Radicool
Når man sejler på Nilen fra Aswan i det sydligste Egypten mod nord, kommer man til Kom Ombo, det nye navn på den antikke by Pa Sebek, der betyder Sebeks hjemstavn. Her på Nilens frugtbare bredder, bag papyrus og siv, står et smukt tempel opført allerede før de store dynastier, til ære for krokodilleguden Sebek. Når man kigger ned i en skakt inde i templet, forbløffes man, her ligger et stort antal balsamerede krokodiller.
Baggrunden er enkel. De gamle egyptere frygtede krokodillerne, der dengang var talrige og åd mange egyptere, når de fiskede fra deres små både. For at formilde krokodillerne, ophøjede man en krokodille til frugtbarhedens gud, Sebek.
Stockholm-syndromet
Denne mekanisme, at nære varme følelser for dem, man frygter, kaldes i dag Stockholm-syndromet, efter en gidseltagning under et bankrøveri Stockholm, hvor gidslerne, stik mod al logik, oparbejdede nærmest kærlige følelser for gidseltagerne.
amme mekanisme må have grebet et stort antal københavnere, under dette folketingsvalg. Det Radikale Venstre blev af uforklarlige grunde pludselig et af Nørrebros største partier. Dette på trods af at en af de radikales muslimske kandidater, Naser Khader, viste sig offentligt under valgkampen med to granvoksne bodyguards, da han konstant modtager dødstrusler fra muslimer, som mener, at han er en forræder mod Islam, når han deltager i den demokratiske proces.
Humanist i princippet
Det er nu ikke bare Stockholm syndrom det hele det er også uvidenhed om situationens alvor. Jeg talte indgående med en ny radikal vælger dagen efter valget. Han havde valgt det, der er oppe i tiden, at være humanist i princippet. Og se bort fra realiteterne, som vi begge kunne se hver dag på den sorte skole, hvor vi begge havde stemt. Til hverdag ikke en eneste dansk elev, men nu, hvor der var valg, en kunstig situation med lutter danskere i valglokalet.
Han anede for eksempel ikke, at Englands Labour-regering nu vil trække Storbritannien ud af FNs flygtningekonvention fra 1951 og kun tillade indvandring af folk med en relevant uddannelse, og som kan bestå en prøve i engelsk. De har i England som i Danmark, Sverige, Tyskland og Frankrig erfaret, at uhæmmet indvandring af muslimske analfabeter er en tilsyneladende endeløs kilde til uro, kriminalitet, utryghed, og offentlige udgifter.
I England har man valgt at sætte landets overlevelse og fremtid forud for FNs flygtningekonvention.
Hjemme hos Tørnæs
Min nye radikale ven havde i det hele taget i betragtning af at han havde internet og adgang til halvtreds tv-kanaler forbløffende ringe viden om det, der sker lige uden for Danmarks nu nedlagte grænser. I Tyskland er der nu fem millioner arbejdsløse og mindst lige så mange indvandrere. Genforeningen med det tidligere DDR har ligeledes drænet Tysklands økonomi.
I Frankrig, hvor man har ti millioner indvandrere fra Nordafrika, må man nu sælge ud af offentligt ejede elværker, energiselskaber og så videre for at få penge i den slunkne statskasse.
Her i Danmark har regeringsmedlem Tørnæs ikke råd til at ansætte danskere, men foretrækker lettiske statsborgere hjemme i svinestien. Den megen snak om integration af muslimske indvandrere er altså ikke noget, regeringen mener gælder den selv. Det ville ellers være et godt sted at starte integrationen af muslimer i Danmark: i svinestien hos familien Tørnæs.
Tilgav røverne
At min nye vens radikale stemme havde været uden den ringeste effekt, det generede ham ikke, det vigtigste var, at han nu følte, at han manifesteret sig som »god« mod alle. Han pointerede, at han selv sidste år havde prøvet at blive omringet af en flok knivsvingende drenge af anden etnisk herkomst og frarøvet tegnebog og mobiltelefon, men at han havde tilgivet dem.
Det var på dette tidspunkt, jeg fortalte ham, at det ikke var godhed, han havde udvist, men et udslag af den tilstand, der kaldes Stockholm-syndromet. Og så var det, at jeg fortalte ham om Pa Sebek i det sydlige Egypten. Han lyttede omhyggeligt, og jeg kunne se på hans pupiller, at historien røg direkte ind på lystavlen. Vi skiltes som venner, og aftalte, at vi snart skulle stikke hovederne sammen igen.
Hjemstavn
Seneste artikler
Gå tilbage, men aldrig til en fuser
31. december 2009Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrerHjemstavn
30. december 2009Et af temaerne i årets danske litteratur, der i øvrigt har handlet om alt fra familie- og generationsopgør til ustabile identiteter, har været en ny hjemkomst, en besindelse på det danske sprog og hvad man kommer fra, på en ny hjemstavn i sprogetDet er ganske vist: Fyn er fin
10. august 2009Fyn er et af Danmarks mest undervurderede steder, og derfor er det på sin plads at gøre op med enhver fordom her. Odense er eventyrets by - smørklatten i danmarks-grøden. Information har valgt at hylde paradisøen Fyn