Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
2. marts 2005


Den israelske mur virker
Forleden var jeg nær stødt ind i en pludseligt opstillet mur midt i København. Muren skulle symbolisere, det som venstrefløjen elsker at kalde Apartheidmuren. De hentyder til Israels forsøg på at forsvare sig mod vold, raketangreb, terror og selvmordsbomber. Det er ellers længe siden, at den værste storm på DR, Politiken og de andre kulturradikalt styrede medier lagde sig.
Hvorfor hører vi ikke længere om ’muren’ (ca. 93 procent er faktisk hegn)? Fordi den, stik imod mediernes profetier, har virket! I årene før, man byggede sikkerhedshegnet, eksploderede ugentlige selvmordsbomber midt i israelske folkemængder, som dræbte og vansirede mænd, kvinder og børn.
Men det var ikke interessant for venstrefløjen. Den har valg terroristernes side for længst. I fredags, samme aften som socialisterne opstillede muren i København, blev fire unge israelere sprunget i småstykker. Gud ske lov at demonstrationen fandt sted på Kultorvet og ikke i Tel Aviv.

Bernard Tanggård Bouhadana
Hvidovre

Ikke Israels problem – men arabernes
Historien har vist, at løgn kan blive til ’sandhed’, hvis den blot bliver gentaget tilstrækkeligt mange gange – også løgnen om de palæstinensiske flygtninge. På DR1 fik man i programmet Udefra – Palæstina – det åbne sår gentagne gange at vide, at jøderne med magt havde fordrevet 800.000 palæstinensere i krigen i 1947. En del blev fordrevet – både arabere og jøder – der var krig i landet! Men araberne flygtede, fordi de af de arabiske lande blev opfordret til at flygte for derefter snart at vende tilbage, når jøderne var drevet i havet.
Arabernes uvilje til at acceptere delingsplanen for Palæstina i 1947 førte til, at de indledte krigen mod jøderne, som jøderne vandt, og som i 1948 førte til Israels uafhængighed. Israel opfordrede araberne til at blive i landet, men de flygtede og havnede hos deres brødre i andre arabiske lande. Flygtningestrømmen gik begge veje. Ca. 800.000 jødiske flygtninge blev fordrevet fra de arabiske lande. Forskellen på disse to grupper var imidlertid, at jøderne blev modtaget som rigtige brødre af israelerne og blev integrerede i samfundet – i modsætning til palæstinenserne, som af deres såkaldte brødre blev puttet i lejre og stadig lever der.
De palæstinensiske ledere gennem 50 år har lovet flygtningene, at de skal vende tilbage. Men det er utopi at tro, at flygtningene og deres efterkommere – nu cirka – tre-fire millioner mennesker – skal have ret til at vende tilbage, ind i selve Israel.
Det kan simpelthen ikke lade sig gøre – og det er ikke Israels skyld – ej heller dets problem, men arabernes og FN, der har været ivrige efter at opretholde lejrene.

Greta Axelsen
Rødovre

Nyttig ordbog
Ordbog for medlemmer af regeringen Fogh Rasmussen:
68’er = Person på over 50 år med mere end syv års skolegang.
Bogholderi = Se Kreativitet.
Der er ikke noget at komme efter = Det er løgn, men i har ingen beviser.
Det er ikke noget, vi tror, det er noget vi ved = Det er ikke noget, vi ved, det er noget vi tror.
Eliten = Personer med mere end syv års skolegang.
Integration = Mistænkeliggørelse.
Juristeri = Gældende lov på et givet område.
Kreativitet = Se Bogholderi.
Mest muligt miljø for pengene = Færrest muligt penge til miljøet.
Noget for noget = Ingen arme, ingen småkager.
Offentlige sektor, den = Kommunistisk sammensværgelse mod erhvervslivet.
Rundkredspædagogik = Pluralisme.
Reform = Nedskæringer.
Smagsdommer = Person med mere end ni års skolegang.
Troværdighed = Se der er ikke noget at komme efter.
Udenrigspolitik, modig og visionær = Blind følgagtighed over for den for tiden dominerende stormagt f. eks. den danske regerings politik over for USA under George W. Bush.

David Hind
Ryomgård

Uhøvisk om Jesus
Jeg erfarer, at en journalist fra Information har citeret mig for uhøvisk omtale af Jesus i forbindelse med en samtale om ytringsfrihed.
Havde jeg vidst, at det var til citat, havde jeg udtrykt mig anderledes, for det er unødigt provokerende at kalde Jesus for »en gammel pissekost«. Jeg ønskede, at illustrere et princip, nemlig at ytringsfriheden ikke kan bremses af religiøse følelser. Jeg står således ved min pointe, men beklager den konkrete formulering. Og så kan jeg bare bebrejde mig selv, at jeg for første gang ikke havde styr på, hvad jeg egentlig blev citeret for. Husk det: Bed altid journalisten om en udskrift af et interview, inden det godkendes!

Mikael Rothstein
religionshistoriker

Uforståeligt
Bertel Haarder ønsker sig, at muslimerne lærer at adskille religion og politik. Regeringens faste støtte, Dansk Folkeparti, ønsker sig, at muslimer ved lov skal forpligtes til at undervise deres børn i kristendom. Jeg forstår ikke noget. Men jeg ved måske heller ikke så meget om politik. Eller religion.

Jeanne Hansen
Stud.theol.

Hjælp Ulla Tørnæs
Giv hende et let kursus i dansk udvikling inden for landbruget i brug af jord i hovedet. Please, hjælp dog den stakkels minister.

Nils Kristensen

Minoriteternes beskytter
De radikale har i denne valgkamp markeret sig som minoriteternes beskytter. Er det mon derfor, direktørerne skal have den største skattelettelse?

Christian Thordal, Canada

Nekrolog
Hunter gets captured by the game.

Uwe Max Jensen, Egå

Nicolas Fischer, SAS og mere af det samme
En ny mand melder sig nu i opgøret om at overtage formandsposten hos Socialdemokraterne, Nicolas Fischer, der siden 1995 har været formand for Luftfartsfunktionærerne i SAS.
Han forklarer det med, at Socialdemokratiet er gået i stå. »Vi mangler visioner og holdninger, og vi løber efter Pia Kjærsgaard. Vi har haft en stor fortid, og vi skal også have en stor fremtid.«
Noget tyder imidlertid på, at Nicolas Fischer ikke kan blive den store fornyer. Med ham risikerer vi blot at få mere af det samme, som Helle Thorning-Schmidt siger om Frank Jensen’s kandidatur.
I det seneste nummer af Resonans, nyhedsbrev fra FTF, citeres Nicolas Fischer for følgende:
»Vi har i de senere år kæmpet mod ledelsen i SAS, der er kørt frem med nedskæringer. Vi har mærket konsekvenserne af globalisering, der har betydet, at arbejdspladser er blevet outsourcet til Tallinn, hvor der er oprettet et callcenter. Andre arbejdspladser er gået til Indien, hvor en del af billetudskrivningen foregår. Og skal vi så til at underbyde hinanden på samme arbejdsplads? Det går over min begrebsverden, at det nu er virkeligheden her i lufthavnen,« siger Nicolas Fischer.
Sagen handler om en mindre gruppe HK-medlemmer, som har indgået en såkaldt discountoverenskomst.
»Overenskomsten indeholder både ringere lønvilkår og dårligere tjenestetids- og hviletidsbestemmelser end LFF/HK-overenskomsten med SGS. Denne discountoverenskomst er ikke blot en trussel mod løn- og ansættelsesvilkårene i SGS, men også mod antallet af arbejdspladser i SGS«, siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey.
For at holde på kunderne har SGS (SAS) forsøgt at få medarbejderne ved tjek-in-posterne til at gå 15 procent ned i løn. Mister selskabet kunder, så risikerer 100 medarbejdere at blive fyret.
Det udspil raser formanden for Luftfartsfunktionærerne, Nicolas Fischer, over. Han mener, at det er HK, der er skyld i kravet om lønnedgang, fordi forbundet har indgået eksklusivaftaler med SGS’s konkurrenter. Han mener, at HK’s eksklusivaftaler har resulteret i løntrykkeri.
NB. At Nicolas Fischer repræsenterer »mere af det samme« ses af hans tænkemåde:
Hellere risikere tab af arbejdspladser end aftale om til løntilpasning. Nicolas Fischer fanges af sine egne ord: Socialdemokraterne er gået i stå! Det er han jo selv, når han beviseligt ikke befinder sig i virkelighedens verden.

Knud Held-Hansen
Aalborg

Udenrigsministeriet og dødsstraffen
Mener de danske myndigheder virkelig, at dødsstrafmodstand kan gradbøjes?
I over tre år har dansk-amerikanske Maxwell McCord siddet fænglet tiltalt for mord på sin kone, og nu er retssagen endelig igang. Til trods for, at det ikke alene foregår i en af de stater i USA der idømmer flest dødsdomme, men ovenikøbet i den retskreds i Florida – Broward County – der er allermest berygtet for at skalte og valte med lovens bogstav for at opnå så hårde straffe og så mange dødsdomme som muligt, har man fra dansk side næsten intet gjort for at sikre, at hvad der end sker, risikerer Maxwell i det mindste ikke dødsstraf.
Der er vist en konsulatsmedarbejder eller to der er fremkommet med nogen spage pip om, at i Danmark har vi jo ikke dødsstraf, men det er ikke noget, der rykker i en stat hvor guvernøren har en »let’s strap them to that gurney and let’s rock’n roll!« holdning til henrettelser.
(I de fleste stater med dødsstraf har guvernøren trods alt pli nok til at udtale, at eksekvering af dødsdomme er det værste ved embedet, men dette gjaldt ikke for George W. Bush da han var guvernør i Texas – hvor »the death house« betragtes som en lokal seværdighed – og det gælder heller ikke for lillebror Jeb, der også selv har et godt øje til præsidentposten. Førnævnte citat stammer fra en af hans juridiske rådgivere).
Skyldes den danske inaktivitet, at man lige vil vide, om Maxwell gjorde det eller ej, selvom enhver ved, at når først en dødsdom er afsagt, er det næsten umuligt at få den omstødt? End ikke beviser for uskyld er i sig selv nok til at opnå frifindelse og løsladelse.
Udenrigsministeriets holdning er tydeligvis, at hvis man absolut vil rejse udenfor Danmarks grænser, må man klare sig selv.
Det er selvfølgelig også rigtigt langt hen ad vejen, men om ikke andet havde dette været en oplagt lejlighed til, på baggrund af en konkret sag, fra officielt hold at udbasunere Danmarks – og EU’s – uforbeholdne modstand mod dødsstraf. Men den har man altså ikke ønsket at gribe. Er det fordi modstanden slet ikke er så uforbeholden når det kommer til stykket?

Helle Møller
Hellerup

Ekstrem tåge på lederplads
Jeg mener aldrig at have set en så ekstrem gang tågesnak på lederplads i Information, som det var tilfældet den 28. februar (skrevet under mærket rl).
Teksten må, for den der ikke ved bedre, give indtryk af at vores samtidskultur er ved at drukne i kunst, som kun er ude på at provokere for provokationens skyld.
Desværre er det modsatte tilfældet. 90 procent af den kunst, der bliver produceret for tiden, er overhovedet ikke ude på noget som helst.
Alle kunstarter er fuldstændig dominerede af markedstilpassede stiløvelser og kunstproduktionen udgør i den forstand en uadskillelig del af det almindelige udbud af underholdning.
Vores problem er ikke, at der er for meget af en eller anden særlig slags kunst, men derimod det dødbringende åndelige vakuum, der breder sig i alle egne af forbrugersamfundet.

Morten Skriver
billedkunstner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her