Læsetid: 3 min.

Koteletter med lidt løg og tomat

21. marts 2005

Mobiltelefoni
Der er ustandseligt vrede læserbreve i pressen fra mennesker, der brokker sig over, at folks mobiltelefoner ringer i biografer, teatre, restauranter og stillekupeer.
Men jeg har stor fornøjelse af at lytte til, hvad folk taler om i deres mobiler. Det giver adgang til områder i privatlivet, hvor nysgerrige forskere som jeg ellers har svært ved at stikke næsen ind. Og mobilsnakken gør tog- og busrejser særdeles underholdende.
Min ukendte midaldrende sidemand i S-toget tager sin telefon frem og ringer op.
»Hej det er mig, jeg sidder i toget ved Nordhavns Station,« siger han.

Pasta eller ris
Det lyder af ægteskab, tænker jeg. Det er et signal til konen om, at nu kan hun godt begynde at skrælle kartofler. Men nej. Det næste, han siger er:
»Nårh ja, jeg havde glemt, at det er torsdag.«
Spændingen stiger. Konen har taget et point. Hvad mon hun siger?
Vor helt har vist sig glemsom, og det tæller ikke på plussiden i et forhold. Men en ting er sikker. Hun laver et eller andet hver torsdag: gymnastik, aftenskole eller måske noget pikant? Fantasien har frit spil. Måske er hun slet ikke en hun.
Vor helt er nede i kælderen:
»Jamen, så laver jeg noget selv,« siger han.
Nu snakker de om aftensmaden, tænker jeg. Og han fortsætter ganske rigtigt:
»Jeg laver nogle koteletter med lidt løg og tomat.«
»Og måske lidt hvidløg,« tilføjer en af de andre passagerer i S-toget.
Det vækker almindelig munterhed og alle spidser ører.
»Pasta eller ris,« siger han og tilføjer,
»Så ses vi ved nitiden.«
Han afbryder forbindelsen, slukker telefonen og synker hen i S-togs-trance. Og det gør vi andre også, nu da underholdningen er forbi. Men det varer ikke ret længe, før den næste mobilsamtale byder på ny underholdning fra intimsfæren.
Nu handler det om en sofa. Om hvor den skal stå, og hvordan den skal blive hentet hos en, der hedder Frits, der bor ved Juelsminde.
Vi får ikke det hele at vide med det samme, og der er rig mulighed for fantaseren undervejs.
F.eks. bliver det langsomt klart, at personen i den anden ende helst er fri for den sofa. Vi er vidne til en ikke ringe overtalelseskraft.

Eksmandens eskapader
Disse samtaler er så interessante, fordi de giver et kig ind i den talendes intime liv samtidigt med, at man kun hører halvdelen.
Det hører til enhver forfatters abc, at man skaber spænding i en fortælling ved at overlade noget til læserens fantasi.
Det mærkelige ved disse intime samtaler i det offentlige rum er, at manden i eksemplet med koteletterne sandsynligvis ville synes, at det var temmelig frækt, hvis jeg spurgte ham, om hans kone var hjemme om torsdagen, om hvornår hun kom hjem, eller hvad han skal have til middag.
Samtaler om helt almindelige ting er morsomme at lytte med på og fantasere over. Men det er selvfølgeligt lidt mere spændende, hvis en kvinde fortæller om sin eksmands ekskapader, eller svogerens problemer, da han fik ryddet munden eller hvad en svigermor kan finde på af nedrigheder.

Dansk erhvervsliv
Et særligt kapitel er forretningssamtaler på business class i IC3 tog.
Hvis man mener, at dansk erhvervs- og organisationsliv er en lukket affære, skal man bare lukke ørerne op i en business class kupe.
Efter en tur mellem København og Ålborg var jeg ganske godt informeret om, hvad der foregår i toppen af en stor organisation i tekstilbranchen.
En herre, som tilsyneladende var højt på strå, ordnede sine forretninger og private sager i en uafbrudt strøm af mobilsamtaler.
Det var virkeligt fascinerende at få et realistisk indblik i en praksis, man som forsker i kommunikation og organisation ellers har svært ved at opnå.

Nyt job til Carsten
Der var mange samtaler med sekretæren, som vi kom på fornavn med. Forskellige aftaler blev diskuteret.
Der var forståelse for, at det hele gik lidt langsomt den dag, fordi hun havde et føl under optræning.
Der var også interessante samtaler med kolleger og folk fra tekstilbranchen.
Vi fik både navne og telefonnumre. Mest fornavne selvfølgelig. Og ind i mellem forsøgte vores ven at skaffe sin gamle ven Carsten et job ved at ringe til en række kontakter og tale pænt om ham. Dét skabte sympati i kupeen.
Og igen er der det besynderlige; han havde sikkert ikke givet mig alle disse oplysninger, hvis jeg havde spurgt ham direkte.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu