet noget helt andet end hverdagens samtalesprog. Børn kan altså møde nyt sprog, de ikke nødvendigvis forstår umiddelbart, men de kan få lejlighed til at opleve spændende ord, hvis rytme kan fornemmes og som de kan ’smage’ på.
Hvis man skaber tradition for sommetider at lade bogen tale ud, kan oplevelserne med andre ord blive nogle andre. En pædagog er alligevel lidt vild med en kvalitetsorienteret tilgang til børnebøger. Hun siger, at hun derhjemme vælger et lille stykke god chokolade i stedet for det store, billige stykke. Hun ved godt, man kan få en masse slik for 20 kroner, men vælger alligevel at spise et lille stykke lækker chokolade til 30 kroner. Lidt, men godt. Kvalitet frem for kvantitet. At pirre smagsløgene med noget lækkert i stedet for bare at skovle ind.

Indlagte stop
En pædagog ønsker at undgå bøger med indlagte stop som f.eks. i Jørgen Clevins bøger om Jakob og Joakim. Hun kan bedst lide den åbne tekst sammen med klare billeder, der viser vej i sekvenser og illustrerer handlingsforløbet. Til gengæld vil hun gerne selv lægge stop ind undervejs. En bog skal kunne beskæres til børnenes alder. Man kan jo også bruge bogens indlagte stop til meddigtning, til tegneaktivitet og til viderefortælling. Oplæsning af børnebøger i den danske daginstitution sker helt overvejende med afbrydelser fra børnenes side og pædagogers indlagte stop. Desuden fjerner nogle pædagoger elementer, de ikke bryder sig om. Man tilpasser den tilpassede bog til børn.
Der findes også den holdning, at man gerne vil videregive kulturarven og vække appetitten på den gode og nærende grundkost, som giver den daglige mæthed. De gammelkendte klassikere igen og igen. Solidt kendskab til Emil fra Lønneberg hører til den kulturelle næring. Man spiser sig mæt hver dag og får mindst et kvarters oplæsning dagligt. Og det vokser man af.
De fleste bøger falder inden for et realistisk eller stiliseret naivt/naturalistisk formsprog, som passer til en oplæsningsstil, som mimer virkeligheden, og som koncentrerer sig om ’fakta’, det vil sige konkret og korrekt gengivelse af virkeligheden.
Det er denne kategori og dette formsprog, vi ser allerflest af i de danske daginstitutioner. Børnenes valgmuligheder afhængige af personlige præferencer, frem for professionelle overvejelser.
Der hersker en tro på, at fiktionskompetencer kommer af sig selv. Og det er in-direkte udtryk for et sprogsyn, der antager, at sprog udvikles eller modnes spontant, et syn, som står i kontrast til den ellers stærke konstruktivisme i børnehaverne.
En kollektiv blind plet viser sig i bogvalget. For hvor børneperspektivet aktivt bruges i en lang række af daginstitutionernes læringstiltag, er det ikke aktivt i spil, når det gælder børnebøger. Her må sulten komme af sig selv, ser det ud til.
Synd for børnene, for sproget, for bøgerne – og for pædagogerne!

*Anne Petersen er lektor ved Jydsk Pædagog-seminarium

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu