Læsetid: 11 min.

LÆSERBREVE

Debat
7. marts 2005


Drop faget
Skal faget hedde kristendomskundskab eller religion? Dette spørgsmål er atter på dagsordenen i aviserne (Information den 19.-20. februar).
Ved religion forstås: Det man tror på. Det man tror på, er det man handler efter.
Om menneskenes handlinger lærer vi i historieundervisningen. Derfor hører religion egentlig hjemme i historieundervisningen og bør ikke figurere som et selvstændigt fag i skolen.
Derfor drop faget i skolen og lad børnene modtage deres undervisning i det trossamfund, forældrene tilhører.

Ebbe Rosenkilde
Horsens

Bertels nye togt i troens tjeneste
Landets nye undervisningsminister Bertel Haarder fastslår nødvendigheden af, at alle kender den kristne tro, og at de kristne salmer bliver en uafrystelig del af den danske folkeskole. I radioen erklærede han frejdigt, at dansken har haft kristentroen i 2000 år, hvilket vel kan kaldes en ny borgerlig opvisning i kreativ bogføring.
Men når nu Haarder fremturer som kristen korsfarer, er det måske i god samklang med liberale ønsker om at splitte folkeskolen ad – det er jo nærmest en gang kommunistisk, ensrettet ligemageri, som plansliber de bedste i niveau med de ringste på de ringestes betingelser. Næh, vi må i stedet have nogle flere friskoler! Friskoler, der kan sikre at missionsfolks børn kan vokse op i den rette tro, hvad enten de nu er kristne, jøder eller muslimer, og dermed konservere den åndelige forhudsforsnævring, som Haarder og meningsfæller opfatter som »den kristne kulturarv.«
Mange har i den debat nærmest gjort en dyd ud af deres historieløse vankundighed. Haarder, der tror, at kristendommens sorte undertrykkelse har været til stede i Danmark i 2.000 år. Påstande om at etik og moral ikke har hersket før kristendommen florerer, selvom kristendommens historie er historien om floder af blod og en absolut mangel på moral. Alene tanken om en religion med en ’skaber’ der skulle have noget imod at ’skabningen’ benytter sig af de underholdende egenskaber, kroppen måtte være kommet i besiddelse af...Men for de troende er det selvfølgelig ikke til diskusion!
Hvis jeg ikke tager meget fejl, er Informations nye chefredaktør medlem af samme sekt som undervisningsministeren. Kunne han ikke slå en sludder af med ministeren om denne sag? Så kunne vi måske også blive af med den senere tids teologiske overvejelser i Informations spalter. De har – Herren hjælpe mig – været en plage.

Hans Bredahl
redaktør

Kald dog faget overtro
I stedet for at omdøbe faget kristendomsundervisning til religion eller livsanskuelse, hvorfor så ikke helt erstatte faget med et fag, der hedder: Overtro? Det vil give læreren mulighed for at diskutere alle former for ’store’ og ’små’ religioner – for afskalninger (bl.a. protestantismen), for sekter – for alle såkaldt primitive naturreligioner.
Faget overtro vil kunne komme ind på årsagerne til mange af de konflikter, krige, grusomme massakrer, som de forskellige former for overtro gennem historien har været årsag til mellem folkeslag og familier – og aktuelt stadig er årsag til på Balkan, i Irland, Palæstina, Indien, Pakistan, Indonesien, Afrika, USA etc. etc. etc.

Poul Milberg Petersen
Bagsværd

Frygt og sygdom
Vist var det en uhyggelig overskrift den 24. februar i Information, Global epidemi, der dog straks blev lidt nedtonet med »hvis« og »kan«. Det kunne være på sin plads at erindre en udtalelse fra Marc Siegel på New York Universitetets medicinske fakultet: »i tilfældet sars udgør frygten den centrale patogen« (sygdomsfremkaldende faktor). Hvordan omgikkedes Jesus folk, andre anså som smittede med alvorlige sygdomme? Han var ikke i tvivl om, at de kunne helbredes; og han tog sig tilsyneladende ikke i agt for smitte.
Dette forblev mig en gåde, indtil jeg stødte på en forklaring i bogen Videnskab og Helse med Nøgle til Skriften: »Fra først til sidst blev fysiske årsagsforhold tilsidesat af Jesus.« Mary Baker Eddy, (der bl.a. grundede avisen The Christian Science Monitor) ræsonnerer her, at Jesus ikke identificerede mennesket med en dødelig krop, men så det som udtryk for åndelige egenskaber, der ikke kunne undergraves eller gå tabt. Forfatteren nåede frem til den erkendelse, at »Frygt, som er en grundbestanddel i al sygdom, må uddrives for, at vægten atter kan bringes over på Guds side.«
Netop under den af Information anførte store epidemi i 1918 sagde en hygiejniker: »Helt sikkert er det, at Kristen Videnskabsmænd ved en rigtig indstilling har holdt sig fri for sygdommen, som mange mennesker pådrog sig gennem frygt…« Kan man få bugt med frygten? Salmernes Bog, som muligvis indgik i Mesterens førstehjælpsudstyr, sætter en på sporet.

Oliver Hirsh
musiker

Et lille gylp
Tillad et lille gylp over Steen Lindorf Jensens oversættelse af en engelsk udstillingsanmeldelse den 25. februar: Caravaggio blev medlem af den maltesiske Johanniterorden, ikke St. Johns Ridderorden; han malede Piskningen, ikke Flagellation; han malede Skt. Andreas’ korsfæstelse, ikke Skt. Andrew’s, eller Paulus i stedet for Skt. Paul. Desuden hedder hans malerkollega altså Tizian, ikke Titian – når det ellers er dansk, vi skriver. Når I lader en engelskkyndig oversætte artikler om kunst, kan I så ikke sørge for, at vedkommende også har lidt forstand på kunst- og kulturhistorien – på dansk?

Karin Röh
Ganløse

Mindesmærke for paratviden
Der står et tårn på Ejer Bavnehøj, der ikke længere er Danmarks højeste punkt.

Helgi Breiner

Held i uheld
Hvor heldigt at fr. Tørnæs lige havde fået et nyt ministerium. Et af de lettere.

Ketil Skovgaard-Petersen

Fjern den reklame
Hej, Information! Den seneste reklame for Information er simpelthen det værste, jeg har set længe. At slå et myg ihjel og derefter lade blodpletten indgå som i’et i Information. Det er simpelthen for meget – uetisk og et dårligt signal at sende ud i verden. I bedes overveje at fjerne denne reklame. Den er ikke Information værdig.

Erling Steen-Lund
Nykøbing Sj.

Er du også radicool?
Det er frem for alt storbyens akademiske elite, der bekender sig til de radikales mange herligheder. Det er en elite, der føler at den ved bedre og er berettiget til en belærende og overlegen indstilling overfor resten af befolkningen, som endnu ikke har opnået samme indsigt. Den er cool!
På den politiske arena, er det netop de radikale, der kan levere varen. I kraft af deres selvudråbte rolle som Danmarks »politisk korrekte parti« fremstår de radikale som det parti, der forsvarer sagligheden og troværdigheden samt aldrig lader sig kue af populisme. Sandheden er dog en anden for et parti, som kun fører politik for en snæver elitær samfundsgruppe. Det er drejer sig om populisme rettet mod eliten. De er cool!
Er det cool kun at fører politik for det bedre stillede Danmark og leve i en verden, der er fjern fra hverdagens trivielle problemer? Det er ingen sag at kræve øget tilstrømning, når man bor på den rigtige side af Nørrebrogade og sender sine børn i fine privatskoler.
Det er ikke svært at kræve velfærdsreformer og afskaffelse af omfordelingspolitikken, når ens vælgere kun tilhører det bedre stillede Danmark. Den radikale fremtidsvision skaber ikke sammenhængskraft – den skaber forskelle og polarisering. Politik drejer sig ikke om at være smart. Det drejer sig om at løse problemer og skabe det bedst mulige samfund for alle.

Jens Jonatan Steen
Stud.scient.adm

Ønsker det modsatte af integration
Kulturpsykologer siger: Man kan tage manden ud af Pakistan, men man kan ikke tage Pakistan ud af manden. Det ses helt tydeligt med palæstinenseren Imam Raêd Hleihel. Alle, der beskæftiger sig professionelt med opdragelse, ved, at efter 12-års alderen er det kun reflektion og selv-opdragelse, der kan få individet til at ændre personlighed og adfærd. Imamen har i voksen alder valgt den konservative Saudi-Arabiske Wahabi-retning inden for islam til at coache sin personlige udvikling.
Hleihel ønsker det modsatte af integration. Han ønsker, at de herboende skal tilpasse sig det, han kommer med. Uvilje har gjort ham resistent over for at lære dansk. En dansk-imam-uddannelse hjælper kun, hvis viljen til forandring og en åbenhed over for nye indsigter er tilstede.
Denne islamist har fået sit ønske om fast ophold i Danmark opfyldt, og vi kan ikke tvinge ham til truget for at drikke frihedens og demokratiets cocktail.

Kirsten Damgaard
kulturpsykolog

Bør tage navneforandring
SF betyder Socialistisk Folkeparti. Partiet blev stiftet i 1958 som et selvstændigt dansk socialistisk parti for frihed og demokrati, uafhængigt af Moskva og Sovjetunionen. Men meget er sket siden da, og i dag går SF ikke ind for socialisme, så hvorfor beholder man betegnelsen »socialistisk,« når man er tilhænger af liberalismen og kapitalismen – med en stærk social profil. Partiet burde vel i dag rettere hedde Socialliberalistisk Folkeparti eller Socialkapitalistisk Folkeparti – så kan man også bevare initialerne SF. Socialisme betyder som bekendt, at den private ejendomsret til produktionsmidlerne skal afskaffes, både i landbrug, industri, bank- og finanssektoren, o.a.
Under valgkampen hørte man jo heller ikke et ord om socialisme fra SF.
For øvrigt interessant, at siden SF holdt op med at tale om socialisme, er partiet gået tilbage igen og igen.

Tom NielsenKøbenhavn
2000 F.

Illegal Arbejdskraft
Brug af illegal arbejdskraft er en slags landsskadelig virksomhed. Lad os få en stram politik over for de virksomheder, som beskæftiger illegal udenlandsk arbejdskraft. Anders Fogh Rasmussen kører en hård ’noget for noget-politik’ over for arbejdsløse, som skal arbejde for bistandskroner – ellers mister de statsstøtten. De landsforrædere blandt godsejere, landmænd og virksomheder, som benytter illegale udenlandske arbejdere i stedet for velkvalificerede arbejdsløse danskere, burde også miste deres statsstøtte. Det kan ikke være meningen, at mine og andres skattekroner skal bruges til at støtte disse foretagender. Med udsigt til at miste milliontilskuddene skal virksomhederne nok lære at overholde reglerne, som i øvrigt ikke er stramme nok. En stram ’noget for noget-politik’ over for svinebaroner og andre statsstøttede foretagender vil have en gavnlig effekt på det danske arbejdsmarked.

Ninna Holbek
selvstændig erhvervsdrivende

Det brænder
Stearinlyset brænder i den lille lejlighed på Nørrebro, Danmark. Han er på nettet og de grønne planter giver ilt. Det mærker han ikke. Han mærker røgelsespinden, der er sat i røg lige ved siden af ham. Ægte buddhistisk røgelsespind. Nescafé glider ned, mens han ser på skærmen. Time efter time. Han har fundet hjemmesiden, der viser verdens vulkanske brændpunkter. Især Indonesien er hårdt ramt, og en cirkelkæde af Stillehavsøer. Han puster i koppen med ildvarm frysetørret pulverkaffe. Stearinlyset til ventre for computerskærmen falmer et øjeblik. Nu ved han hvorfor han købte det domæne.

Alan Hammerlund
København

Kontrol nok
En stilfærdig opfordring til statsministeren: Prøv at stave kontrol bagfra.
PS.: Lad den gå videre til dine hosekræmmere!

Poul Malmkjær, Gentofte

Traktat eller forfatning
Anne Mette Vestergaard kalder Forslag om en Forfatning for Europa for »forfatningstraktaten« og går meget op i at hindre, at den omtales som en forfatning. Men det var jo konklusionen fra konventet. Briterne bøjede sig til sidst. Ordet forfatning optræder ca. 200 gange i teksten. Ordet forfatningstraktat kan ikke mig bekendt findes noget sted i teksten, endsige i en ordbog. Begrebet er spin, som skal formilde sindene i stedet for at oplyse borgerne. Men begrebet anvendes flittigt af både pressens og EU-elitens mange penne.
Jeg forsøgte at undgå ordet forfatning i konventet. Jeg har indleveret ændringsforslag om at ændre forfatning til traktat alle steder. Det ville man ikke. Hvorfor så fremstille det, som om der kun står traktat – EU-traktaten i statsministerens seneste udgave.
Indholdet er svært at bortforklare. Landene ændrer de eksisterende traktater og erstatter dem alle (minus atomkraft-traktaten Euratom) med en »forfatning for Europa«. Når den træder i kraft, vil enhver tvist mellem danske myndigheder og Unionen alene skulle afgøres efter Unionens regler, af Unionens myndigheder og til syvende sidst hos Unionens Domstol.
Det vil være ulovligt oprør, hvis Højesteret ville tillade sig at dømme en EU-afgørelse for ulovlig med den begrundelse, at den ligger uden for de overladte kompetencer. Den afgørelse kan alene prøves ved Domstolen i Luxembourg, ifølge art. III-375.2.
Hvis Domstolen finder, at kompetencen ligger inden for de tildelte kompetencer, er den eneste lovlige mulighed at melde Danmark ud af EU. Et drastisk middel at tage i anvendelse for at overholde grundloven, måske i en bagatelsag. Det er mere praktisk, hvis man i forfatningen ville tillade medlemslandene at sætte grænser eller tage skridtet fuldt ud og ændre den danske grundlov, så konflikten ikke kan forekomme.
Uafhængige jurister bør nu lave uvildige responser om forfatningens forenelighed eller mangel på samme med den danske grundlov. Anne Mette Vestergaards fornægtelse af forfatnings-karakteren ændrer den desværre ikke.
Men temaet er vigtigt og fortjener grundige udredninger, og EU-forfatningen er så vidtrækkende og vigtig, at den under alle omstændigheder fortjener en behandling efter grundlovens paragraf 88 i stedet for at ty til min afdøde statsretsprofessor Max Sørensens lille undtagelsesbestemmelse om overladelse af kompetence i nærmere bestemt omfang, ved lov, til en mellemfolkelig myndighed.

Jens-Peter Bonde
MEP for JuniBevægelsen

Dette absurde teater
I 1960’erne fremkom en retning inden for teatret, som man kaldte absurdismen. I de seneste uger har jeg ganske ufrivilligt deltaget i et lignende stykke absurd teater. Fredag den 7. januar hævede jeg vandstanden i et værk på Aros, Århus Kunstmuseum. Jeg pissede i Olafur Eliassons skulptur Waterfall.
Efter fuldendelsen af mit værk blev jeg anholdt, tilbageholdt, bortvist fra matriklen og blev stillet et erstatningskrav på 12.000 kr. i udsigt.
Et erstatningskrav, der i sig selv var absurd, da intet var ødelagt, og der ingen skader var at udbedre. Jeg udsendte en pressemeddelelse – og kravet blev så uden videre opgivet. Jeg glæder mig selvfølgelig over det umiddelbare bortfald af det økonomiske krav. Men jeg ærgrer mig ærlig talt over, at Aros på ny prøver at lukke den rimelige og relevante debat. En debat, der handler om, hvordan vi skal fordele de offentlige kulturmidler.
Aros Århus Kunstmuseum har muligheden for at bidrage konstruktivt. I stedet forsøger man med alle midler at lukke debatten. Det er ærlig talt absurd.

Uwe Max Jensen
billed- og performancekunstner

EU og Tyrkiet
Samtidig med at Danish Crown har fået EU-støtte bliver overskuddet endnu større ved at man afskediger danske slagteriarbejdere og bruger den billigere østeuropæiske arbejdskraft i stedet for.
Nu siger professor i EU-ret Hjalte Rasmussen offentligt, at man ved den kommende folkeafstemning skal være opmærksom på »den nære forbindelse mellem EU, EU’s traktat og tyrkisk medlemskab«.
Tyrkiet er nu anerkendt som ansøgerland til EU med kapitalens og arbejdskraftens fri bevægelighed. Derfor kan danske arbejdere i fremtiden ikke blot komme til at konkurrere med østeuropæiske arbejdere, der lønnes med deres eget lands overenskomster, men også tyrkiske arbejdere med endnu lavere lønninger.
Den konkurrence kan danske arbejdere ikke klare. Derfor siger Hjalte Rasmussen da også, at et ja ved folkeafstemningen samtidig er et ja til Tyrkiet i EU, mens et nej kan forhindre Tyrkiets indtræden i EU.

Kai Dalsgaard
Odder

Frivillig blindhed
Mit læserbrev om venstrefløjens manglende interesse for en kurdisk stat er ikke faldet i god jord hos Mikkel Schou (den 24. februar), der fortæller mig, at fløjen interesserer sig for kurderne. Men det gør den ikke af den simple grund, at kurdernes genvordigheder ikke kan bruges som en stok at slå Israel og USA med. Derfor er kurderne og lignende etniske grupper ikke interessante. F.eks. har fløjen udgydt mange krokodilletårer for de sorte i apartheids Sydafrika, mens de sorte i Sudan – der er blevet udsat for folkemord og slaveri – ikke har haftderes bevågenhed. Hvordan kan det være? Er det hykleri?
Nej, mere subtilt end som så. De venstreorienterede har frivilligt slugt livsløgnen om Vesten som kilden til al ondskab.
Sagt på en anden måde er de blevet frivilligt blinde, hvad der tydeligt fremgår af deres desperate modstand mod demokrati i Irak.

Geoffrey Cain
Hellerup

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her