Læsetid: 2 min.

Frøen i det varme vand

Debat
31. marts 2005

Stress
I psykologisk krisehjælp er det vigtigt at kunne sætte ord på krisen. Med andre ord – er du politiker, og er der krise, så find de fine ord, klicheer og floskler frem.
Men stiger sygefraværet, er det ikke arbejdsgivere og politikere, der går i gang med at feje for egen dør. Sygefravær er ikke et symptom på stress, dårlig ledelse og dårligt arbejdsmiljø. Nej, skidtet fejes over på den syge medarbejder, og det er holdningen, det er galt med.

Stress-epidemi
Der skal ske en livsstilsforandring. Der skal udarbejdes sundhedsprofiler og en sygesamtale – nej arbejdsfastholdelsessamtale – skal få den syge til at være mindre syg og helst ikke for længe.
En ny lov giver arbejdsgiveren mulighed for at kontrollere den syge hos lægen og få en såkaldt delvis raskmelding. Derved hives så alligevel lidt arbejde ud af den syge. Med andre ord – den syge er jo kun delvis syg. Vi udvikler en stress-epidemi.

Mindre tid med familien
Et nyt projekt fra Teknologirådet, »Balancen mellem arbejdsliv og andet liv«, viser, at stress er et voksende samfundsproblem, og at der er sket en værdiændring, hvor vi nu definerer os selv udelukkende ud fra vores arbejde. Fungerer dit livsprojekt ikke, bliver du stresset.
Danskerne tilbringer i dag næsten 2 timer mindre dagligt med familie og venner, end vi gjorde i 1987. Og det er et paradoks, at det især er børnefamilier, der arbejder mest. Vi er blevet arbejdsnarkomaner og ’det udfordrende arbejde’ er blevet nutidens opium for folket.
Med titler iscenesætter vi os selv og får bekræftelse, status og prestige. I dagens Danmark er det vigtigere, hvad man er, end hvem man er, og det ikke at have et arbejde betragtes som en sygdom, der skal kureres.

Frøen i det varme vand
Social- og sundhedspolitik er blevet finanspolitik og »noget for noget«, men hva’ for noget? Vi får klicheer, floskler og hykleriske ord, men de syge er stadig syge og venter stadig på undersøgelser og diagnoser.
Det er, som når man putter en frø i en gryde koldt vand, og varmer den langsomt op. Den opdager ikke, at den ender med at blive kogt. Havde man derimod puttet den direkte i kogende vand, ville den lynhurtigt springe op og redde livet.
Vi mennesker bliver sløve som frøen af den langsomme opvarmning og opdager ikke, hvor farligt det er for os, før det er for sent.
Er det naboen ,der ryger i gryden, er det jo bare fordi, han ikke er stærk, smart, ung eller klog nok til at leve i et moderne samfund.
Overføres princippet om ord, der forvrænger, til landbruget skal min nevøs svinefarm hedde en rosenhave og hans nabos kostald en jordforbedringscentral.

Stressede kynikere
Vi risikerer at ende som selvoptagede kynikere med spidse albuer, hvor kun den stærkeste overlever. Hvor vi arbejder for meget, får stress og ser den ledige og syge som andenrangsmennesker, der selv er skyld i deres elendighed.
Tankevækkende at høre Eva Birch Christensen, faglig konsulent i it-forbundet PROSA, sige: »Det er rigtigt skidt, når den enkelte sidder med en følelse af skam og tror, det er ham, der er noget galt med, når det måske er arbejdet, der er dårligt tilrettelagt«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her