Læsetid: 5 min.

LÆSERBREVE

3. marts 2005


Forsvarlig brug af EU-midler
I tirsdags-avisen anklager Rune Lund og Lone Dybkjær Undervisningsministeriet for at smøle med oplysning om, hvordan man kan søge penge til information om EU.
Den kritik skyldes en misforståelse.
Folketingets Europaudvalg har ønsket nye regler om kontrol med anvendelsen af midlerne. De regler ligger klar i udkast, men en vedtagelse har været forsinket af folketingsvalget.
I øvrigt er den hidtidige formand for det nævn, der skal administrere pengene, fratrådt. Jeg regner med på mandag at kunne udnævne hans afløser.
Der er 60 millioner kroner til fordeling over de næste tre år (20 miollioner hvert år fra 2005-2007), og naturligvis får man en mulighed for at søge meget hurtigt.
Regeringen vil i øvrigt torsdag den 3. marts drøfte med partierne, om der skal bevilges yderligere midler til oplysning om den Europæiske Union i forbindelse med folkeafstemningen den 27. september.

Bertel Haarder
undervisningsminister

Lille sprogkommentar
Kære Lotte Folke Kaarsholm! Tak for en spændende artikel den 28. februar. Blot en lille kommentar: Sammenligningen med den franske slangvariant er naturligvis korrekt, bortset fra at det ikke hedder l'invers, men derimod verlan. I verlan er hovedreglen, at man bytter om på stavelserne, og således er selve ordet verlan det ’bagvendte’ af ordet l'envers, der betyder bagvendt. Således bliver mec (en fyr) til keum, femme til meuf, flic (strisser) til keuf, argent (penge) til genra.
Verlan er opstået i de parisiske slumforstæder blandt unge anden- og tredjegenerationsinvandrere og er kun i en vis grad optaget i det almindelige franske, eksempelvis som med tromé (metro). Verlan tjener, som jeg forstår det, på samme måde som sheng en bestemt gruppes måde at adskille sig fra det etablerede på og er også præget af at være meget levende.
Således kan man, i stedet for keuf, rende ind i feuk og helt gal er den med beur (fra arabe), der bliver til reub. Burde den kosmopolitiske redaktion på Information forresten ikke vide den slags?

Daniel Poulsen
stud. mag

Henning Carlsens film Som jeg dog savnede Morten Piils analyse, da Henning Carlsens nye film Springet blev anmeldt (Information den 25. februar) ! Den er ikke et mirakel, ikke engang fuldendt, men det er en gedigen dansk film, der både kan og vil noget. Og det, den vil, er at rejse debat om lægeverdenen og ikke-godkendte lægelige metoder, om jeg forstår Henning Carlsen ret. Han stiller det ubehagelige spørgsmål, om en overlæge med det rette motiv kan føre en patient bag lyset om en livstruende sygdom i et ønske om at skade ham. Overlægen har en balletdansende datter, der nu sidder i kørestol.
Handlingen omkring hende tyder på, at hendes far ikke har rent mel i posen.
Det kan man selvfølgelig kalde et fortænkt plot – for mig gik der et lys op, og jeg smilede ligefrem til sidst !

Niels Jørgen Tortzen
Nykøbing F.

Ensidigt skønmalende
Om et halvt år skal danskerne stemme om den vigtigste politiske beslutning siden Maastricht-traktaten. Nemlig om vi skal sige ja eller nej til en EU-forfatning, som vil føre os et stort skridt nærmere til en forbundsstat.
Alle de store landsdækkende aviser propaganderer som forventet for et ja til forfatningen stort set uden at nævne problemerne og de reelle konsekvenser. Tilbage har vi så den »uafhængige« avis Information, hvor man kunne have det spinkle håb, at avisen i det mindste mandede sig op til en afbalanceret reportage. Men nej. Endnu en gang lykkes det de unionsbegejstrede journalister på Information at lave en avis (den 1. marts), som er mindst lige så ensidigt skønmalende over for forfatningen som Berlingske Tidende og JyllandsPosten.
Først spørger man fem personer, hvad de synes, er det vigtigste ved afstemningen. Og hvem vælger man så at spørge? Fem mennesker, som er alment kendt som entusiastiske unionstilhængere. Ikke én person fra Enhedslisten, JuniBevægelsen eller Folkebevægelsen. Og for at fuldende billedet overlader man en såkaldt ’Analyse’ til den ensidige unionstilhænger Anne Mette Vestergaard.
Jeg har tidligere i en kommentar spurgt de ansvarlige på Information, om det er bevidst, at redaktionen vil jage deres resterende abonnenter væk ved at fremture med en ensidig og helt ufuldstændig behandling af de vigtige EU-spørgsmål. Jeg har aldrig fået noget svar. Men måske skal avisens reportager d. 1. marts indirekte give svaret?

Niels I. Meyer
JuniBevægelsen

Det er pinligt,fru Miljøminister
Miljøminister Connie Hedegaard kritiserer her i avisen den 22. februar mig for at »mistænkeliggøre Danmarks internationale indsats under Kyotoprotokollen«.
Jeg må gøre ministeren opmærksom på, at det ikke er min ringe person, men derimod EU’s miljøagentur, der har rejst kritikken.
Agenturet forudser i sin nyeste rapport, at Danmark i 2012 vil udlede 36 procent mere CO2, end vi har forpligtet os til.
(Vi skulle reducere med 21 procent, men står reelt til at forøge med 15 procent).
Hermed er Danmark det land i EU, der har den største manko.
Det ville klæde miljøministeren at leve op til sit ansvar
. Danmark bør være helt i spidsen, når det gælder den internationale klimaindsats. I stedet er vi p.t. nummer sjok i EU.
Det er pinligt.

Dan Jørgensen
MEP, Socialdemokraterne

2 x barselsorlov, tak
Familier, der får tvillinger (et stort antal p. g. a. fertilitetsbehandling på offentlige sygehuse), får 2 x børnepenge, betaler 2 x institutionsplads (med rabat), men får kun 1 x barselsorlov.  

Helgi Breiner

Dankortet
Hvad er det for nogle mekanismer i erhvervslivet, Bendt Bendtsen har fået sat ud af kraft, siden han kan fastslår, at forbrugerne ikke kommer til at betale for brug af dankort?

Erik Bertelsen, Arden

Bondam og højhusene
Den radikale kandidat, Klaus Bondam, vil gerne bygge »højere og tættere« i det indre København.
Det betyder højhuse i en af Europas smukkeste byer, der netop er køn og har et fint miljø, fordi den er fri for højhuse.
De Radikale vil også ødelægge miljøet omkring havnen ved at bygge en motorvejs tunnel på tværs, der både kan skade Kastellet og miljøet på Holmen med de mange fredede bygninger.
Det lader til, Det Radikale Venstre er ved at forlade posten som et parti, der forsvarer kulturelle og miljømæssige værdier.

Bjørn Bennike
Ejby

Aprops Ejer Baunehøj
Hvorfor skal vi sælge højen til Holland(Information den 2. februar)? Der er da bjerge på 6-700 meter. Se selv i et atlas.

Peter Dyhr
Tikøb

Kineserskræk
Dette er ikke et indlæg om Seest-fyrværkeriet. Ikke engang om nytårsaften! Nej, ærindet er mere alvorligt. I Deadline den 28. februar hørte vi, at nu skal de humanistiske fakulteter landet over besinde sig i deres eiffeltårne og komme til selvforståelse i deres forhold til det producerende arbejdsmarked, så arbejdsløsheden indenfor fagområdet kan reduceres til det anerkendte niveau omkring de seks procent. Vor statsministers kineserforskrækkelse viser endnu en gang sit grumme ansigt: »En vækstrate på 10 procent! Sådan en skal vi også have! Vort vidensamfund og universiteterne skal derfor omdannes til fabrikker der producerer erhvervsideelle robotter«. Holdningen betyder, at ideen om det hele menneskes berettigelse er død. Man kan ikke bruge hele mennesker i erhvervslivet. Det viser arbejdsløshedsstatistikken tydeligt. De humanistiske fakulteter var de sidste oaser i ørkenen af middelmådighedens triumfer. Velkommen til den fagre nye verden.

Hans Winkel
Middelfart

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu