Læsetid: 4 min.

Den kroatiske bjørn

Skal spørgsmålet om udlevering af den krigsforbrydersigtede general Ante Gotovina virkelig bremse Kroatiens kurs mod EU-medlemsskab?
11. marts 2005

INTERNATIONALT
Måske anede de to kroatiske ministre uråd, da de så kommissæren for udvidelse i en af korridorerne i EU-hovedkvarteret i Bruxelles. Olli Rehn havde netop aflyst et møde, han skulle have haft samme dag med den kroatiske udenrigsminister og minister for EU-integration, fordi han – lød beskeden – havde »fået en virus«.
De kroatiske forhandlere havde ellers set frem til igen at rykke deres land en tand nærmere medlemskab af unionen. Mindre end en måned tidligere havde både kommisionens formand Barosso og ’udenrigschef’ Solana sagt, at optagelsesforhandlingerne med Kroatien ville begynde den 17. marts. Men dagen før, de kroatiske ministre kom til Bruxelles, var der sket en dramatisk vending. På EU-udenrigsministrenes møde om Kroatien havde britiske Jack Straw ført det store ord.
Briterne fremstilles af kroatiske medier tit som ’skurken’ i fortællingen om Kroatiens tilnærmelse til EU. De insisterede nemlig længe på, at Kroatien skulle »samarbejde fuldt ud« med domstolen for krigen i eks-Jugoslavien i Haag, før der kunne indledes forhandlnger om optagelse. I »fuldt samarbejde« inkluderer briterne udlevering af general Ante Gotovina, der står anklaget i Haag, og som Kroatien siger, man ikke ved, hvor er.
Især Tyskland har talt for, at Kroatien bliver optaget snarest muligt, og havde i januar efter heftige forhandlinger fået overtalt alle andre lande. Så man meddelte kroaterne den 17. marts som datoen, hvor egentlige forhandlinger ville starte. I Zagreb sprang champagnepropperne, og man begyndte – som det sig hør og bør – at skændes om, hvem der skulle have hvilke poster i udvalgene.
Som en udenlandsk diplomat siger til kroatisk presse: »I havde allerede fundet kniven frem for at flå den og havde også allerede solgt skindet – men problemet er, at bjørnen stadig spankulerer rundt i skoven«. Bjørnen er på fri fod, fordi ’skurken’ igen greb ind.

Havde muligheden
Til de andre EU-ministre videregav Jack Straw efterretningsoplysninger om, at en repræsentant for den kroatiske regering var mødtes med den flygtede general Gotovina i Bosnien. Man havde angiveligt endda kunnet arrestere Gotovina – men ønskede det altså ikke.
Straw understregede også, at der i Kroatien er statsansatte, som finansierer Gotovina – men mere belastende er det, at den kroatiske regering ifølge kritikken, ikke har ødelagt Gotovinas net af hjælpere, men tværtimod har degraderet politifolk, som har haft held til at finde andre Haag-sigtede.
Tilhængere af Kroatiens snarlige optagelse har hævdet, at med regeringen, der tiltrådte for godt et år siden, er nationalisme og modvilje mod Haag-domstolen helt forsvundet fra regeringskontorerne i Zagreb. Dét argument virker nu svækket. Bl.a. bedømmes regeringens kampagne i præsidentvalgkampen omkring nytår også som nationalistisk. Her »bekræftede ledende politikeres optræden, at der i Kroatien ikke findes nogen klart udtalt vilje til at finde Gotovina«, refererer kroatiske Globus en vurdering fra EU-diplomater.
Det sidste skub fra vel- til modvilje hos EU-ministrene gav Straws oplysninger om mødet mellem regeringen og Gotovina. I Kroatien var vendingen et chok, og en regeringstalsmand udtalte, at »dette er opspind fra efterretningstjenesterne i lande, som ikke er interesserede i, at Kroatien begynder forhandlinger om optagelse i EU 17. marts. Den slags løgne er lanceret for at kompromittere den siddende regering«.
Ugemagasinet Nacional hævder, at manden, som for regeringen skulle møde Gotovina, aldrig kom i kontakt med generalen – men at historien alligevel »vil kunne koste Kroatien udsættelse af forhandlingerne med EU«.

Hensyn til Serbien
I Bruxelles siger man, at det ville være et dårligt signal til især Serbien – der har lignende problemer med Haag-sigtede på flugt – hvis man så gennem fingre med kravene om ’fuldt samarbejde’. Man trøster også med, at kroaterne jo stadig har nogle dage til at finde Gotovina – men kroatisk presse ser allerede »katastrofen« true:
Hvis forhandlingerne om optagelse ikke begynder i marts, men – som foreslået af Straw – udsættes til oktober, så begynder Kroatien sammen med Tyrkiet, »dvs., at Kroatien bliver gidsel af disse forhandlinger (….) og i så fald er der ingen chance for, at Kroatien kommer ind i EU før 2014«, skriver Globus.
Den 5. marts var den kroatiske præsident Stipe Mesic i Bruxelles og advarede her endnu engang om et ustabilt Balkan: Hvis ikke Kroatiens forhandlinger om optagelse begynder i marts, vil det kunne destabilisere landet politisk og økonomisk – og have de samme virkninger på hele regionen, sagde præsidenten.
Det lader dog til, at Kommisionen vil løbe risikoen. Kommisæren for udvidelse, Olli Rehn, sagde samtidig: »Jeg håber, at det lykkes den kroatiske regering at opfylde kravet om at finde og udlevere Ante Gotovina, så forhandlingerne kan begynde til tiden. Fristen udløber, og Zagreb må nå det hele inden 17. marts«.

*Uffe Andersen er cand. mag., freelancejournalist og forfatter med speciale i Balkan

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu