Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

9. marts 2005


Fogh forvansker historien
I sit forord til Udenrigsministeriets hjemmeside om besættelsen skriver statsminister Anders Fogh Rasmussen bl.a.:
»Under nazisternes besættelse blev mange danske stillet over for valget mellem at gøre det rigtige, at tage klar stilling og dermed udsætte sig selv for en stor personlig risiko. Eller at bøje nakken, følge med strømmen og prioritere egen velstand og sikkerhed.«
For mig, der har levet før og under besættelsen, er det forbavsende at støde på en forkortelse af verdenshistorien ned til et sådant resumé.
For hvordan så verden ud den 9. april 1940? Vinterens begivenheder var grufulde. Warszawas – og dermed Polens – fald i løbet af få uger rystede den danske befolkning.
Jeg hører udmærket for mit indre øre lyden af bombardementerne af Polen – det sørgede de tyske film-ugerevuer for. Instrumentet hed Stukas – det var flyvemaskiner, som dykkede ned over målet, kastede deres bomber og så steg lodret til vejrs med en voldsom larm. Ned-op i noget, der opfattedes som en spids vinkel, fuld af helvedes larm og tilintetgørelse.
Den 9. april 1940 om morgenen så og hørte vi københavnere de tyske maskiner. De kredsede over byen. Og man kom ikke til at tænke på Warszawas. Det var simpelthen forspillet man så, hvis ikke statsminister Stauning og Christian d. 10. gav efter – og dermed reddede byen og dens indbyggere.
Fra den følgende måned husker jeg en gåtur med min ældre bror, der var søofficer. Han belærte mig om, at tyskerne undervurderede det vesteuropæiske forsvar: De ville letsindigt angribe – og så møde afgørende modstand.
Det trøstede mig i nogle uger – nemlig indtil tyskernes angreb på Holland, Belgien og Frankrig. Min brors belæring trøstede mig endnu et døgns tid ind i dette angreb. Det viste sig imidlertid, at angrebet ’afvikledes’ på et par uger.
Så kom den erkendelse, at det hele for et land som Danmark nok ikke var så enkelt.

af Johan Garde
fhv. ankechef, født 1917

Frank løslod ånden i flasken
Jeg kan kun være enig med Bent Vinn Nielsen i, at Frank Jensen – voveligt, men rigtigt – gjorde ordet klassekamp stuerent.
For er det ikke klassekamp, Danish Crown har gang i, når de først flytter ’danske’ arbejdspladser til Tyskland for at øge profitten? Og da der var mere profit at hente skiftede man de tyske slagteriarbejdere ud med polske slagteriarbejdere. Begivenheder, der foregår for øjnene af os, mens industribøndernes Fogh står på Folketingets talerstol og siger, at der ikke længere er klassekamp.
Selvfølgelig er der andre konflifter i Danmark end disse rent klassebaserede. F.eks. i sundhedsvæsenet. Her har vi fået VCO’s forslag til en ny sundhedslov. Et forslag, der fjerner den fri, lige og gratis adgang til sundhedsvæsenet. En ladeport for brugerbetaling er åbnet. Frank – du skal have tak for, at ud slap ånden ud af flasken.

Leif Hartman
Haderslev

Licens?
Licensen skal enten afskaffes eller reduceres kraftigt. Der er ikke nogen grund til, at DR sender mere end to timers fjernsyn om dagen. DR er først og fremmest en folkeoplysende kanal. Den skal sikre, at folk kan følge med, altså er et nyhedsprogram nødvendigt. Derudover skal man have mulighed for at se store nationale begivenheder som valg og landskampe.
Argumentet, at DR skal sikre objektivitet fri for politiske interesser, er for letkøbt. Objektivitet findes ikke, idet alle har interesser, de ønsker tilgodeset! Det gælder både DR’s teknikere, journalister og ledere.
Alligevel er der en vis fornuft i at have én offentligt tilgængelig kanal, der sikrer en vis ’objektivitet’. Men det gælder kun for nyhedsudsendelser og debatter. Er DR’s underholdningsprogrammer som ’Sporløs’ eller ’Stjerne for en aften’ mere politisk objektive end TV3’s Idols? Nej!
Argumentet med, at alle underholdningsprogrammer så ville blive dårligere, holder heller ikke. Tænk f.eks. på Discovery Channel eller National Geographic. Her er masser af gode lærerige programmer, så der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem private tv-kanaler og dårlige programmer. Ergo to timers DR sendetid om dagen er nok, resten kan overlades til de private.

Søren Frølunde
København

Castro vs. Chavez
Selv om man hader USA, behøver man ikke elske dets fjender. Det er måske ikke gået op for Rupert Cornwell, som den 3. marts bibringer os denne udgydelse:
»Isolation har været nøgleordet – først over for præsident Castro og nu over for en anden ’slem dreng’ i skikkelse af Venezuelas Chavez. Men strategien har givet bagslag. Den amerikanske tyrannisering har givet den cubanske leder en national opbakning, som han ellers ikke ville have fået, og han har konsolideret sin position som den længst siddende regeringsleder på jorden.«
Nu er der den forskel på Chavez og Castro, at Chavez er demokratisk valgt. Derfor er det ret flot at hævde, at Castro har ’national opbakning’. For hvordan måler man national opbakning, når situationen i Cuba er den, at personer, som åbenlyst ikke bakker op, bliver kylet i fængsel? Det kan man da kalde ’tyrannisering’!
Cornwell påstår, at Castro har »konsolideret sin position.« Tja. Det er ikke svært, når man er diktator. Den slags har det med at blive siddende, så længe det passer dem, og ’konsolidere deres position’.
Jeg er ikke fan af George Bush. Men han må dog finde sig i kritik, og et demokratisk valg har dokumenteret hans nationale opbakning.

Mette Nejmann
forlagsredaktør

Snor i Tørnæs
Bare rolig fru. Tørnæs, DF er ikke ude på at puffe dig af taburetten.
Når DF, som trolden farer ud af æsken, er det for med signalværdien at markere moralen for sin ældre neo-kristne vælgergruppe og arbejdspladsernes hellige danskhed for sine vundne arbejdere (SID). Samtidig kan du jo, som en ny Tove Fergo blive, den minister de ’har en snor på’.

Bent Brogaard
Galten

Kræft og efterløn
Hver gang der snakkes efterløn påstås det uimodsagt, at vi kan regne med at blive ældre end tidligere. Hvorfor egentlig ?
Er jeg forkert orienteret, når jeg mener, at der m.h.t. langsigtet overlevelse ikke er sket større fremskridt i behandlingen af kræft de sidste mange år ?
Er det ikke korrekt, at vi netop nu ser en stor stigning i hyppigheden hos især de yngre aldersgrupper, hos børn skulle den nærmest være fordoblet over 10 år ?Er det urimeligt at antage, at stigningen hos disse generationer vil slå igennem proportionalt, i takt med at de bliver ældre ?
Har statistikerne i deres optimistiske forudsigelser indkalkuleret fremkomsten af den mirakelpille, vi har ventet forgæves på de sidste 50 år ?
Hvis det er mirakelpillen der spøger, vil jeg gerne foreslå følgende: Lad os alle sammen blive enige om, ikke at snakke om ændringer i efterlønnen før vi har set den pille (og tjekket at den virker).

G. Petersen
Hornslet

Troens seriøsitet
Der er en intellektuel mangel i ikke-troendes religionsanalyse. Værdien af en religion er ikke et spørgsmål om, hvorvidt den er smuk, behagelig eller underlegen. Spørgsmålet er, om den er sand eller ej. Det afgør relevansen.
Det er ulogisk, at forskellige religioner kan have fat på sandheden. Det er rigtigt, at der findes overlap, men aldrig på kerneområderne. De tre monoteistiske religioner har et hav af fælles religiøst grundstof. Men de udelukker hinanden.
Jøderne venter på Messias og anerkender ikke Jesus som deres Herre og frelser. Kristne anerkender den jødiske udvælgelse, og at Gud har åbenbaret Bibelen, der taler om Messias Jesus.
Muslimerne er ved siden af det hele, idet de hævder at være del af tekstrækken, som Bibelens Gud har afsluttet. De bliver nødt til at hævde, at Bibelen, verdens mest kildegranskede bog, er forfalsket.
Mennesker kan ikke tænke sig frem til Gud. Der kan ikke være modstridende udsagn om sandheden. Du kan vælge at forkaste en religiøs åbenbaring som falsk, men du kan ikke komme med din egen – med mindre Gud har talt til dig.
Det er det almene fejlgreb i religionsanalyse, at den tager for lige gyldigt, hvad ethvert menneske nu kan finde på eller tænke sig frem til.
Det er kun Gud der kan åbenbare sandheden.

Dan Herron
stud.scient.pol.

Fogh forvansker
Statsministeren er så historieforvanskende, at det til at tage og føle på. Lad os endnu engang se hans sidste udsagn:
»Under nazisternes besættelse blev mange danskere stillet over for at gøre det rigtige, at tage stilling og dermed udsætte sig selv for en stor personlig risiko. Eller at bøje nakken, følge med strømmen og prioritere sin egen velstand og sikkerhed«.
Hvem var det, der først og fremmest bøjede nakken og prioriterede sin egen velstand? Det var f.eks. de entreprenører, der fik betegnelse værnemagere. I stor stil byggede de lufthavne og fæstningsbunkere til tyskerne og indkasserede enorme beløb.
Den anden store gruppe var Venstres vælgerbase, bønderne, der leverede smør og flæsk til de hungrende tyskere, alt imens danskerne måtte nøjes med det lidt, som rationeringsmærkerne rakte til.
Prioriterede den almindelige dansker så velstand ved at bøje nakken? Nej, det sørgede Venstre for.
Da man lavede en samlingsregering efter 9. april 1940, stillede Venstre uhyrlige krav, bl.a. en nedgang i reallønnen for lønmodtagere. De andre partier bøjede sig for denne kyniske pression, fordi national samling var nødvendig i en tid, hvor man kunne risikere, lige som det gik i Norge, at det lille nazistparti fik magten.
Der er god grund til at rose modstandsbevægelsen, men er Venstres formand den rette til det? Historikere har påvist, at grundlaget for modstandskampen blev skabt af personer fra partier som Dansk Samling, DKP, Det konservative Folkeparti og efterhånden Socialdemokratiet. Per Federspiel var en af de få venstrefolk, der lyste op. De fleste valgte, at »bøje nakken, følge med strømmen og prioritere sin egen velstand og sikkerhed«.
Det er ikke første gang, statsministeren manipulerer. Kreditten burde snart være brugt op.

Kjeld Olesen
Hellerup

Radicoole Rehling
David Rehling har åbenbart så stor magt på Information, at han igen og igen kan bruge bladet til at promovere Det Radikale Venstre. Det er påfaldende, hvor himmelråbende ukritisk og servilt bladet så forholder sig til de radikale og deres politik.
Hvis det skal fortsætte på samme måde, burde Rehling overføres til det Radikale Venstres pressetjeneste – det synes for tiden at kunne foregå som en intern rokering – og bladet burde melde klart ud, at det ikke længere er »uafhængig af partipolitiske … interesser«.
Der er en anden mulighed. Behold bare Rehling og lav ikke om på avisens motto. Men sørg for, at også stof, der har relation til Det Radikale Venstre, behandles journalistisk.

Poul-Erik Hjort Pedersen
Esbjerg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu