Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

22. marts 2005


Om moral
Det er intellektuelt inspirerende at følge debatten i Information vedrørende den øjensynligt allestedsnærværende moral og ikke-moral i det offentlige liv. Aldrig tidligere er jeg stødt på så indsigtsfulde, dybdeborende og principielle betragtninger om personlig moral, om historiens moral, om den religiøse moral og den politiske og de politiske ideologiers moral. Tak for det.
Jeg har dog et enkelt, uopklaret, enfoldigt spørgsmål til de intellektuelle debattører: Forveksler man ikke moral med hensigtsmæssighed?

Claus Wittenburg
Dyssegaard

Erling Olsens ’socialisme’
I Information den 17. marts udtaler fhv. minister, socialdemokraten Erling Olsen, i et interview, at socialisme betyder, at man skal tage hensyn til hinanden og hjælpe hinanden. Det lyder da udmærket, men det er nu ikke det, der er definitionen på socialisme.
Mange andre politiske partier mener, man skal være flinke og hjælpsomme mod hinanden uden, de af den grund kan kaldes for socialister. Men måske er de ikke helt så hjælpsomme som socialdemokrater?
Under alle omstændigheder er EO’s definition på socialisme en hjemmestrikket opfindelse, der ikke har noget at gøre med det økonomisk/politiske system, der hedder socialisme. Det kan enhver overbevise sig om ved at slå op i lærebøger, leksika, og lignende. Socialdemokrater har mange ejendommelige ad hoc-forklaringer, på hvad socialisme er. Hvad bliver det næste? En socialist er en mand, der kan stå på hovedet samtidig med, han drikker morgenkaffe og spiser morgenkrydder – uden at få krydderen galt i halsen? Det må da lige være noget for en socialakrobat.
Al respekt for hvad socialdemokraterne har udrettet i tidens løb, men socialisme er det ikke. Snarere kapitalisme med et menneskeligt ansigt.

Tom Nielsen
Frederiksberg

Frilandsmuseum – ikke her!
Det er i orden at være bitter over, at der ikke bliver opført højhuse på Krøyers Plads. Det synspunkt vil jeg respektere. Men det er dumt, at Nikolai Thyssen (Information den 19. marts) baserer sig på uvidenhed og fordomme.
Fordomsfuldt er det, når NT fremstiller modstanden mod højhusene som »Frilandsmuseum.« Blot et overfladisk studium af indsigelserne, som kan ses på Christianshavns Lokalråds hjemmeside, vil vise, at dette fjendebillede er absurd. Det var højden og placeringen, som var ankepunktet. Uden sammenligning i øvrigt, er stedet lige så værdifuldt for København, som Ile de la Cité er for Paris, eller som området ved Karlsbroen er for Prag – og Paris og Prag betegnes vel næppe som »frilandsmuseum,« når de henviser højhuse til områderne udenfor?
NK drager herefter en overraskende og næsten perfid parallel til forkælede naboer, som siger nej til en lukket institution »som ikke passer ind i vores kvarter«.
Hvis højhusene på Krøyers Plads løser et socialt problem, er det da vist for pengestærke ind- eller udlandsdanskere. Og nej, naboerne har ikke været bange for faldende ejendomsværdi som NK uvidende påstår. Tværtimod har vi påvist, at den hårde udnyttelse af arealet giver højere grundværdier og dermed stigende huslejer bl.a. til naboerne på Wilders Ø, som bor i (hold nu fast, NK) almennyttige boliger. Og højere boligudgifter er alle Københavneres problem.
Men nabohensyn har aldrig været det primære i kritikken af højhusene. Når 14.000 borgere og alle institutioner med indsigt i byarkitektur og -kultur (selv Jørn Utzon og Europa Nostra) har advaret, er det ud fra hensynet til hele København. Gør som turisterne, tag ud til Toldboden og nyd det vigtigste kig ind over byen: Højhuse på Krøyers Plads ville fylde hullet mellem Opera og skuespilhus og forhindre indblikket ind over den lave by og til Vor Frelsers tårn. Efter min mening bør denne værdi være umistelig – men pådut mig venligst ikke halm i træskoene.

Morten Lind
København K

Bevar os vel, Bertel
Der, hvor livet dufter stærkere, smager af mere og føles intenst, er på en efterskole. Men tilbudet om at få et fantastisk, udviklende og lærerigt år er ved at blive taget fra os. Et lovforslag, fremsat af regeringen, vil betyde en kraftig nedskæring af 10. klasse og truer efterskolernes eksistens.
Mange unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Et efterskoleophold modner fagligt, såvel som socialt. Det gør, at disse unge bliver så godt rustet til fremtiden, at de bliver bedre i stand til at fortsætte en videre skoling. Det smukke i forskellighed og tolerance læres på en efterskole. Men hvis tilskuddet beskæres, er det kun den rigeste del af befolkningen, som har råd til at komme på efterskole. Dermed forsvinder den alsidighed, som tjener så stor en værdi. Derudover vil de offentlige 10. klasser være forbeholdt de bogligt svage elever. Unge Hjem Efterskole opfordrer alle landets efterskoler til at skrive til undervisningsminister Bertel Haarder for at argumentere mod lovforslaget.
Vi vil ikke have en skole for de få, men for de mange.

Vesterdal Efterskoles elevhold
v/Kathrine Dalsgaard

Søren Krarups undren
Søren Krarup udtrykker i sin kronik (Information den 18. marts) undren og ærgrelse over, at hans syn på menneskerettighederne ikke har vundet genklang, så meget mere som han har skrevet flere bøger om emnet.
Der er imidlertid ingen grund til undren. Forklaringen er den enkle, at Erasmus Montanus’ logik – nu som på Holbergs tid – kun overbeviser de allermest enfoldige.

Helge Bønløkke,
læge

Freudianske forkortelser
Lige som de unge fjender af kollektiv transport, spraydåsevandalerne, signerer deres værker med et skrig på Moa(r), er det næppe en tilfældighed, at den nye liberale tænketank, Cepos klinger fælt af se på os. Den sociale baggrund til trods er det fælles for de to subkulturer interessen for mig selv, mig selv og kun mig selv.

Ib Jensen
Søborg

Jeg forstår ikke, Krarup!
Kære Søren Krarup.
Jeg forstår ikke din kronik den 18. marts, »Al den snak om menneskerettigheder.« Hvis jeg skal, må jeg have svar på følgende spørgsmål: Hvad består Grundloven af,
bortset fra menneskerettigheder?

Hans Schjørmann
cand. jur.

Hvem dræbte Curra?
Den for nylig stadfæstede dom over Antonio Curras drabsmænd viser, at vi på ingen måde har forstået årsagen til, at noget så skrækkeligt kan ske i Danmark. Hvis vi tror, udvisning løser vores problemer, tager vi grueligt fejl.
Det er lykkedes vores regering og i særdeleshed Dansk Folkeparti at nære den forestilling, at kultur og kriminalitet hænger sammen. Intet kunne være mere forkert. Én kultur er ikke mere kriminel end en anden.
Forklaringen skal derimod findes indenfor vores eget samfund: Kriminalitet hænger i høj grad sammen med social og økonomisk lavstatus, og hvis unge anden generationsindvandrere er kriminelle, så skyldes det den position, vi har henvist dem til i det danske samfund.
Derfor nytter det ikke, blot at skibe vores problemer videre til Tyrkiet. Det er vel at mærke ikke det tyrkiske samfund, der har skabt disse unge mennesker, men det danske, og således bærer vi alle en del af skylden. Hvis vi vil kriminaliteten blandt unge 2.-generationsindvandrere til livs, må vi ændre nogle grundlæggende sociale strukturer i det danske samfund, ellers vil spiralen fortsætte. Vi må spørge os selv, hvorfor vi som samfund skaber unge mennesker, som er i stand til at begå grusomheder som mordet på Antonio Curra.

Ask Katzeff Anker
stud. mag.

De landsforviste
Efter den 16. marts i Information at have læst om stramningen af visumreglerne og om nogle af de derved ramte var det med spænding, at jeg dagen efter gav mig i kast med lederen »De landsforviste«. I min naivitet forestillede jeg mig her, at man ville fokusere på de mange ulykkelige danske statsborgere, der de facto er blevet forvist fra eget land.
Deres eneste ’forbrydelse’ bestående i, at de har valgt sig en udenlandsk ægtefælle og ikke samtidig kan honorere alle udlændingelovens benspænd. Men nej, overskriften viste sig at være misvisende.
Der var ikke tale om danske statsborgere, der blev landsforvist; men om udenlandske mordere, der efter udstået fængselsstraf ikke længere skulle kunne opholde sig i Danmark.

Peter Riis
Horsens

For nærværende
Domstolene er tredje instans i et demokrati, og dommerstanden har det som Cæsars hustru – man må ikke kunne sætte en finger på den.
Naturligvis er det noget af en – nødvendig – illusion: Dommere falder ikke ned ’senkrecht von oben’, men gror op af landets muld. Er man gammel nok, husker man, hvordan Højesteret konfirmerede Folketingets grundlovsbrud i 1941.
I vore dage går vejen ad bijob og broderskaber, og Dommerforeningens forkvinde udtaler (Information den 19. marts): »Jeg tror sådan set, at det går godt nok« (et rammende revy-viserefrain) »og derfor er der for nærværende ikke behov for nye regler for, hvordan vi skal opføre os«.
Næ, det tror fanden – for nærværende (den gamle skolelærer krummer tæer over vokskabinetsproget).
Og derefter: »Men det er da klart, at hvis (...) det viser sig, at vi har en helt anden opfattelse af virkeligheden end publikum, så må vi kaste et nøjere blik på os selv.«
Den virkelighed, den virkelighed, jep – kast! Publikum, det er os – skal vi klappe? Og lad os så få en serie med Daumiers dommerbilleder i Information. De er aktuelle!

O. Fischer Thomsen
Hillerød

Jeg er enig
Lave K. Broch misforstod mit læserbrev den 16. marts. I sit læserbrev den 18. marts fremstår det som om, vi er uenige. Jeg er grundlæggende enig i den første del af Brochs analyse. Regeringerne i EU har lagt afstemningerne om forfatningstraktaten, så de mest positive befolkninger kommer først.
Og vi er faktisk også enige på endnu et punkt.
Vi er enige i, at folk skal ignorere denne taktik og tage personligt stilling til traktatens indhold uden at lade sig styre af strategiske overvejelser. Men så springer læserbrevet. Broch siger så, at det var bedre, om vi havde vores afstemning efter briterne, så et britisk nej kan påvirke vores afstemning. Hvem er det så, der tænker strategisk?
Læserbrevet fortsætter med at fortælle os, at vi skal stemme imod, fordi »dem med magten« vil have os til at sige ja. Det var den tankegang, mit forrige læserbrev prøvede at modarbejde. Nu siger Broch ikke, at folk skal sætte sig ind i traktaten, men at de skal sige nej, fordi de onde folk, vi har valgt ind i Folketinget, siger ja.
Jeg har ikke noget imod et nej til traktaten, hvis det sker på et sagligt grundlag og ikke på grund af en konspirationsretorik, som den, der skinner igennem i både Thomas Medom og Lave Brochs indlæg.

Kim H. Pierri
postbud

U-menneskerettigheder
Søren Krarup går ind for at afskaffe menneskerettighederne (Inf. den 18. marts). SK taler om, at den gode idealisme træder i lovens sted i »menneskerettighedsamfundet«. SK mener, han har ret, fordi han har gentaget vrøvlet i flere bøger.
Man bliver noget mere oplyst ved selv at læse menneskerettighederne, hvis detaljer SK aldrig går nærmere ind på. Heraf ser man, at når SK går ind for at afskaffe menneskerettighederne, kan det kun forstås som, at han går ind for ulovlig tvang, tortur og slaveri. Det er disse umenneskerettigheder, han mener, nationalstaten selv skal være herre over. SK er folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, og jeg må tro, at partiet står bag hans afvisning af menneskerettighederne. Partiet bør derfor forbydes at anvende ordet ’dansk’ i partinavnet, for jeg vil gerne have mig frabedt som dansker at kunne tages til indtægt for deres umenneskelige synspunkter.

Per-Olof Johansson
Lillerød

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu