Læsetid: 12 min.

LÆSERBREVE

Debat
14. marts 2005


Stjernfeldt og SUT
Da jeg læste sidste sætning i Frederik Stjernfelt og Søren Ulrik Thomsens forord i Kritik af den negative opbyggelighed, kom jeg til at grine. Sætningen lyder sjovt nok sådan:
»Enhver kritik af bogen vil naturligvis negere sig selv«. Men hvad mener duoen med dét? At med- og modspil ikke behøves. At det sidste ord er sagt – af dem. Førnævnte var springbrættet ind i min læsning af disse Syv Essays, hvor Stjernfelt og især Thomsen også bygger på egen erindring. Hovedparten af erindringerne er uvedkommende, både i hovedteksterne og i noterne, der er alt for lange. Stjernfelts note 52 er eksempelvis fem sider lang.
Men hvad skal jeg i øvrigt bruge ’hate speech’ til om Thomsens besøg i ’Pladeklassikeren’ på H.C. Ørstedsvej. Her taler Thomsen om en »øretæveindbydende, lille snob bag disken«... Didaktikken og retorikken gør læsningen ubehagelig.
Om et af sine kirkebesøg i udlandet postulerer Thomsen … »Og dér, midt i det hele og som det eneste, der aldrig forandres, ligger kirken, som den altid har gjort og altid vil gøre, og i dette hus foregår nøjagtig det samme, som der altid har gjort og vil gøre, år ud og år ind til tidernes ende«. Hvor mange kirker, der er gået til i tidens løb, ved jeg ikke. Men man kan da bestemt ikke betragte det som et givet, at verdens kirker bliver stående for eftertiden!
Claus Beck-Nielsen opfører for tiden en fremragende terrormusical Den sidste Europærer i Das Beckværk. Her fokuserer Nielsen på noget højaktuelt og fundamentalt vigtigt, der også benægtes i Stjernfelt og Thomsen status quo.Koges de to danske åndstyranners prædikende Syv Essays ned, kan der måske bagved de mange hate speech ligge en bøn og et håb om en mere åben, positiv og respektfuld attitude over hele linjen i Danmark! Budskabet drukner bare – fordi Stjernfelts og Thomsens Syv Essays uheldigvis repræsenterer det, de selv kritiserer.

Susanne Jorn
forfatter

Onskab
I omtale af filmen Der Untergang om Hitlers sidste dage i førerbunkeren, citeres den franske avis Libération for at spørge, hvad filmen egentlig skal gøre godt for (Information den 9. marts)?
Et uhyre relevant spørgsmål at stille til en film af den karakter. Jeg har ikke selv set den endnu, men gætter på, at svaret kan findes i Hannah Arendts Eichmann in Jerusalem – A Report on the Banality of Evil samt ikke mindst reaktionerne på bogen.
Arendt viser med sine iagttagelser fra retssagen mod Eichmann, at han er et helt almindeligt menneske. Og netop offentliggørelsen af den observation afstedkom kritik af hende fra alle verdenshjørner; hun afdæmoniserede et ærkesymbol på det onde, et symbol ,folk synes at have behov for at bevare intakt for at kunne forstå og inddæmme det forfærdelige, der var sket under Holocaust.
Men kritikken er uberettiget, for ved at afdække ondskabens banalitet i dette helt almindelige – næsten lidt kedelige – menneske afslører Arendt noget, der er endnu værre; at man ikke skal være født som et uhyre for at begå handlinger med uhyrlige konskvenser. Risikoen ligger i os alle.
Og netop for at inddæmme den og bevare den menneskelige samvittighed intakt, bliver vi nødt til at forstå hvor banal, ondskaben kan være. Hvis det er svaret på spørgsmålet om formålet med en film som Der Untergang, løser jeg gerne billet til biografmørket.

Jeanne Hansen
stud.theol.

Information og nichen
For mig er Dagbladet Information lidt af et familieanliggende. Min morfar, Villy Brandt Nielsen, arbejdede der som typograf et helt liv, avisen ligger altid i mine forældres hjem, og jeg har selv enten købt den regelmæssigt eller abonneret på den i hele mit voksne liv.
Så man skulle tro, jeg havde vænnet mig til den måde stoffet bliver prioriteret – men der er nu noget, der godt kunne være anderledes.
Information bringer meget om politik, samfund, ligestilling og arbejdsmarked. Det læser jeg med interesse og nyder også de mere eller mindre sarkastiske ledere. Men de mange sider med teater, film, bøger og udstillinger kunne måske indgå i en omprioritering hvor ikke uvæsentlige emner som it, læge- og naturvidenskab og sportsøkonomi fik en større rolle.
Der har ved forskellige lejligheder været tiltag til forandringer. Der var en naturvidenskabelig side en enkelt dag om ugen en overgang, og der sniger sig spydige beretninger fra sporten ind på bagsiden af og til. Men det spørgsmål til Information, som jeg har gået med et stykke tid, er, om det er et bevidst fravalg – skal jeg tænke på Information som en nicheavis og så begynde at abonnere på Wired, Nature og Børsen for at få et mere komplet billede?

Kaare Brandt Petersen
ph.d. stud,

Rygning tilladt!
Thomas Holm skriver i sit læserbrev den 8. marts, at det er et overgreb på hans personlige frihed, når han går på bar, café eller til koncert og bliver udsat for passiv rygning. Rygning i det offentlige rum skal være forbudt, mener TH.
Men mener TH da ikke også, at han har frihed til at vælge baren og caféen fra, når han nu føler sig så krænket? Eller mener han ikke, at han kan finde sig de offentlige, røgfri steder, som rent faktisk eksisterer? Det må da være op til den enkelte café selv at vurdere, om deres sted skal være røgfrit, og ikke op til staten. Alt andet vil være en tendens til den ubehagelige forbudspolitik, som man f.eks. kan se i USA, hvor en ryger stort ikke kan finde et sted at få opfyldt trangen. Hvis TH sammen med alle de andre ikke-rygere blot valgte de tilrøgede steder fra, ville vi jo hurtigt se store forandringer, eftersom det ikke længere ville være rentabelt for en bar eller en café at tillade rygning.

Søren Peter L. Boisen
Skanderborg

Intet nordisk alternativ til EU
Nu da debatten om forfatningstraktaten så småt er gået i gang, bliver det interessant at se, hvilke krumspring EU-modstanderne vil gøre for at sælge et nej til den danske befolkning.
Et af de mest udsigtsløse alternativer til dansk EU-medlemskab, nemlig tanken om et tættere nordisk samarbejde, som Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU er fortalere for, kan i hvert fald lægges i graven.
Både Sverige og Finland er medlemmer af EU og har ingen planer har om at melde sig ud. Meningsmålingerne i Norge har i det sidste lange stykke tid v?st flertal for et EU-medlemskab. Og nu på Island har statsminister Halldor Åsgrimsson besluttet at nedsætte en komité, der skal vurdere perspektiverne i at indlede forhandlinger om optagelse i EU. Der springer ligefrem en lille EU-geys?r på kl?ppeøen.
Alt dette kommer forhåbentlig bag på nej-siden, for ellers kan de ikke mene deres nordiske alternativ alvorligt. EU-modstanderne skylder at oplyse danskerne om, at der ikke bliver nogen at samarbejde med i en ’nordisk union’!
Og man må knibe sig i armen og spørge, om det virkelig kan være rigtigt, at nej-siden ønsker dansk enegang i Europa, når vores nordiske venner hellere vil være en del af EU? EU-modstanderne bør holde op med at foregøgle den danske befolkning urealistiske alternativer ved en dansk udmeldelse af EU.

Er?k Boel
formand for Europabevægelsen

Fordomsfuld journalistik
Forfriskende at se Aalborg på forsiden af Information var min umiddelbare indskydelse, da jeg så avisen d. 5. marts. Efter at have læst temaet om den by jeg bor i, var jeg mildest talt lamslået. Ikke kun over det mere eller mindre fejlagtige billede, der blev tegnet af Aalborg, men ligesåvel over den fuldstændigt ukritiske måde hvorpå de to journalister, Lasse Lavrsen og Kristian Villesen, formidlede en fordomsfuld og ensidig fremstilling af byen. Den journalistiske præstation svarer til at jeg, efter at have set Bleeder og Pusher I og II, drog til hovedstaden med skyklapper på og lavede en reportage, der med al tydelighed viste, at filmenes beskrivelser af København er fyldestgørende.
Et af de tydeligste eksempler, på at de to journalister først og fremmest søger at få bekræftet sine fordomme, er i interviewet med Jonny Hefty, hvor Fedtebrødet bliver placeret som nærmeste nabo til et »brølende kraftværk«. Det brølende kraftværk er Nordkraft, der har været lukket ned i mange år, og i øvrigt er størstedelen af bygningerne jævnet med jorden. En nedrivning der har givet plads til at opføre den store kultursatsning Musikkens hus inden for de nærmeste år.
I de to artikler bliver opfattelsen af Aalborg som værende fyldt med fabrikker dyrket til det urimelige. Den virkelige situation er, at Aalborg er foran både Århus og Odense i afviklingen af tung industri i centralt beliggende områder som havnefronten.
Det er min hidtidige erfaring, at Information er en avis, der er begavet nok til at belyse sager fra flere sider. Jeg håber ikke, at det er ny stil at være ensidig og fordomsbekræftende.

Hans Peter Therkildsen
stud.geom., Aalborg

Kvindedag
Kvindernes stærkt opreklamerede såkaldte kampdag den 8. marts fik min avis Information til at gå helt agurk.
Information er en landsdækkende avis, som man jo mange gange holder som avis nr. to. Da avisen jo ikke er helt dagsaktuel med alle de forskellige oplysninger, jeg kræver for at få de relevante informationer, så som sportsresultater m.m. Men pyt med det. I skriver gode lange dybdegående artikler om politik og kultur, så al tilgivet. Men, men at fylde en hel dags avis med kvindesnak, kvinde-sludder og misforstået ligestilling i dette højt udviklende samfund – rend mig! Hele forsiden fyldt med feministiske slagord. Anmeldelser om hvordan kvinder kan beskytte sig mod voldtægt ved at indtage en tampon med en sylespids ud mod den indtrængende. Og for at det ikke skal være løgn: bagsideartiklen om mixed fodbold. Begge lederartiklerne selvfølgelig også fyldt med kvinde-snak og svensk ligestilling. Sverige, når det er værst.
Vi har altså ligestilling i dette land med undtagelser som f.eks. indvandrekvinder. Men vi har gudsketak-og-lov også forskellige kønsroller og stor forskel på kvinde og mand. Tænk, hvor mange vigtige politiske og kulturelle samfundsmæssige sager, der den dag blev udeladt. Det har en landsdækkende avis ikke lov til over for deres trofaste læsere.

Steen Flemming Jørgensen
lektor i pædagogik

Rygning forbudt!
Jævnfør Thomas Holms indlæg (8/3) om rygeforbud i det offentlige rum, så bør politikerne vise mod til at virkeliggøre en sådan vision. Der hersker i Danmark en misforstået tolerance over for, hvor rygning skal tillades. Det bør kun være tilladt i private hjem, udenfor og i særskilte rum. Fly- og busselskaber har vist vejen, og DSB må indse, hvorfor de ledige pladser altid er i rygerkupéerne. Irerne kan finde ud af at gå udenfor og ryge mellem deres indtagelse af endnu en pint Kilkenny, så det bør også være muligt i Danmark – selvom vi forsvarer ’den personlige frihed’ til at ryge tobak, drikke alkohol og spise fedt som nogle af de (få) resterende værdier i vores samfund.
Når man går i byen er evt. tømmermænd selvforskyldte, men det er de røde øjne, lugten af røg og smagen af røg i munden ikke, hvis man er ikke-ryger. Derved indskrænkes min personlige frihed til at kunne gå ud til et offentligt arrangement, da jeg dermed udsætter mig selv for de gener og sundhedsfarer, der er forbundet med passiv rygning.

Henrik Madsen
journalist og stud.scient.pol.

Økologi
Vil du tage afstand fra svinebaroner og dyremishandling?
Køb økologisk – så ved du, det bliver til noget.

Henrik Strube
København Ø

Noget for noget
Tilhængere af kontraktpolitik må mene, at Jørn Henrik Petersens ræsonnement er i orden: Staten betaler de unges uddannelse, derfor har de pligt til at arbejde i Danmark. Og skulle nogen have lyst til at dampe af til udlandet, må de betale ved kasse 1. Der er mindst to problemer.
For det første: Selvom det antages, der er arbejdspligt, så forudsætter indfrielse af pligten, at der er arbejde at få. Og akademikerarbejdsløsheden taget i betragtning, kan det være vanskeligt.
For det andet: Er der pligter for den ene, er der også for den anden. Så det kan med lige så stor ret hævdes, at staten har pligt til at skabe arbejdspladser, som at akademikerne skal betale for at tage ud. Noget for noget.
Et strukturelt problem om arbejdsløshed løses ikke ved at gøre det til et personligt problem for den arbejdsløse. Kast i stedet et blik på den herskende samfunds(u)orden. Når arbejdsmarkedet benytter sig af aktiveringsordninger i stedet for at udbyde ordinært arbejde, skal der så fantasi til at forestille sig, at nogen rejser ud? Når mange akademikere arbejder på daglejervilkår, er det så underligt, at nogen ønsker sig noget bedre? Når akademikere får at vide, at de er overkvalificerede til udbudte stillinger, er det så underligt, at de kigger sig om i udlandet? Skal de straffes for det?

Liselotte Hedegaard
ekstern lektor.

Red perlen
»Hele området på én gang er en perle,« siger museumsinspektør i Brede, Lars K. Christensen den 1. marts til Information om Mølleå-området fra Fuglevad til Nymølle.
Han har ret. I den fredede ådal viser ikke kun Brede Værk og de nærmeste huse, men også en række andre bygninger et enestående stykke dansk industrihistorie.
Alligevel vil Nationalmuseet slå perlen i stykker og sælge Nymølle, Fuglevad Mølle med boliger plus de gamle skolebygninger og en mesterbolig på Brede Allé. De er nemlig ikke med i planerne for et museum for industrikultur på Brede Værk.
Men de fortæller i lige så høj grad som de øvrige bygninger historien om Mølleåens møller og Brede gamle klædefabrik som et komplet minisamfund med fabrik, boliger, skole, børnehave og spisehus. Hvorfor ikke fortælle om f.eks. den gamle skole?
Salget skyldes også pengenød. Regeringen har skåret museet kraftigt ned, så det kun kan skaffe 40 mill. kr. til nye magasiner ved at sælge ud af den nationale kulturarv.
Regeringen kunne hjælpe, hvis den ville. Men nej: Først skæres der ned, så indretter museet sig, og nu kan kulturminister Brian Mikkelsen så sige, at salget er museets eget ønske.
Vi skal i dag åbenbart glæde os over, at museet ikke tvinges til at sælge endnu flere bygninger. Men det er altså ikke nok til at redde hele perlen.

Jette Møller Nielsen
journalist

Derfor Helle
David Trads argumenterede i Politiken den 6. marts for Frank Jensen som Socialdemokraternes nye formand. Ifølge David Trads skal personen have den nødvendige indsigt og erfaring til at agere beslutsomt, kreativt og ansvarsfuldt i enhver tænkelig situation. Og de egenskaber har Frank Jensen, mener Trads og trækker hans 17 år som folketingsmand, politisk ordfører og minister frem.
Nu er det nødvendigvis ikke de kvalifikationer alene der gør det, mener jeg. De sidste to valgperioder viser klart og tydeligt, at det slet ikke er det, der er brug for hos Socialdemokraterne.
Klassekampen er forbi. Vi lever i en helt ny tid, derfor er der brug for nytænkning og friske kræfter med gå-på-mod i den politiske arena. I dag er der nemlig brug for en helt anden slags klassekamp, end den Frank Jensen står for.
Det virker derfor panisk, når så mange ’kloge’ fremhæver mange år på samme taburet for at kunne tilføre dansk politik nytænkning og give det borgerlige sammenrend kamp til stregen.
Det tror jeg Helle Thorning-Schmidt kan, trods hendes åbenlyse mangler, som David Trads mener, Frank Jensen ikke har. Det er godt at have partisoldater, men nyt blod skader nu heller ikke – og slet ikke Socialdemokraterne i de kommende år. Så slut med genudsendelser på den politiske S-arena, hvis Socialdemokraterne skal gøre en forskel i fremtiden. Derfor Helle.

Jens Erik Olsen
Karup

Derfor Frank
I sin kommentar i Information den 10. marts skriver Jørgen Flindt Pedersen at han stemmer på Helle. J.F.P. begrunder sit synspunkt med at Frank Jensen med sin klassekampsretorik ikke har forstået, hvad der »foregår i hovedet på mange lønmodtagere«. Underforstået at det gør JFP.
Jeg syntes det er befriende, at Frank Jensen opfordrer til klassekamp, netop fordi der er andre befolkningsgrupper end den store selvbekræftigende middelklasse, som både JFP og Helle Thorning-Schmidt tilhører.
JFP fremhæver også Helle Thorning-Smidts modige angreb på efterlønnen. Ja, det er jo let at være modig når man ikke tilhører den del af lønmodtagerne, der har de mest opslidende jobs på arbejdsmarkedet. Jeg kalder det nu ikke mod, men manglende solidaritet.

Erik Jespersen
Frederiksberg

Feminisme
Feminisme ifølge fremmedordbogen: »Bevægelse der arbejder for kvindens ligestilling med manden«
Det faktum, at kun tre ud af syv kvinder (Information den 8. marts) tør kalde sig feminister, bør ryste det smådemokratiske Danmark i sin grundvold. Lad os gøre op med myterne om ekstremisme og kønsfascisme, og definere feminisme som hvad det er: ligestilling!

Andreas R. M. Andreassen
gymnasieelev

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her